Danskerne vilde med Black Friday – ny rekord igen!

Black Friday har for alvor slået igennem i Danmark, hvor der for alvor shoppes igennem. Der blev slået rekorder igen i år.

Mange af de danske webshops oplevede en enorm start på Black Friday natten mellem torsdag og fredag, hvor mange forbrugere allerede gik i gang med de mange tilbud.

-”Vi har forrygende travlt! I går ved midnat, hvor vi slog de digitale døre op, havde vi dobbelt så mange besøgende og ordrer som sidste år. Efter en mere rolig nat er kunderne nu for alvor stået op, og vi har 3000 ordrer i timen – det svarer til det, vi samlet set får på en normal fredag. Hvis det holder – og det tror jeg – så slår vi sidste år markant. Og det er ikke kun i Danmark. I Tyskland, hvor vi konkurrerer direkte med Amazon buldrer vi også frem. Det er så fedt,” sådan lød det fra Ivan Jæger, Proshop.dk, om natten til Black Friday.

Se dig for når priserne går helt i sort – Black Friday 2019

ProShop.dk var dog ikke alene med den gode start. Meldingerne fredag morgen til FDIH var, at mange webshops var over budget og med en større omsætning end sidste år.

-”Langt de fleste ligger over budget og markant over omsætningen sidste år, så hvis vi holder tempoet, slår vi rekorden for største salgsdag nogensinde. Jeg vil håbe, at medarbejderne har taget løbeskoene på og drukket godt med kaffe, for det kan godt blive en lang dag,” udtalte Niels Ralund, adm. Direktør i FDIH (Foreningen for Dansk Internethandel), i en pressemeddelelse.

Mobilbetaling hitter…

Danskerne er vilde med at shoppe og de er vilde med, at betalingen foregår via mobiltelefonen. MobilePay havde en forventning om at nå en omsætning på mere end 300 millioner kroner i løbet af Black Friday.

Fredag morgen så det ikke ud til at blive et problem. Her var omsætningen 80 procent højere end samme tidspunkt i 2018, lød det fra Lars Green, ansvarlig for MobilePay Online.

SMS-kode skal sikre Dankortet mod netsvindel

Og da Black Friday var slut, så var meldingen også, at der var rekord igen.

-”Da fredagen var omme, havde danskerne gennemført 556.000 transaktioner med MobilePay på nettet svarende til et beløb på 376 millioner kroner, fortæller Peter Kjærgaard, som er pressechef for MobilePay.

Væksten var også stor i forhold til sidste år. Målt på kroner der blev køb for, så var stigningen på 65 procent, mens den på transaktioner var på 77 procent.

Ny rekord

FDIH oplyser, at der blev omsat for 750 millioner kroner i danske webshops på Black Friday.

-”Vi har haft rekordomsætning i går og den største handelsdag på nettet nogensinde. Vi kan stå inde for tallet 750 millioner kroner omsat i danske netbutikker inden for det sidste døgn, og det er en fremgang på 50-60 procent i forhold til sidste år,” siger Niels Ralund, som er administrerende direktør i FDIH, til Dr.dk.

Dibs oplyser, at de har registreret 57 procent flere onlinekøb end sidste år på Black Friday. Og de estimerer danskernes samlede forbrug på onlinekøb til at blive 140,7 milliarder kroner i 2019. Og en stor del af dette forbrug er altså netop på Black Friday.

Sidste år blev der herhjemme handlet for i alt 1,94 milliarder kroner med dankort på Black Friday ifølge tal fra Nets. Det tal dækker både over handel i fysiske butikker og på nettet.

Mere til historien

Mange webshops og fysiske butikker har efterhånden udvidet Black Friday til enten Black Week eller Black Weeekend. Det giver forbrugerne bedre tid til at finde de rigtige varer og de helt rigtige tilbud.

MobilePay satte atter rekorder i Black Week

Endnu engang blev Black Week rekordernes tid for MobilePay. Her blev sat rekord for hele ugen og Black Friday.

(mere…)
Bedre tilbud end sidste år!

En undersøgelse viser, at dette års Black Week udsalg bliver stort. Tilbuddene er simpelthen bedre end sidste år.

(mere…)
Black Friday pristjek på 5 techprodukter

Black Friday er landet. Inden du kaster dig over det første og bedste tilbud, så læs lige med her.

(mere…)
Store forventninger til årets Black Friday

Danskerne har holdt lav profil i forbruget i oktober, men forventningen er stor til Black Friday i år.

(mere…)
Forventning: Black Friday vil vare en måned

Som forbruger går du ind i et skal-skal ikke-halvår, hvor din yndlings webshop risikerer at lukke, vurderer ekspert.

(mere…)
Black Friday 2022 gav mindre rabat end sidste år

Black Friday og hele Black Week 2022 er slut. Ugen bød på mange rabatter, men faktisk lavere rabat end sidst år.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram