Sådan får du styr på vinyl-pladesamlingen

TIP: Vinylplader er rasende populære. Hvad enten du er ny samler eller drømmer om at finde samlingen frem, så hjælper jeg dig med at få styr på din samling.

Vinylen lever i bedste velgående – blandt andet hjemme hos mig (Foto: MereMobil.dk)

Selvom CD’en mere eller mindre er død og streamingtjenesterne dominerer musikmarkedet, er vinylpladerne kun blevet mere og mere populære de seneste par år.

LP’erne skal håndteres med omhu. De bliver let støvet og du kan nemt investere dig fattig i diverse rensemidler og maskiner til dine plader. Samtidigt kan de hurtigt blive pladskrævende. En seriøs samling fylder hurtigt adskillige reoler.

Selvom LP’erne er mere besværlige at have med at gøre end en CD eller musikstreaming, så er der noget helt ganske særligt over at sætte en vinyl på pladespilleren og nyde lyden af nålen, som rammer pladens rille.

Vinyl er “slow listening”

Nogle vil påstå at lyden er bedre på en vinyl. Det er ikke en diskussion, som jeg tør gå ind i. Selvom jeg er flittig vinylsamler, så har jeg svært ved at høre forskel på en indspilning i lossless kvalitet overfor en vinylplade. Måske er det bare mine ører, som er for slidte? Kom gerne med dine oplevelser i kommentarfeltet herunder.

Jeg behøver ikke at finde argumenterne for vinyl i diskussionen om lydkvaliteten.

For mig handler det mere om oplevelsen. Ritualet i at finde pladen frem, kigge på coveret og lytte til et helt album i stedet for enkelt numre. Det er slow listening og en måde hvorpå jeg nyder musikken på en helt anden måde end ved streaming.

Er du ny samler: Lad dig ikke slå ud af nørderne!

Hvis du er en ny samler, så vil jeg byde dig hjertens velkommen!

Ligesom med andre hobbyer findes der supernørder, hvor intet er godt nok. De søger det helt særlige tryk af pladen, som er nærmest uopdriveligt og koster en formue at anskaffe.

Der er også dem, hvor et anlæg skal koste spidsen af en jetjager, og de vrænger på næsen af billigere pladespillere og anlæg.

Der findes samlere med meget dybe lommer og det bliver hurtigt en konkurrence om at eje de mest bizarre og sjældner plader og de dyreste anlæg.

Mit bedste råd er, tag det roligt. Hvis din pladespiller fra Bilka giver dig nydelse og bringer et smil frem på læben, så luk ørerne for nørderne og rock on! Du har ihvertfald min velsignelse. Husk, du kan altid opgradere dit anlæg i fremtiden.

ANMELDELSE: Sonos Amp giver den fede retrolyd på streaming

Sådan får du nemt styr på din samling

Når du kun har en håndfuld plader, tænker du måske ikke så meget på, hvordan du skal holde styr på samlingen.

Jeg vil dog give dig ét virkeligt godt råd: Start mens samlingen er lille. Det tog mig en hel dag at få alfabetiseret og indekseret min egen samling.

Flere gange undervejs bandede jeg over, at jeg ikke bare havde holdt orden i den fra starten. Min egen samling er ganske middelmådig, så jeg tør slet ikke tænke på, hvor lang tid det vil tage at katalogisere en virkelig stor samling.

Jeg ville ønske, at jeg havde holdt styr på samlingen fra starten (Foto: MereMobil.dk)

Den bedste hjemmeside og app til vinylsamleren er uden tvivl Discogs.

Her kan du både holde styr på din egen samling samt købe og sælge vinyl. Med en konto kan du også tjekke den reelle pris en vinyl er solgt for.

Du vil hurtigt opdage, at mange sælgere forsøger at få en forholdsvis høj pris for deres vinyler. Det er desværre kun blevet værre af at vinyler er blever mere og mere populære.

Du trykker på Search for at tilføje LP’ere til din samling (Screenshot: MereMobil.dk)

Du skal starte med at oprette en konto på Discogs. Efter du har gjort det, er du klar til at få orden i din samling. Der er to måder at indeksere din samling på i app’en.

I toppen af appen finder du søgefeltet. Her kan du enten manuelt søge efter den plade, som du vil tilføje til din samling. Du skriver titlen på pladen eller kunstnerens navn og vupti dukker alle udgaver af en given udgivelse frem.

Du vil nok blive overrasket over, hvor mange forskellige udgaver nogle plader findes i. Nå du har valgt den rigtige, trykker du på den og vælger Add to Collection i bunden af skærmen. Pladen er nu tilføjet til din samling.

Du kan godt blive overrasket over, hvor mange udgaver, der findes af de forskellige plader (Foto: MereMobil.dk)

Brug mobilkameraet til at scanne pladerne

Den anden mulighed er at bruge telefonens kamera til at scanne stregkoden bag på pladen. Det betyder, at du slipper for at lede efter en bestemt udgivelse.

For at scanne stregkoden trykker du på kameraikonet i højre side af søgefeltet øverst i app’en.

Tryk på kameraikonet for at scanne stregkoden (Screenshot: MereMobil.dk)

Når alle dine plader er scannet ind i appen kan du se din samling under Collection i bunden af skærmen. Samlingen er automatisk blevet alfabetiseret og dermed er det bare at stille dem ind på hylden i den rigtige orden.

Under Collection kan du nemt se din samling (Screenshot: MereMobil.dk)

Discogs app’en fås både til Android og iOS.

BAGGRUND: Kom med til CD’ens fødsel

De to bedste danske vinylgrupper på Facebook

Der findes mange gode Facebookgrupper for vinyl-interesserede. Her kan du blive inspireret til dit næste køb eller stille spørgsmål omkring anlæg, plader og hvad der ellers hører med.

Mine to favoritgrupper er uden tvivl Spinning Vinyl, som oprindeligt er startet af Tim Christensen (jep, ham fra Dizzy Mizz Lizzy) og Spinning Vinyl User Group.

I den første gruppe er konceptet, at du tager et billede af den plade, som du hører lige nu. Dermed kan du inspirere andre til deres næste køb eller bare dele en fed sjælden plade fra din samling.

Jeg vil dog “advare” dig. Jeg har brugt adskillige tusinde kroner på vinyl efter at jeg blev medlem af gruppen. Spinning Vinyl User Group er til alle spørgsmål omkring det at samle på vinyler. Her kan du hurtigt få gode råd til hvordan, du bedst renser dine LP’er, dit næste køb af pladespiller eller noget helt tredje.

Mere retro: Spolebåndoptagere

Her tager vi et kig på gamle brugte spolebåndoptagere

BLIV OPDATERET: Synes du dette var spændende læsning? Modtag de seneste nyheder gratis i indbakken hver mandag, onsdag og lørdag. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst.


Mere til historien

Er du også blevet bidt af en gal vinylsamler? Giv os dine bedste tips eller sjove historier fra vinylsamlerens forunderlige verden i kommentarfeltet. God jagt derude!

Sådan beskytter du din iPhone mod tyveri

GUIDE: Du kan gøre livet meget sværere for tyven, der har hapset din nye iPhone.

(mere…)
Spotify lancerer musikvideoer i 11 lande

Spotify er klar med musikvideoer i appen i udvalgte lande. I starten er de tilgængelige i 10 lande – flere følger.

(mere…)
Apple advarer: Lav ikke mormor-tricket

TIP: Apple underkender det gamle trick med at smide en våd telefon i ukogte ris.

(mere…)
Så meget kan du spare ved at skifte til en elbil

TIP: En gennemsnitslig pendler kan spare 14.500 kroner om året ved at køre i en elbil på arbejde fremfor en dieselbil. Beregn selv.

(mere…)
Sådan kommer du i gang med backup i skyen

GUIDE: Du kan let lave backup i skyen. Her er guiden til, hvordan du kommer i gang med at sikre dine data og hvad du skal være opmærksom på.

(mere…)
Igen relevant: Tjek el-priserne på telefonen

TIP: Se dagspriserne på el. Der er penge at spare, hvis du kan planlægge dit brug af strøm.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram