Google Nest Mini vs Google Home Mini – test-duel

TEST: Skal jeg købe Google Nest Mini? Svaret får du her i min anmeldelse af Nest Mini – den nye generation af Google Home Mini.

Google Nest Mini  på væggen
Google Nest Mini på væggen (Foto:MereMobil.dk)

På afstand ligner de hinanden. Du skal helt tæt på for at se forskel. Den nye udgave, Nest Mini, har nemlig præcis de samme mål som Google Home Mini. Det vil sige cirka 5 x 10 centimeter.

Nest Mini har et par ekstra lysdioder, der kommer frem, når du vil justere lydstyrken. Dioderne er placeret på venstre og højre side, og lyser der hvor fingeren skal ramme. I midten ses de fire ikoniske lysende prikker, så du kan se om enheden reagerer på dine kommandoer.

Som noget nyt kan afspilningen sættes på pause og genoptages, det gøres ved at sætte fingeren midt på Nest Mini. Det er en rigtig god forbedring.

En anden nyhed er et lille hul på bagsiden, så den lille smarthøjttaler kan hænges op på væggen. Ja. Forskellene ER små. Et ophængshul?

Hvor underligt det kan lyde, så har dette hul fået utroligt meget opmærksomhed. Allerede i dag findes der forskellige ophæng til Google Home Mini. De koster fra 50-100 kroner, så et hul på bagsiden har for mig ikke været vild innovation – særligt ikke i lyset af, at strømkablet stadig er påkrævet.

Hvad sker der med stikket, Google?

Nest Mini og Home Mini stik
Nest Mini bruger et rundt strømstik, mens der anvendes miniUSB på Home Mini (Foto: MereMobil.dk)

I en tid hvor der tales om større standardisering inden for kabler og opladere, så er Google gået egne veje. Underligt! Selv Apple kæmper sig kramagtigt væk fra egne stik i retning af USB-C.

Nå men MiniUSB-stikket til strømforsyningen er væk. Google har erstattet det et rundt aflangt stik. Jeg kan ikke finde ord, der dækker den tåbelige beslutning. Tilmed er kablet fastmonteret i selve strømforsyningen, så det ikke kan skiftes. Dette er et stort skridt nedad.

Der er fortsat en fysisk mikrofonafbryder på undersiden, der kan bruges, hvis Google ikke må lytte med.

Lydkvalitet har fået et lille løft

Google Nest Mini på væggen
Google Nest Mini på væggen. Volumenkontrol er ulogisk. Når du trykker til højre dæmpes lyden. For mig er det logiske være omvendt (Foto:MereMobil.dk)

Google Nest Mini lyder bedre end Home Mini. Ikke markant bedre, men mere fylde er en af plussiderne. Du skal dog ikke regne med en stor high fidelity oplevelse. Det er ikke derfor du skal købe Nest Mini fremfor forgængeren.

Hænger du den på væggen er lydkvalitet en smule bedre, men så fejler logikken. Du forøger ikke lydstyrken ved at tappe på højre side. Det dæmper lyden. Det er vanvittig ulogisk.

Nest Mini har nogle sensorer, der registrerer når din hånd nærmer sig, hvorefter lysdioderne aktiveres, så du kan se hvor du kan trykke. Funktionen virker bare ikke, når højttaleren hænger på væggen.

Nest Mini har en ny chip, der bruges til machine-learning direkte på enheden. Angiveligt lærer den ens stemme bedre at kende og leverer hurtigere svar, fordi en del af processeringen sker lokalt uden for Googles servere.

Det er nok rigtigt. Jeg har blot ingen forskel oplevet i dagligdagen. En Wi-Fi forbindelse er fortsat et krav. Uden internet kan enheden ikke noget af det smarte.

Nest- og Home Mini kan via Home-appen på telefonen aktiveres til Bluetooth parring, så du kan bruge dem som almindelige Bluetooth-højttalere.

Hvis du køber to Nest Minier, så kan du sættes dem op i et stereopar. Dette har jeg ikke haft mulighed for at prøve, da Google kun har fremsendt en enkelt enhed. Men jeg har sat min Nest Mini og Home Mini op som en gruppe, så de kan spille samtidigt – multiroom i miniversionen.

Konklusion: Skal du købe Nest Mini?

Nest Mini, bagsiden t Mini-d
Google Nest Mini, bagsiden har hul til ophæng (Foto: MereMobil.dk)

Når restlagrene af Google Home Mini er tømt, så skal du naturligvis købe Nest Mini, hvis du vil have en lille bitte smarthøjttaler. Det er nemlig det eneste valg du har, hvis der skal stå Google på.

Lige nu findes Sponseret link Google Home Mini på Pricerunner til lige under 300 kroner. Dét er et rigtig godt køb. Sponseret link Prisen for Google Nest Mini starter ved 420 kroner. ”Value for money”-vægten tipper negativt så længe Home Mini stadig kan købes og så længe prisen ikke er reduceret.

Ligesom Home Mini så er Nest Mini en fin smarthøjttaler, der for billige penge åbner døren til dit smarthome. Nest Mini (og Home Mini) giver dig mulighed for at indstille vækkeuret, få nyheder og vejrudsigter eller spørge Google Assistant om ALT muligt. Hvis du har en Chromecast, så prøv at sig: ”Hey Google. Afspil Gurli Gris fra YouTube på <navnet på din Chromecast>”. Det er SÅ sejt.

PODCAST: Sådan lærte Google Assiatant at tale dansk

Nest Mini er ikke et dårligt produkt. Det er blot heller ikke perfekt. Jeg svinger mig op på 4 ud af 6 stjerner.

Hvis du vil have alle fordelene fra Nest Mini tilføjet en skærm, der kan fungere som fotoramme, så læs min anmeldelse af Google Nest Hub.

Fordele og lidt at tænke over

Nest Mini og Home Mini
Google Nest Mini (til venstre) og Google Home Mini (Foto: MereMobil.dk)

Fordele

  • Fylder ikke ret meget
  • Aktiverer smarthome-integration med fx Chromecast
  • Let at betjene (når du opdager, at stemmen er magten)
  • Kan bruges som standalone Bluetooth-højttaler
  • Giver adgang til den store Google Assistant verden
  • Afspil og pause via ét tryk på midten af enheden

Lidt at tænke over

  • Lyder en smule bedre end Home Mini
  • Egner sig ikke som musikhøjttaler i fx et køkken
  • Nærhedssensoren fungerer ikke optimalt
  • Oplader og stik er hverken miniUSB eller USB-C
  • Overvej en Google Home Mini i stedet

Mere til historien

Google Nest er Googles varemærke for smarthome-enheder som højttalere, smartskærme, kameraer, dørklokker, røgalarmer m.v. Google overtog Nest Laps i 2014 for 3.2 milliarder US-dollars.

Google Nest Mini
Det bedste smartwatch til Android-telefoner

DUELTEST: Lang batteritid eller omfattende sundhedsdata. Det er hovedforskellene på disse to smartwatches.

(mere…)
Samsung Galaxy A55 test | faktisk ret god billigtelefon

TEST: Denne telefon bringer dig ned i gear! Kameraet og batteritiden overrasker men ydelsen er begrænset. Læs min Galaxy A55 test her.

(mere…)
Google Pixel 8a – de seneste rygter om den billigere Pixel

Specifikationerne er afsløret på den kommende Google Pixel 8a i netop lækkede oplysninger.

(mere…)
Min mening om Xiaomi 14

VIDEO: Xiaomi 14 er på papiret en spændende topmodel-smartphone med Leica-kamera. Desværre er den for dyr og ikke så god som konkurrenterne.

(mere…)
Google Gemini skal måske drive AI-funktionerne i iOS 18

Måske får iPhone i iOS 18 indbygget AI-funktionalitet, som er leveret af konkurrenten Google Gemini.

(mere…)
Google I/O 2024 datoen – hvad skal du forvente?

Google har netop offentliggjort datoen for dette udviklerkonference. Her er, hvad du skal forvente.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
7 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram