Derfor er iPad årtiets vigtigste gadget

BAGGRUND: På en top-10 over de vigtigste gadgets de seneste 10 år, vinder iPad. Her er mit bud på hvorfor iPad har vundet.

iPad, 1st gen, 2010
iPad, første generation, blev præsenteret af Steve Jobs den 27. januar 2010 (Foto: Apple)

Apples iPad er af Time Magazine blevet kåret som den vigtigste gadget de seneste 10 år.

Apples bud på en tabletcomputer kom i 2010. Visionen var et device, der skulle positionere sig mellem smartphonen på den ene side og bærbare computere på den anden.

OM TIME: Time, og kendt som Time Magazine, er af verdens største og mest toneangivende ugentlige nyhedsmagasiner. Det blev grundlagt i 1923 i USA. I dag udkommer Time også i en asiatisk udgave. Læsertallet for printudgaven er 26 millioner, ifølge Wikipedia.

Målet var at skabe en bærbar enhed, der var bedre til at løse en række opgaver end henholdsvis smartphonen og laptops. Apple mente det kunne være at læse e-bøger, søge og læse på nettet, se videoer, høre musik osv.

På tidspunktet for lanceringen var iPhone 3GS Apples smartphone. Skærmen var 3,5 tommer. Derfor virkede det åbenlyst, at adgangen til en større skærm kunne give mening, der alene fordi den var større, kunne være bedre på nogle punkter end smartphonen.

Siden dengang er skærmene vokset på smartphones, og behovet for en bærbar større skærm, synes måske ikke umiddelbart længere så vigtigt, men iPad sælger stadig. Apple havde en vækst i salget på 26,3 procent mellem tredje kvartal 2018 og til tredje kvartal 2019. Amazon gik 25,6 procent frem mens Samsung og Huawei noterede tilbagegang, ifølge IDC.

Markedet var i 2010 præget af begrebet netbooks, som i virkeligheden blot var meget billige, og sløve, bærbare computere.

De forsøg på at udvikle tablets, der hidtil havde været, var uhåndterlige laptop-lignende enheder med frygtelig software på toppen. Sådan beskriver Time i hvert fald tabletmarkedet, som Apple gik ind i for 10 år siden.

Satte baren for bærbare enheder højt

iPad gjorde op med de fysiske betjeningsknapper. Næsten! Hjemknappen var en del af betjeningen som på iPhone, men er sidenhen forsvundet helt.

Netop måden som iPad og dens software var bygget på, betød et kulturelt skift inden for personal computing. Apple blev toneangivende på tabletmarkedet på en måde der mindede om hvordan iPhone rykkede baren for, hvad vi skulle forvente af en smartphone.

Hardwaren var for tiden ret vild. Særligt skærmen og det at kunne ”røre” en website eller en app i stort format, imponerede mange. Det fik i hvert fald mange til at overveje en iPad.

Styresystemet (iPhone OS 3.2) gjorde betjeningen let, men det var de mange apps, der fik iPad til for alvor at bide sig fast, efter min vurdering. Mens tabletkonkurrenter, anført af Googles Android-system, blot forstørrede almindelige apps op til fuld skærm, så gik Apple en anden vej.

Softwareudviklerne så sammen med Apple muligheden for at omskrive apps, til at udnytte den ekstra skærmplads til større overblik og nye funktioner. Vel at mærke på en måde, så en app havde ét udseende når iPad’en blev holdt vertikalt og et andet når retningen skiftede til horisontalt.

Denne brugeroplevelse er endnu ikke eftergjort i samme omfang, og Google virker til helt at have opgivet tabletmarkedet. De taler i hvert fald ufatteligt lidt om det, og i sommeren 2019 meddelte Google, at de ikke længere ville satse på tablets.

10 år der ændrede vores adfærd

iPad, 1st gen, 2010
Officielt pressebillede af den første iPad i 2010 (Foto: Apple)

I dag 10 år senere er iPad blevet omdrejningspunkt for undervisning, underholdning, film- og videoproduktion og meget andet. For mit vedkommende er iPad med tastatur som cover, ofte en erstatning for min kontorcomputer. Jeg kan udføre langt de fleste opgaver på min iPad, når jeg er på farten. På kontoret bliver jeg dog en ”rigtig” computer.

Mange har i dag en iPad som hjemmets computer.

Ved testen af iPad Pro 2018 konkluderede jeg, at Apple havde genopfundet iPad’en. Maskinkræfterne, den store skærm på 12,9 tommer, tastaturet og ikke mindst softwaren, gør den reelt til en lille laptop. Det som for mig gør forskellen er, at de gængse programmer som jeg bruger, findes i iPad-versioner. Eksempelvis Microsoft Office som er mit primære værktøj.

TABLETSALG: I 2019 blev der solgt 136,8 millioner tablets på verdensplan, ifølge Statista. Tallet er en sammensætning af historiske salgstal og prognoser. I tredje kvartal 2019 havde iPad en markedsandel på 31,4 procent. Den nærmeste konkurrent er Amazon med 14,5 procent efterfulgte af Samsung på 12,3 procent. Det skriver IDC.

Når Time Magazine kårer iPad som den vigtigste gadget i årtiet er det deres påstand. Der findes mange gode bud, som har været med i opløbet, men det som står klart er, at iPad har ændret vores adfærd omkring hvad vi opfatter som en “bærbar computer”.

Hitlisten fra Time

Her kan du se hele hitlisten over de gadgets som Time mener, var de vigtigste i 2010’erne.

  1. iPad (2010)
  2. Tesla Model S (2012)
  3. Raspberry Pi (2012)
  4. Google Chromecast (2013)
  5. DJI Phantom Drone (2013)
  6. Amazon Echo (2014)
  7. Apple Watch (2015)
  8. Apple AirPods (2016)
  9. Nintendo Switch (2017)
  10. Xbox Adaptive Controller (2018)

BLIV OPDATERET: Synes du dette var spændende læsning? Modtag de seneste nyheder gratis i indbakken hver mandag, onsdag og lørdag. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst.


Kom tættere på vinderne i Times årti-hitliste

Mere til historien

Efter lanceringen af iPad i 2010 havde jeg, og mange andre, svært ved at se mulighederne. ”Er der et behov” og ”hvad skal jeg med en iPad”, var spørgsmålene. Det vildeste vi kunne drømme op i et dagligdagssenarie var, at iPad kunne være god som musikafspiller sat til muskanlægget med et kabel – og som billederamme i et beslag på væggen. Virkeligheden blev en helt anden. Dette er faktisk de to ting, jeg ikke bruger min iPad til.

OnePlus Pad Go og OnePlus Watch 2 er i handlen

Den nye tablet OnePlus Pad Go og nye variant af OnePlus Watch 2 er klar i handlen. Se pris og tilgængelighed her.

(mere…)
Apple annoncerer nye enheder

Nu kommer der ny hardware fra Apple, som netop har bekræftet datoen.

(mere…)
OnePlus klar med ny tablet

KORT NYT: OnePlus har netop lanceret en ny mellemklasse-tablet, som allerede lander i handlen i næste uge.

(mere…)
Rygter om ny tablet fra OnePlus – OnePlus Pad 2?

KORT NYT: Der svirrer lige nu rygter om, at OnePlus er på vej med en ny generation af deres tablet. Læs de seneste rygter om OnePlus Pad 2 her.

(mere…)
Derfor behøver du ikke et større batteri i din telefon

BAGGRUND: Løsningen på dine batteriproblemer er ikke nødvendigvis et større batteri.

(mere…)
Apple annoncerer nye iPads i næste uge

Nye iPad-modeller kan være på vej - måske allerede i næste uge. Sådan lyder de seneste rygter.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
46 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram