iPhone 12 er måske udskudt til november

RYGTE: Apple vil måske først kunne levere iPhone 12 i november.

Apple er angiveligt to måneder bagud i forhold til deres sædvanlige planer for iPhone-lanceringer. Årsagen er naturligvis den verdensomspændende coronapandemi.

For kort tid siden forlød det ellers på rygtebørsen, at hvis der opstod en forsinkelse omkring iPhone 12-lanceringen, så ville den ikke blive nævneværdig.

Fabrikkerne i Kina er så små ved at geare produktionerne op igen efter en længere nedlukning. Det samme gælder for underleverandørerne, men selv hvis Apple kunne producere alle de telefoner de ønskede så er det næste problem salgskanalerne. På grund af pandemien er Apple Store flagskibsbutikkerne lukket ned i hele verden med undtagelse af Kina.

Rygterne går nu på, at Apple vil begynde at genåbne Apple Store butik for butik startende i den første halvdel af april. Alle skulle være genåbnet i slutningen af maj. Dette er også ubekræftede oplysninger.

I Danmark har Humac-kæden vendt skiltet på døren og gearet op på deres internetsalg. Humac har endnu ikke dato på, hvornår butikkerne åbner igen. Dertil kommer pandemiens hærgen i USA såvel som Europa, men menneskehedens største problem lige nu er ikke om de skal have en ny iPhone.

Humac lukker butikkerne og satser på nethandel

Egentlig skulle produktionen af iPhone 12 været begyndt i maj, men ifølge Jon Prosser, der står bag informationerne via hans Twitter, er Apple to måneder bagud og har endnu ikke prototyper til interne tests i hænderne, skriver BGR.

Prosser forudser en udsættelse af iPhone 12 til oktober eller november.

Han minder om, at det ikke er første gang salget af nye iPhones er blevet forsinket. Her nævnes iPhone X i 2017, der først kom på markedet i november 2017 i stedet for september. Året efter landede iPhone Xr først den 26. oktober 2018. I 2017 / 2018 var problemet dog mangel på komponenter fra underleverandører. iPhone X blev præsenteret som planlagt i september.

Bloomberg har tidligere skrevet, at hovedparten af designet og funktionerne på en ny iPhone låses i november / december året forinden. For 2020-modellerne vil det sige i november eller december 2019.

På MereMobil.dk følger vi udviklingen.

BLIV OPDATERET: Synes du dette var spændende læsning? Modtag de seneste nyheder gratis i indbakken hver mandag, onsdag og lørdag. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst.


Mere til historien

Apple præsenterede for kort tid siden en ny iPad Pro med Magic Keyboard. Kombinationen får iPad Pro til at rykke i retning af en traditionel PC. Samtidigt så en opdateret MacBook Air dagens lys.

Apple annoncerer nye enheder

Nu kommer der ny hardware fra Apple, som netop har bekræftet datoen.

(mere…)
Voldsomt stort og fedt – se min test af Apple Watch Ultra 2

TEST: Apple Watch Ultra 2 er virkelig fedt. Se her om du har brug for den nyeste model.

(mere…)
Apple har stoppet produktionen af Fine Woven-produkter

RYGTE: Apple har angiveligt stoppet produktionen af covers, kort- og AirTag-holdere og urremme i Fine Woven.

(mere…)
iOS 17.5 er på vej – her er nyhederne

Apple har udgivet den anden betaudgave af iOS 17.5. Vi har set på de største nyheder i opdateringen.

(mere…)
Sony Xperia 1 VI lanceres snart

KORT NYT: Rygterne svirrer om, at Sony snart vil annoncere Xperia 1 VI.

(mere…)
Detaljer om Xiaomi 14T og Xiaomi 14T Pro lækket

Xiaomi har høstet stor ros for Xiaomi 14-serien. Mens den fortsat er ny på markedet, er rygterne klar om Xiaomi 14T-modellerne.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram