Huawei klar med ny P30 Lite

Huawei har lanceret en ny version af P30 Lite, der er ny vin på gamle flasker. Læs mere om Huawei P30 Lite New Edition og forskellene her.

Huawei har i stilhed lanceret en ny smartphone, der har navnet Huawei P30 Lite New Edition.

Præcis som det forventes ud fra navnet, så er der tale om en ny version af P30 Lite, som blev lanceret i foråret 2019. Det skriver Android Authority.

ANMELDELSE: Huawei P30 Lite er en god mobil til en attraktiv pris

På ydersiden er der ikke til at se nogen forskel på den nye P30 Lite New Edition og P30 Lite. Den er også lanceret i de præcis samme farver – nemlig: Midnight Black, Pearl White, Peacock Blue og Breathing Crystal.

Den eneste rigtige forskel mellem New Edition og den gamle version er de interne RAM og hukommelsen. New Edition kommer med 6 GB RAM og 256 GB intern hukommelse. Den tidligere P30 Lite kom med 4 GB RAM og 128 GB intern hukommelse.

Skærmstørrelse, skærmopløsning, kamera, design, processor og alt andet er altså det samme. Det betyder også, at Huawei P30 Lite New Edition må lanceres med Googles tjenester.

Huawei må fortsat ikke lancere nye telefoner med Googles tjenetser (GMS) kan der holdes lidt liv i salget, ved at genudgive gamle telefoner med ganske få modifikationer.

Huawei P30 Lite New Edition kommer på markedet i Storbritannien den 15. januar 2020, mens flere markeder forventes at følge snarest.

Det er i skrivende stund uvist, om vi i Danmark vil se Huawei P30 Lite New Edition. Huawei Danmark er ikke vendt tilbage på vores henvendelse inden deadline. Vi opdaterer selvfølgelig artiklen, når Huawei har meldt tilbage.

Huawei P30 Lite New Edition
Huawei P30 Lite New Edition (Foto: Huawei)

HVAD ER GOOGLE MOBILE SERVICES? GMS er alle de Google-tjenester som definerer en Android-smartphone i vores marked. Blandt tjenesterne er Google Søgning, Chrome-browseren, YouTube, Google Maps, Gmail, Google Play Store, Google Fotos og mange andre. Google Mobile Services er Googles egen tilføjelse til Android. I modsætning til Android Open Source Project (AOSP) er GMS et lukket univers, der udelukkende håndteres af Google.

Mere til historien

Når Huawei lancerer P40-serien ventes denne fortsat at komme uden Googles tjenester, da denne betegnes som en nylancering og handelsforbuddet mellem USA og Kina altså står i vejen for implemenetring af GMS.

Huawei har succes på elbilmarkedet

Samarbejdet mellem Seres og Huawei går rigtig godt og de sælger biler som aldrig før på det kinesiske marked.

(mere…)
Huawei overhaler Samsung på foldbare smartphones

Samsung havde førstepladsen i 4. kvartal på markedet for foldbare smartphones, men det ligner at Huawei overhaler i 1. kvartal.

(mere…)
Apple får artige stryg af Huawei

Trods slutspurt på de nyere markeder, vil der forlade færre smartphones fra fabrikkerne i år, vurderer analysefirma.

(mere…)
Hvad har Huawei gang i?

Huawei har på egen hånd skabt telefoner med et 5G-chipset.

(mere…)
Mistanke: Huawei etablerer chipfabrikker med statsstøtte

Brancheorganisation mener, at den blacklistede kinesiske mobil- og teknologigigant Huawei omgår amerikanske sanktioner.

(mere…)
EU lukker Huawei og ZTE ude

Topleder i daværende TDC delte i bogstaveligste forstand seng med kinesisk tech-gigant, skriver velanset amerikansk medie.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram