Smartwatch markedet vokser – Apple dominerer fortsat

Nye tal viser, at markedet for smartwatches nu for alvor vokser. I tredje kvartal i år er det vokset 42 procent. Det er fortsat Apple der dominerer.

Apple Watch Series 5 (Foto: Apple)
Apple Watch Series 5 (Foto: Apple)

Markedet for smartwatches oplever stor fremgang. Faktisk viser de seneste tal fra analysefirmaet Strategy Analytics, at salget er steget 42 procent i tredje kvartal i år i forhold til samme periode sidste år.

Dermed ser det ud til, at smartwatches er ved at få det gennembrud, som kategorien har ventet på.

Da smartwatches og fitness-armbånd for alvor kom på markedet i 2014 var det ikke allemandseje, men de seneste to år er der virkelig sket noget. Det samlede salg var på 10 millioner enheder i tredje kvartal 2018, mens det i år har været på hele 14,2 millioner eksemplarer. Det skriver GSMArena.

Der er fortsat ingen tvivl om, hvilket smartwatch køberne vælger. Apple er en klar markedsleder med 47,9 procent. Der er solgt 6,8 millioner eksemplarer af Apple Watch i tredje kvartal i år. Sammenlignet med sidste år er det en stigning på 2,3 millioner eksemplarer. Apples markedsandel er steget fra 45 procent til nu 47,9 procent.

ANMELDELSE: Apple Watch Series 5 – stadig et fremragende smartwatch

Der er et stykke ned til den nærmeste konkurrent, som er Samsung. De har nemlig kun 13,4 procent af markedet, der dog også er en stigning i forhold til samme kvartal sidste år, hvor de havde 11 procent af markedet.

Samsung har solgt 1,9 millioner smartwatches mod 1,1 millioner sidste år.

Oversigt over salget af smartwatches i tredje kvartal 2018 vs. tredje kvartal 2019 (Kilde: Strategy Analytics)
Oversigt over salget af smartwatches i tredje kvartal 2018 vs. tredje kvartal 2019 (Kilde: Strategy Analytics)

På tredjepladsen finder vi Fitbit, som har 11.3 procent af markedet. Dette er en nedgang i forhold til sidste år, hvor Fitbit havde 15 procent af markedet. Det er derfor spændende at se om det ændrer sig med Google bag roret.

Google meldte den 1. november 2019 ud, at de har købt Fitbit.

Google vil satse på wearables – har købt Fitbit

Fitbit har solgt 1,6 millioner enheder i tredje kvartal 2019 mod 1,5 millioner enheder i samme kvartal i 2018.

Mere til historien

Tallene fra Strategy Analytics melder intet om, hvordan salget af Apple Watch er fordelt på de forskellige modeller. Men der er ingen tvivl om, at Apple øger mulighederne ved, at have de gamle modeller i sortiment også, da de er billigere og derfor henvender sig til en bredere målgruppe med flere modeller at vælge mellem.

Det bedste smartwatch til Android-telefoner

DUELTEST: Lang batteritid eller omfattende sundhedsdata. Det er hovedforskellene på disse to smartwatches.

(mere…)
Samsung overvejer firkantet skærm til Galaxy Watch

Samsungs smartwatches i dag har en rund skærm, men det forlyder, at de måske bliver firkantede i fremtiden.

(mere…)
OnePlus Watch 2 test | én ting gør hele forskellen

TEST: 100 timer uden en oplader. Lækkert design og relevante funktioner. Læs min OnePlus Watch 2 test.

(mere…)
Nye billige smartwatches fra Xiaomi

Xiaomi har gang i en masse interessante lanceringer på dette års Mobile World Congress. To smartwatches til skarp pris er lanceret.

(mere…)
Udfordrer Samsung på batteritid – mød OnePlus Watch 2

OnePlus Watch 2 imponerer på batteritiden, der sætter Samsung Galaxy Watch og Apple Watch til vægs.

(mere…)
Der teases for OnePlus Watch 2

Skal man tro de seneste rygter, så er OnePlus klar med et nyt smartwatch i næste uge, der ventes at hedde OnePlus Watch 2.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram