Samsung Galaxy Buds+ test – markant bedre

TEST: Samsung har rettet stort set alle forgængerens fejl. Bedre lyd, længere batteritid og stabil Bluetooth-forbindelse. Læs min test af Galaxy Buds+

Samsung Galaxy Buds+ test
Samsung Galaxy Buds+ er en markant forbedring i forhold Galaxy Buds fra 2019. Læs min test af Galaxy Buds+ herunder (Foto: MereMobil.dk)

Jeg havde fornøjelse af at anmelde sidste års trådløse headset, Samsung Galaxy Buds. Jeg var mildest talt ikke imponeret. Selvom de små smarte hovedtelefoner havde fantastisk pasform var forbindelsen alt for ustabil.

Den ustabile forbindelse kom særligt til udtryk på løbeturen, hvor de blev ved med at tabe forbindelsen. At lyden også var middelmådig gjorde, at prisen på godt 1.100 kroner føltes alt for høj.

Kommentarsporet i min anmeldelse af Galaxy Buds glødede frem og tilbage. Nogle brugere havde samme problemer som mig mens andre oplevede ingen. Det rykkede dog ikke ved, at jeg dengang ikke kunne anbefale dem.

Derfor har jeg været utrolig spændt på efterfølgeren Samsung Galaxy Buds+
Velkommen. til min anmeldelse…

Ligner forgængeren på en prik

Samsung Galaxy Buds+ ligner forgængeren på en prik. Det er nærmest umuligt at skelne de to modeller fra hinanden.

Det er heldigvis en god ting. En af de ting, som jeg roste sidste års model for var den gode pasform. Den er heldigvis bevaret. Jeg har normalt problemer med at kunne holde ud at have in-ear hovedtelefoner i ørerne længere tid ad gangen. Det har jeg ikke med Buds+

I salgsæsken medfølger flere forskellige størrelser af “ørepropper,” så det er let at få dem til at passe til dine ører.

Touch fungerer stadig godt

Jeg har aldrig været vild med Apples designfilosofi på deres AirPods. I mine øjne ligner det, at man har stukket et par misfarvede slikstokke i ørerne.

Samsung Galaxy Buds+ er mere underspillet og selvom det stadig ser en smule futuristisk ud med dem i ørerne, påkalder de sig ikke unødvendig opmærksomhed. Det er noget, som jeg personlig godt kan lide.

Samsung Galaxy Buds+ har ikke nogen fysiske knapper. Ligesom på forgængeren styrer du dem ved at trykke med fingrene enten på dnt venstre eller højre hovedtelefon.

Ligesom forgængeren er det lidt småt med funktionaliteten. Samsung har valgt, at du selv kan få lov at programmere tryk-og-hold funktionen, men enkeltdobbelt og trippel-tryk har Samsung bestemt for dig. I praksis fungerer det rigtigt fint og jeg oplevede ingen problemer med at styre dem via touch-funktionen.

I min anmeldelse af sidste års Galaxy Buds skrev jeg: “Dog ville jeg ønske, at jeg kunne swipe for at styre volumen, da det er en mere intuitiv måde at skrue op og ned for lyden på.” Det er desværre stadig ikke en mulighed på Galaxy Buds+.

Jeg krydser i stedet fingre for at funktionen bliver tilgængelig på den næste udgave.

Det er det indre, som tæller

Selvom det ydre på Galaxy Buds+ ligner forgængerens, så ophører lighederne her. Nogen påstår, at det er det indre, som tæller. Her skal jeg da lige love for, at Samsung Galaxy Buds+ har fået en overhaling.

Samsung har stort set forbedret hovedtelefonerne på alle punkter. Det betyder, at vi nu har et produkt, som endelig indfrier sit potentiale.

Lyden er blevet opgraderet

I 2016 opkøbte Samsung Harman, som står bag mærker som AKG, JBL og Harman/Kardon. De har efterfølgende gjort et stort nummer ud at deres hovedtelefoner er tunet af AKG. Dette er også tilfældet med Galaxy Buds+, hvor Samsung da heller undlader at fortæller os, at lyden leveres af AKG.

Samsung bryster sig af, at Buds+ indeholder en tovejs højtaler, som leverer en dyb rig bas og krystalklar diskant, som gør, at jeg, ifølge Samsung, ikke kan lade være med at tappe med fødderne, hver gang jeg lytter til musik.

Hvis vi skubber salgs-hypen til side, så er lyden ganske rigtigt blevet forbedret siden sidst. Bassen er mere fyldig og lyden fremstår også mere detaljeret end tidligere.

Jeg vil beskrive lyden som værende “pæn” men jeg mangler noget mere umppfff og nerve i musikken, hvis jeg skal stepdanse ud i solnedgangen som en anden Gene Kelly. Jeg skal gerne tilstå, at jeg er kræsen, hvad lyd angår, men med den stærke hyperbole stiger mine forventninger til produktet også.

Opkaldslyden var et af mine største kritikpunkter ved Galaxy Buds sidste år. Det er heldigvis rettet. Lyden går klart igennem, og det nemt for modtageren at høre, hvad jeg siger selvom, der er normal hverdagsstøj omkring mig. Modtageren går også fint igennem, og dermed er opkald ikke længere et problem.

Bluetooth fungerer som det skal

Bluetooth er stabilt og jeg har ikke oplevet udfald. Hvor forgængeren var en virkelig frustrerende oplevelse, med konstante udfald, har jeg ikke oplevet problemer under testen. Kort sagt, tingene virker nu, som de burde have gjort fra starten af.

Jeg har testet hovedtelefonerne med en iPhone og her var der ingen problemer med forbindelsen. Efter at have installeret Galaxy Buds+ app’en fandt telefon og hovedtelefonerne let hinanden – eller det vil sige næsten. En lille mærkværdig ting var, at efter jeg havde parret telefon og Buds+ stadig fik lyd ud af telefonen i stedet for hovedtelefonerne.

Det kunne dog heldigvis let løses ved at gå ind i indstillinger og herefter åbne Bluetooth. Under “Andre Enheder” nederst skulle jeg trykke på Galaxy Buds+ og vupti, så fungerede det hele, som det skulle.

Hvis din enheder ikke tilsutter, så kig efter den under Andre Enheder (Skærmbillede: MereMobil.dk)

Batteriet har fået en kæmpe boost

Batterilevetiden er også blevet markant forbedret. Samsung opgiver batterilevetiden til hele 11 timer. Det er en forbedring på næsten 50 procent. Samtidigt kan du lade Samsung Galaxy Buds+ fuldt op i opbevaringsæsken, hvilket betyder, at du har strøm til hele 22 timer, når du er på farten.

Ifølge Samsung giver tre minutter i opladeren dig 60 minutters batteritid. Perfekt, hvis du er på vej til at gå tør inden en tur i fitnesscenteret.

Samsung Galaxy Buds+ kan holde strøm i op til 11 timer (Foto: MereMobil.dk)

Stadig ikke active noise cancelling

Selvom Samsung har indfriet de fleste af mine ønsker, har jeg stadig et par stykker tilbage på ønskesedlen.

Jeg har blandt andet testet dem på en tur i Ikea. Her er de ganske gode til at lade den omgivende lyd drukne i musikken. Selvom den passive noise cancelling er ganske udmærket så vil jeg stadig gerne have active noise cancelling.

Samsung Galaxy Buds+ klarer fint turen i Ikea hvor støjen fra de andre kunder holdes ude (Foto: MereMobil.dk)

Jeg har ikke kunne teste dem ombord på et fly, men jeg tvivler stærkt på, at de kommer til at erstatte mine Sony WH1000XM3 som i min optik er helt suveræne, hvad noise cancelling angår. Nuvel, de er også godt 800 kroner dyrere, men det ville være med til at trække Samsung Galaxy Buds+ yderligere op.

En anden ting, som jeg også har på ønskelisten er understøttelse af aptX HD Bluetooth, som lader dig streame musik af høj kvalitet. Det har Samsung desværre undladt i denne omgang.

Konklusion: Buds+ er en seriøs opgradering

Samsung leverer her et par hovedtelefoner, som generelt fungerer godt og de fleste af forgængerens fejl er blevet forbedret.

Pasformen og batterilevetiden er virkelig god men lyden efterlader stadig plads til forbedringer omend det går den rigtige vej.

De fleste er mine kritikpunkter er blevet rettet. Der er kun enkelte mangler i min bog, hvor den største nok er, at jeg godt kunne have ønsket mig et endnu større spring i lydkvaliteten sammenlignet med forgængeren. Alt i alt er Samsung Galaxy Buds+ et par gode trådløse hovedtelefoner.

Samsung Galaxy Buds+ koster omkring 1.290 kroner i skrivende stund. Det er tydeligt, at de er prissæt således, at de er omkring 200 kroner dyrere end Apple Airpods og godt 800 kroner billigere end AirPods Pro. Om det kan lokke Apple-folket til må tiden vise.

Samtidigt er der masser af konkurrence i denne prisklasse. De virkeligt gode in-ear Sony WF1000MX3, som har active noise cancelling, er kun 200 kroner dyrere. I min bog mangler Samsung Galaxy Buds+ lige det sidste, som får dem til at skille sig ud fra mængden.

Jeg ender på karakteren 4 ud af 6.

Søger du et alternativ til Samsung Galaxy Buds+ så tjek vores anmeldelser af henholdsvis Jabra Elite 75t, Jabra Elite 65t og Apple AirPods Pro.

BLIV OPDATERET: Synes du dette var spændende læsning? Modtag de seneste nyheder gratis i indbakken hver mandag, onsdag og lørdag. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst.


Mere til historien

Hvis du håber på et bundle tilbud med Buds+ og en Samsung telefon, ser det ud til, at du bliver slemt skuffet. Samsung har valgt ikke at tilbyde Galaxy Buds+ i bundle med Galaxy s20 ultra eller Galaxy S20+. Dette er for at holde den månedlige betaling af telefonerne nede på det danske marked.

Samsung Galaxy Buds+
Det bedste smartwatch til Android-telefoner

DUELTEST: Lang batteritid eller omfattende sundhedsdata. Det er hovedforskellene på disse to smartwatches.

(mere…)
AI-funktioner udsendes nu til ældre Samsung Galaxy-telefoner

Nu kommer opdateringen til din Samsung-telefon, som du har ventet på.

(mere…)
Samsung Galaxy A55 test | faktisk ret god billigtelefon

TEST: Denne telefon bringer dig ned i gear! Kameraet og batteritiden overrasker men ydelsen er begrænset. Læs min Galaxy A55 test her.

(mere…)
Samsung udvider AI-funktioner til S22-serien

AI-funktionerne i Galaxy S24-serien skal ud til endnu flere brugere.

(mere…)
Galaxy S24 Ultra får et kameraboost i april-opdateringen

Det lader til, at Samsung endnu engang forbedrer kameraet i topmodellen Galaxy S24 Ultra.

(mere…)
Min mening om Xiaomi 14

VIDEO: Xiaomi 14 er på papiret en spændende topmodel-smartphone med Leica-kamera. Desværre er den for dyr og ikke så god som konkurrenterne.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
23 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram