Ordstrid: Må alle sælge ’panserglas’?

Panzer, panserglas, PanzerGlass eller PanzerScreen. Må alle bruge “panser” som betegnelse for skærmbeskyttelse til smartphones?

Patentadvokater fra PanzerGlass i Hinnerup jagter aalborgensiske PanzerScreen med ”mafiametoder”. Sådan lyder kritikken fra den jagtede part, ifølge Nordjyske.

PanzerScreen mener, at deres eksistens trues af PanzerGlass.

Konkret handler det om retten til navnet; er ”panserglas” er en generel betegnelse for beskyttelsesglas til smartphones, computer og tables som alle kan bruge? Eller er ”panserglas” reelt er det samme som varenavnet ”PanzerGlass”. Begge dele udtales ens.

Ifølge PanzerScreen svarer det til ordet ”mælk”. Arla har ikke eneret til ordet. Alle der producerer mælk, kan bruge det. Alle er nemlig enige om, hvad ”mælk” dækker over.

Ifølge Ekstra Bladet har de danske myndigheder ikke ville registrere ”PanzerGlass” som varemærke og EU har frataget PanzerGlass varemærket. En tidligere dom, som gav PanzerGlass medhold til brug af navnet, er anket. Derfor har den ingen effekt.

Uenighederne handler også om udformningen af emballage, navngivning af produkter og logoer.

FREMTIDSKIG: Superglas kan være fremtidens mobilskærme

Hvordan finder du ”panserglas”?

Søgning panerglas til iPhone X
Søgning på “panserglas til iPhone X” den 9. oktober 2019 (Foto: MereMobil.dk)

Udfordringen for PanzerScreen er desuden, hvordan forbrugerne finder frem til produkterne. Altså hvem der kommer frem, når der søges på f.eks. ”panserglas til iPhone” på Google. Trafikken fra Google er altafgørende for hvilken webshop, der får ordren.

Noget kan tyde på, at PanzerGlass kan få MEGET travlt, hvis de skal håndhæve ordene ”panserglas”, ”panzerglas”, ”panzerglass” eller andre versioner.

VIDEO: Panserglas til 22 kroner fra Wish er noget bras

En hurtig Google-søgning på ”panserglas til iPhone x” afslører, at PanzerGlass ikke fremgår én eneste gang i de organiske søgeresultater. I stedet ses resultater fra blandt andet deluxecovers, avexperten, mobilcovers, my-phoneshop, mytrendyphone, panzerscreen m.fl.

Ikke ét eneste sted står der ”PanzerGlass”. Derimod står der for det meste ”panserglas”.

I international sammenhæng bruges ”panserglas” og ”panzerglass” også til benævnelse af skærmbeskyttelse. Det gælder eksempelvis på Wish og eBay.

Hinnerup-virksomheden har får altså nok at gøre, hvis de vil forhindre brug af ”panserglas”.

DEBAT: Hvilket ‘panserglas’ bruger du?


✅ Var det en interessant artikel? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få et mobiloverblik i indbakken, så du altid er opdateret. Tilmeldingen er gratis. Frameld når du har lyst.


Mere til historien

Panserglas er ikke optaget i Retskrivningsordbogen, men i Den Danske Ordbog over moderne dansk sprog står der følgende om panserglas: ”skudsikkert glas opbygget af flere lag glas”.


Avatar

Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go' Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.