iPhone SE 2020 – endelig er den her

Savner du en iPhone, der er lidt mindre og ganske billig? Så er 2020-udgaven af iPhone SE nu klar. Se danske priser og detaljerne om salgsstarten her.

iPhone SE
iPhone SE koster fra 3.699 kroner for en udgave med 64 GB lagerplads. Den fås også med 128 eller 256 GB lagerplads (Foto: Apple)

Denne iPhone er nok den mest omtalte, ikke eksisterende, iPhone til dato. I hvad der føles som årevis har rygterne gået på, at Apple NU var klar med en ny udgave af iPhone SE, der så dagens lys første gang i 2016. Lige siden har der været rygter om en efterfølger og navne som iPhone 9, iPhone SE 2 og iPhone SE 2020 Sponseret link har været nævnt.

Og nu er den så endelig god nok. Apple har officielt præsenteret iPhone SE 2020, som blot har fået navnet iPhone SE.

ANMELDELSE: Her kan du læse min test af iPhone SE 2020

Den nye iPhone SE er baseret på designidéen fra iPhone 8, der kom i efteråret 2017. Motoren er fornyet og rigtig potent. Apple har brugt A13 Bionic processoren. Det er den samme platform som iPhone 11-serien benytter.

Den originale iPhone SE havde en skærm på 4 tommer. Denne er på dette års model forøget til 4,7 tommer med en opløsning på 750 x 1.334 pixels i 16:9-format. Skærmen har også funktionen True Tone, som tilpasser hvidbalancen efter det omgivende lys. Det giver et mere roligt billede at kigge på.

Du får ikke kameraoplevelsen fra iPhone 11-serien i iPhone SE. Der sidder kun en enkelt kamerasensor på bagsiden. Denne har 12 megapixels opløsning, hvilket er den samme opløsning som på iPhone SE fra 2016. Du skal dog nok forvente, at billedkvaliteten er forøget en hel del siden dengang.

Apple skriver selv, at “dette er det bedste enkelkamerasystem nogensinde i en iPhone”. Selvom iPhone SE kun har én sensor, så får du stadig mulighed for at skyde portrætbilleder.

Frontkameraet var på iPhone SE i 2016 på 1,2 megapixels, mens det på dette års model er opgraderet til 7 megapixels.

Trådløs opladning og eSIM

Du må, som på Apples andre nyere telefoner, vinke farvel til 3.5 mm jackstik. Heller ikke Face ID får du glæde af. iPhone SE 2020 benytter fortsat en fysisk knap på fronten med indbygget fingeraftrykslæser (TouchID). Derudover så er telefonen blevet IP67-certificeret. Den kan, ifølge Apple, tåle neddykning til én meters dybde i op til 30 minutter.

iPhone SE understøtter hurtigopladning, hvis du har en sådan oplader. Desuden kan den oplades trådløst.

Den største nyhed for mange er givet vis den fysiske størrelse på iPhone SE. Denner er nemlig “vokset” og vægten er derfor heller ikke nede på de 113 gram, som den første iPhone SE vejede.

Apple leverer med iPhone SE 2020 en telefon, der måler 138,4 x 67,3 x 7,3 mm. og vejer 148 gram. I skemaet kan du se mål og vægt på iPhone SE op imod iPhone 8 og iPhone SE 2016. Mål og vægt svarer præcis til målene på iPhone 8.

Det koster iPhone SE 2020

Du skal af med 3.699 kroner for den billigste udgave af iPhone SE 2020. Det er for en version med 64 GB hukommelse. Du kan også købe 128 og 256 GB-varianter. Disse koster henholdsvis 4.199 og 5.099 kroner.

Farveudvalget bliver hvid, sort og ProductRED.

Salget starter i Danmark den 24. april 2020.

Samtidigt med lanceringen af iPhone SE er iPhone 8 og iPhone 8 Plus udgået af sortimentet. iPhone 8 kostede 4.199 kroner for 64 GB og 4.699 kroner for 128 GB lagerplads.

PRISOVERBLIK: Se alle iPhone SE-priserne og flere detaljer her

BLIV OPDATERET: Synes du dette var spændende læsning? Modtag de seneste nyheder gratis i indbakken hver mandag, onsdag og lørdag. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst.


Specifikationer: iPhone SE

  • Skærm: 4,7”, 750 x 1334 pixels, True Tone.
  • Mål: 138,4 x 67,3 x 7,3 mm.
  • Vægt: 148 gram
  • Processor: Apple A13 Bionic
  • Kamera: 12 megapixels, f/1,8 – 4K-video er understøttet
  • Frontkamra: 7 megapixeks, f/2.2 med portrætfunktion
  • Styresystem: iOS 13.4
  • Lager: 64, 128 eller 256 GB intern hukommelse
  • Farvevarianter: Hvid, sort og ProductRED.
  • IP: IP67-certificeret
  • Opladning: Hurtigopladning understøttet
  • Trådløs opladning: Ja med Qi-baserede opladere
  • Dual-SIM: Ja. Via ét fysisk SIM-kort og ét eSIM
  • Sikkerhed: Fingeraftrykslæser i hjemknappen

Mere til historien

I 2016 startede prisen på iPhone SE ved 3.699 kroner. Dengang var der 16 GB hukommelse. I 2016 fik iPhone SE 5 ud af 6 stjerner samt udmærkelsen ”anbefaler” i vores anmeldelse. Siden da har iPhone SE været et af Apples mest populære produkter.

Sådan beskytter du din iPhone mod tyveri

GUIDE: Du kan gøre livet meget sværere for tyven, der har hapset din nye iPhone.

(mere…)
Den store årlige Apple-event – dette kan du forvente

Datoen for udviklerkonferencen WWDC, som Apple afholder hvert år, er offenliggjort.

(mere…)
Stort søgsmål: Apple skaber monopol

App Store, Apple Watch, og et lukket system. Nu skal Apple forholde sig til et nyt søgsmål. Denne gang er det hjemme i USA.

(mere…)
Apple klar med ny vigtig iOS-opdatering

Apple har netop frigivet nye softwareopdateringer til de forskellige platforme. Nyt til iOS, VisionOS og iPadOS. Download nu.

(mere…)
Apple annoncerer nye iPads i næste uge

Nye iPad-modeller kan være på vej - måske allerede i næste uge. Sådan lyder de seneste rygter.

(mere…)
Google Gemini skal måske drive AI-funktionerne i iOS 18

Måske får iPhone i iOS 18 indbygget AI-funktionalitet, som er leveret af konkurrenten Google Gemini.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
113 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram