Forsvarsministeren har aktiveret det digitale beredskab

Det store behov for at sikre kritisk kommunikation mellem beredskab, sundhedsmyndigheder og hospitaler aktiverer landets digitale beredskab.

Danmark er i en meget speciel situation på grund af coronavirus. Det har betydet, at mange danskere arbejder hjemmefra mens landets myndigheder forsøger at få krisen under kontrol.

Coronakrisen stiller øgede krav til kommunikationslinjerne. Det vil sige internet, mobiltelefoni, tv- og radiosignaler samt alt det omkringliggende. Eksempelvis dedikerede tele- og datalinjer til hospitaler, politi, ambulance, brand og flere andre kritiske instanser herunder politikere, embedsmænd og ikke mindst statsministeren.

Før weekenden tog forsvarsminister Trine Bramsen (S) kontakt til teleudbyderne for at aktivere det digitale beredskab, da netop beredskabsmyndighederne, sygehuse og sundhedsmyndighederne lige nu er særligt kritiske, skrev Berlingske.

På toppen af dette kommer de mange danskere, som er afhængige af fungerede forbindelser, når der arbejdes fra hjemmeadressen eller når elever skal fjernundervises.

Den ændrede risikovurdering pålægger blandt andet tele- og internetudbydere at sende indberetninger til cybermyndigheden under Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Teleindustrien: Vi skal opretholde forbindelserne

Teleselskabernes brancheorganisation Teleindustrien (TI) fortæller til MereMobil.dk, at den ekstraordinære situation i samfundet forøger trafikken i netværkene.

 – ”Det aktuelle beredskab skal sikre, at den kritiske infrastruktur – i form af telefoni og internet – kan opretholdes i denne ekstraordinære situation, der blandt andet medfører ændret og øget trafik i netværket,” fortæller direktør i TI, Jakob Willer, til MereMobil.dk.

Dagen efter pressemødet onsdag hvor statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede Danmark ned registrerede teleselskabet 3 en kraftig stigning på opkalds- og datatrafik. Stort set hele torsdagen var trafikken mellem 35 og 65 procent højere end normalt, oplyste 3.

MereMobil.dk ville gerne, på vegne af læserne, have mere indsigt i hvad det digitale beredskab består i, men det har Teleindustrien ikke mulighed for at kommentere på.

Hvad rapporterne til Forsvarets Efterretningstjeneste indeholder, kan vi heller ikke få oplyst.

– ”Det er fortroligt,” lyder det i en mail fra Jakob Willer.

GUIDE: Sådan laver du et sikkert password

Nødopkald kommer først igennem

Danskernes ændrede adfærd er ikke noget der overbelaster den digitale infrastruktur. Såfremt der skulle opstå en overbelastning, er netværkene designet således, at opkald til politi og 1-1-2 altid går forud for alt anden trafik i netværkene, fortæller Jakob Willer fra TI.

Desuden er netværkene i stand til at håndtere det som Teleindustrien kalder ”ekstraordinær trafik”.

Forsvarsminister Trine Bramsen opfordrer generelt virksomheder og medarbejdere til at være særligt opmærksomme på IT-sikkerheden på computere og kommunikationskanaler.

– ”Regn ikke med, at hackerne viser samfundssind. Tværtimod udgør Coronakrisen en særlig gunstig mulighed for de cyberkriminelle til at angribe danske netværk. Vær derfor meget forsigtig med at svække sikkerhedsforanstaltningerne, og er det nødvendigt, så gør det alene efter en grundig risikovurdering af de mulige konsekvenser. Cybertruslen mod Danmark er meget høj,” lyder det fra ministeren i et indlæg fra Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste om cybertruslen ved hjemmearbejde.

Center for Cybersikkerhed har udgivet en guide med gode råd til virksomheder og medarbejdere, om sikkerheden ved hjemmearbejdspladser.

BLIV OPDATERET: Synes du dette var spændende læsning? Modtag de seneste nyheder gratis i indbakken hver mandag, onsdag og lørdag. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst.


Mere til historien

Hjemmearbejdspladser, der i denne situation etableres med kort varsel, kalder ekspert i cybersikkerhed fra CSIS, Peter Kruse, for ”et skrækscenarie”, skriver Berlingske.

Sådan beskytter du din iPhone mod tyveri

GUIDE: Du kan gøre livet meget sværere for tyven, der har hapset din nye iPhone.

(mere…)
Pas nu på dit Apple Pay

Du skal lægge mærke til denne mail, hvis du bruger Apple Pay. Jeg har efterprøvet mailen.

(mere…)
Pas på svindel fra “Skat”

Skal du have penge tilbage eller ej? Årsopgørelsen er på vej som viser dette, men pas på det fører oftest fup og svindelnumre med sig.

(mere…)
Sådan kommer du i gang med backup i skyen

GUIDE: Du kan let lave backup i skyen. Her er guiden til, hvordan du kommer i gang med at sikre dine data og hvad du skal være opmærksom på.

(mere…)
Forsvaret og politiet udfaser DJI-droner
(mere…)
Nyt MobilePay-tiltag rammer alle

Svindel ved privathandler skal begrænses. Derfor vil MobilePay gøre op med navneændringer på betalingsplatformen.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram