Nu stiger priserne hos Telmore

Udvalgte kunder hos Telmore kan i nær fremtid imødese en prisstigning. Læs om Telmores ændringer af abonnementspriserne her.

Nogle af kunderne hos Telmore kan imødese en prisstigning, som træder i kraft den 1. juni 2020. Det bekræfter TDC Group, der ejer Telmore, overfor MereMobil.dk.

Det betyder, at en række ældre abonnementer får lagt en 10’er på toppen i juni.

Årsagen til prisstigningerne skal findes i ønsket om at have penge til fremtidig produktudvikling.

– ”Selvom vi allerhelst vil undgå prisreguleringer, så ønsker vi på den anden side fortsat at investere i vores produkter og tjenester. Det er nemlig helt afgørende for os, at vi altid kan tilbyde vores kunder et førsteklasses produkt,” fortæller Henrik Lehman, direktør for Telmore, til MereMobil.dk.

Han understreger desuden vigtigheden af, at der fortsat skal kunne investeres i mobilnetværket hos TDC Net som Telmore, ligesom YouSee, benytter.

– ”Telmores kunder er på TDC Nets mobilnetværk, der for femte år i træk er blevet kåret som det bedste i Danmark af Teknologisk Institut. Også i år investeres der massivt i mobilnetværket, så Telmores kunder fortsat har den bedste dækning og hastighed. Samtidig nyder vores kunder godt af TDCs digitale spamfilter, som automatisk blokerer 90 procent af de såkaldte wangiri-opkald til vores kunder,” slutter Henrik Lehman.

Ikke alle kunder oplever prisændringer

Som nævnt er det en mindre del af abonnementerne i Telmores database, som berøres af prisstigningen. Hvor mange kunder det drejer sig om, har Telmores direktør ikke oplyst.

Dermed skulle streamingabonnementerne under Telmore Play beholde deres pris. De tre pakker koster lige nu henholdsvis 299, 269 og 169 kroner om måneden.

De berørte kunder modtager en mail fra Telmore med information om ændringerne. Kunderne har mulighed for at opsige abonnementet inden den 15. maj 2020, hvis de ikke ønsker at acceptere abonnementsændringerne.

Hos YouSee er der aktuelt ingen planer om ændringerne i abonnementerne.

Uanset hvilket teleselskab du i dag har, så er det altid godt løbende at tjekke om abonnementet passer til ens forbrug. Eksempelvis har mange danskeres forbrugsmønster ændret sig under coronakrisen. Måske laver du præcis denne fejl og betaler for meget?

Prisstigninger er ikke ukendte for kunderne i TDC Group. Nogle af de mest omtalte ændringer er priserne på TV-pakker hos YouSee. For kort tid siden blev der annonceret en prisstigning for ældre abonnementer ”der ikke har fulgt med udviklingen”.

BLIV OPDATERET: Synes du dette var spændende læsning? Modtag de seneste nyheder gratis i indbakken hver mandag, onsdag og lørdag. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst.


Mere til historien

I starten af marts offentliggjorde Telmore, at deres kunder nu kunne benytte fremtidens SIM-kort, eSIM, på alle de smartphones, som understøtter det.

Telmore klar med ny mulighed i Telmore Play

Telmore har gjort det muligt kun at vælge tre streamingtjenester i Telmore Play. Det er attraktivt, da prisen er lavere.

(mere…)
Nordisk Film+ er nu en del af CBB Mix

Streamingtjenesten Nordisk Film+ er blevet tilføjet til CBB Mix.

(mere…)
Xiaomi 14 og Xiaomi 14 Ultra – priserne er lækket

Xiaomi lancerer Xiaomi 14-serien i slutningen af måneden. Nu er de europæiske priser dukket op. Se dem her. 

(mere…)
Det koster Samsung Galaxy S24-serien i Danmark

PRISOVERBLIK: Du kan købe Galaxy S24 fra 6.999 kroner. Se priser, lagerplads og farver her.

(mere…)
Så meget kan du spare på Samsung Galaxy S23-serien

PRISTJEK: Hvor meget falder en topmodelserie som Galaxy S23 over tid? Det har jeg undersøgt.

(mere…)
Så meget er iPhone 14 faldet i pris

PRISTJEK: iPhone 14, iPhone 14 Plus og iPhone 13 er faldet i pris efter Apple har lanceret iPhone 15-serien. Se de nye priser her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram