Her er Samsung Galaxy Z Flip – alt du skal vide

Samsung Galaxy Z Flip er ude. Se specifikationer, priser og detaljer på Samsungs klaptelefon Galaxy Z Flip med foldbar skærm.

Samsung Galaxy Z Flip
Samsung Galaxy Z Flip (Læk / Samsung)

Samsungs første klaptelefon i nyere tid, Galaxy Z Flip, er ikke længere hemmelig. Nu er alle de vigtigste detaljer ude på nettet. Det sker forud for den officielle lancering tirsdag den 11. februar 2020.

Det særlige ved Galaxy Z Flip er, at der inde mellem skallerne befinder sig en foldbar skærm.

Galaxy Z Flip har 6,7 tommer skærm, men i modsætning til Motorolas klaptelefon med foldbar skærm, er skærmen på Samsungs model ikke konstrueret i plastik hele vejen igennem.

Det mest interessante er informationen om, at skærmen på Galaxy Z Flip er belagt med et ultra tyndt glaslag. Om dette så giver følelsen af en rigtig foldbar klaptelefon i highend-kvalitet, ja det må tiden vise.

Udfordringen ved Motorola Razr er ikke kvaliteten som sådan. Det er, at når skærmen berøres, så kan der tydeligt mærkes små bump under skærmen – eksempelvis ved overgangen i midten.

Hængslerne på Samsungs klaptelefon er konstrueret så telefonens klapper kan åbnes og bevæge sig frit mellem 70 og 110 grader.

Specifikationer: Samsung Galaxy Z Flip

  • Skærm: 6,7 tommer med ultra tyndt glaslag
  • Opløsning: 2.636 x 1.080 pixels
  • Skærm på yderside: 1,06 tommer AMOLED (beskyttet af Gorilla Glass 6)
  • Opløsning: 300 x 116 pixels
  • Processor: Qualcomm Snapdragon 855+
  • 5G understøttelse: Nej
  • RAM: 8 GB
  • Lagerplads: 256 GB
  • MicroSD-kort: Nej
  • Batteri: 3.300 mAh
  • Opladning: 15 watt hurtigopladning med kabel
  • Trådløs opladning: 9 watt
  • Kamera 1: 12 megapixels hovedsensor f/1.8
  • Kamera 2: 12 megapixels ultra vidvinkel sensor f/2.2
  • Frontkamera: 10 megapixels med autofokus
  • Fingeraftrykssensor: På siden
  • 3.5 mm. jackstik: Nej
  • Mål – sammenklappet: 87,4 x 73,6 x 15,4 mm
  • Mål – åbnet: 167,9 x 74,6 x 6,9 mm.
  • Vægt: 183 gram

Hvad koster Samsung Galaxy Z Flip?

Priserne på produkter, som endnu ikke er lanceret, er ofte temmelig usikre – men med forbehold så er prisen her.

Samsung Galaxy Z Flip koster, ifølge rygterne, omkring 1.500 euro. Det bliver cirka 14.000 danske kroner, hvis momsen medregnes.

Gennem det seneste stykke tid har der været mange rygter om Samsung Galaxy Z Flip. Dette læk som vi ser nu, er dog det mest omfattende. Blandt andet Sammobile bringer meget detaljerede informationer om Galaxy Z Flip.

Samsung har ikke kommenteret på rygterne, men ud fra billederne og mængden af informationer at dømme, så tror jeg dette læk er MEGET tæt på at være lige i skabet.

BLIV OPDATERET: Synes du dette var spændende læsning? Modtag de seneste nyheder gratis i indbakken hver mandag, onsdag og lørdag. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst.


Mere til historien

Vi har tidligere omtalt, at firmaet Corning var i gang med udviklingen af bøjeligt glas. Om det er denne skærmteknologi, som Samsung anvender på klaptelefonen, er endnu uvist.

Googles næste foldbare får måske nyt navn

Google Pixel Fold var den første foldbare fra Google. Nu går rygterne på, at efterfølgeren får et andet navn. Læs mere om det her.

(mere…)
Sony Xperia 1 VI lanceres snart

KORT NYT: Rygterne svirrer om, at Sony snart vil annoncere Xperia 1 VI.

(mere…)
Detaljer om Xiaomi 14T og Xiaomi 14T Pro lækket

Xiaomi har høstet stor ros for Xiaomi 14-serien. Mens den fortsat er ny på markedet, er rygterne klar om Xiaomi 14T-modellerne.

(mere…)
Galaxy S22-serien får AI-funktionerne fra Galaxy S24

Samsung har bekræftet, at en opdatering til Galaxy S22-serien og andre enheder fra 2022 er på vej inkl. de nye AI-funktioner.

(mere…)
Google Pixel 8a er lækket i flere farver

Den kommende Google Pixel 8a er blevet lækket, hvor den afsløres i fire forskellige farver. Se billedet her.

(mere…)
Samsung Galaxy A55: God til prisen, men ikke uden ulemper

VIDEO: Kameraet og batteritiden overrasker, men ydelsen er begrænset. Se min Samsung Galaxy A55 test her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram