MereMobil.dk fylder 6 år i dag – tak til DIG!

MereMobil.dk kan i dag fejre 6-års fødselsdag. 🙂 Det betyder, at vi har klaret os gennem – forhåbentlig de fleste “børnesygdomme”. Læs hvordan det går.

Jeg kan ikke sige tak nok! Der er ingen tvivl om, at jeg og resten af teamet bag MereMobil.dk godt ved, at det er jeres skyld vi er her endnu.

Vi (MereMobil.dk) er utrolig glade og stolte over, at du (og alle de andre læsere) fortsat besøger vores site. Ligesom der også skal lyde et STORT tak til alle vores samarbejdspartnere. Uden læsere og samarbejdspartnere havde det ikke været muligt, at nå dertil hvor vi er i dag.

Et hurtigt tilbageblik…

Da MereMobil.dk åbnede for offentligheden den 1. december 2013 var det med 0 (nul) besøg, ingen penge i kassen – men udgifter var der nok af. Alt fra hosting, domæne, design, husleje, løn og meget andet skulle jo betales uanset hvad.

Vi nåede på første dag 103 besøg. Derfor håbede vi selvfølgelig også at det ville gå fremad. Men 103 besøg var vi alligevel glade for. Husk på: Ingen kendte os og markedsføring var der ikke penge til.

Heldigvis gik det fremad – også i en hastighed som var hurtigere end vi turde håbe på. Da vi havde været online i 6-7 måneder, nåede vi mere end 100.000 besøg i gennemsnit om måneden.

I november 2018 rundede vi 300.000 besøg. Et antal besøg, som vi stadigvæk anser som en god måned.

I 2019 har den bedste måned – måske overraskende været januar. Her nåede vi 389.000 besøg.

…fortsat ambitioner og lyst til mere

Der er heller ingen tvivl om, at vi stadigvæk brænder for at være det medie, der laver de største og bredest dækninger af forskellige events – og for den sags skyld i dagligdagen.

Uanset hvor meget vi brænder for det, så er vi dog også realistiske og ved, at vi er begrænset af ”man-power m/k”, hvilket gør vi desværre ikke altid får dækket alt ligeså godt og meget som vi gerne ville.

Dog gør vi ALTID vores ypperste og glæder os hver dag til, at bringe så mange nyheder, anmeldelser, video-indslag, podcasts og livedækninger som vi overhovedet kan i 2020.

Sidder du og tænker, at du godt kunne tænke dig at være med på ”teamet”, så er du også altid velkommen til at kontakte os – vi kan altid bruge flere freelancere.

Ligesom du også altid er velkommen til at kontakte os, hvis du har idéer til artikler eller andet nyhedsstof.

Kære læsere MereTusindeTak

Det er muligt, at du tænker vi bare siger ”tak” fordi det er normen og det “man gør”. Men faktisk er det sådan. Og vi kan ikke takke Jer læsere nok.

Vi glæder nu til at gå i gang med det syvende år i dit selskab. Og jeg håber selvfølgelig, at også 2020 vil blive et super godt år.

Foruden vore læsere, vil vi også gerne sige TAK til annoncører, samarbejdspartnere og medier/journalister, der har brugt indhold fra MereMobil.dk. Vi vil gøre vores til, at disse samarbejder fortsætter.

Hvis du vil følge MereMobil.dk på tætteste hold, så finder du os på Facebook, Instagram og Twitter. Tilmeld dig også vores gratis nyhedsbrev.

KÆMPE stor tak til jer alle.

Mange hilsner fra John G. og resten af MereMobil.dk-teamet
8 år forsvandt lynhurtigt

BLOG: Det er ikke til at forstå, at der på "så kort tid" gik hele 8 år. Her er min status og tanker.

(mere…)
7 år med MereMobil.dk – tak til dig!

Det er nu 7 år siden, at stikket blev sat i til MereMobil.dk. Jeg og teamet glædes over, at vi fortsat kan levere indhold til dig. Læs lidt om historien bag.

(mere…)
Velkommen til et ”nyt” MereMobil.dk

MereMobil.dk har fået nyt design, men vi er stadigvæk de samme ”bag” skærmen. Læs mere om det nye design her. Inputs er meget velkomne.

(mere…)
MereMobil.dk får nyt design

MereMobil.dk som du kender det er slut. Siden får en ”designoverhaling” – men bare rolig! Vi er fortsat de samme. Læs baggrunden for ændringen her.

(mere…)
Hip hip hurra! MereMobil.dk fylder 5 år i dag

MereMobil.dk kan i dag fejre 5 års fødselsdag. Vi er glade og stolte over denne halvrunde dag. Læs hvordan det er gået fra dag ét til nu.

(mere…)
YES! Spotify har åbnet for MereMobil.dk tech-podcast

Du kan nu lytte til podcasten fra MereMobil.dk på Spotify. Tech-podcasten er på dansk. (mere…)

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
21 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram