AirPods Pro – aktiv støjreduktion er en realitet

Apple er klar med AirPods Pro. Headsettet kommer med aktiv støjreduktion og trådløs opladning. Se prisen på AirPods Pro her og læs alle detaljerne.

AirPods Pro
AirPods Pro (Foto: Apple)

Den 30. oktober 2019 kan du købe Apples AirPods i et helt nyt design og med helt nye funktioner. Efter der længe har været mange vedholdende rygter, så er Apple AirPods Pro nu officielt lanceret.

AirPods Pro bliver Apples første headset med aktiv støjreduktion og samtidigt det første in-ear headset. De tidligere EarPods og AirPods har ”hængt” i ørekanten. AirPods Pro er designet med silikonepropper, så headsettet passer helt ind i øregangen.

For at undgå osteklokke-effekten, som vi f.eks. har set på Jabra Elite 65t, er der indarbejdet en lille ventil, der er med til at udligne trykket – netop for at undgå “osteklokken”.

AirPods Pro er modstandsdygtige overfor sved og vand. Du kan altså bruge dem til træning og sport uden de tager skade, men de kan ikke bruges til vandsport. AirPods Pro er IPX4-klassificeret, oplyser Apple.

Headsettet kan betjenes håndfrit ved at bede ”Siri” om at ændre lydstyrken, skifte sang eller hjælpe med visning af vej.

Støjreduktionen kan de-aktiveres

AirPods Pro støjreduktion
AirPods Pro er Apples første headset med aktiv støjreduktion (Foto: Apple)

I eksempelvis trafikken er støjreduktionen ikke altid en fordel, da det at reducere støj jo medfører en højere risiko for at blive kørt ned, da brugeren ikke kan høre lydene omkring sig.

Hvis du ikke ønsker at baggrundsstøjen skal fjernes, så trykker du blot på en tryksensor, som er placeret på skaftet af AirPods. Her kan der også skiftes sange, besvares opkald og sætte musikken på pause.

Støjreduktionen sker via to mikrofoner samt en masse softwarekode. Den ene mikrofon opfanger eksterne lyde, hvilket danner grundlag for reduceringen af baggrundstøjen. En anden mikrofon “lytter” ind mod øret og bruges til at reduceres den resterende støj.

Lyden tilpasses og justeres i forhold til støj 200 gange i sekundet.

Jeg har senest i foråret 2019 anmeldt et sæt AirPods. Det var 2019-udgaven.

Som på foregående versioner var der problemer med at holde støjen fra omgivelserne ude. Støjreduktionen i forhold til hvor meget støj, der kommer med i en samtale, var ikke nær så god som på tilsvarende headsets fra Jabra. Nu bliver det spændende om AirPods Pro klarer sig bedre på disse punkter, når det kommer til den praktiske test.

Hvad koster AirPods Pro?

Prisen på AirPods Pro
AirPods Pro i den trådløse opladeæske (Foto: Apple)

AirPods Pro koster 2.199 kroner. De kan købes fra den 30. oktober 2019 i blandt andet Danmark.

I salgspakken medfølger der et opladeetui med trådløs opladning samt tre forskellige størrelser af silikonedutter. Udover trådløs opladning kan AirPods Pro også oplades med Lightning stik.

Ifølge Apple har AirPods Pro 4,5 times brugstid til lytning af musik, når aktiv støjreduktion er aktiveret. Taletiden er 3,5 timer.

Apple beholder de gamle AirPods i sortimentet. Med trådløst opladeetui koster disse 1.749 kroner. Kan du undvære trådløs opladning er prisen 1.379 kroner.

På dette link kan du se de tekniske specifikationer på AirPods Pro.

AirPods er næsten umulige at reparere


BLIV OPDATERET: Synes du dette var spændende læsning? Modtag de seneste nyheder gratis i indbakken hver mandag, onsdag og lørdag. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst.



Mere til historien

Betaversionen af iOS 13.2 afslørede i starten af oktober hints om nye AirPods. Koden til iOS 13.2 beta indeholdte nemlig informationer om et nyt headset med støjreduktoin.

Bose garanterer lydkvaliteten i nyt headset – Moto Buds+

TEST: Lyd fra Bose! Feel the bass! Det lyder lovende og Motorola Moto Buds+ skuffer da heller ikke.

(mere…)
Apple annoncerer nye enheder

Nu kommer der ny hardware fra Apple, som netop har bekræftet datoen.

(mere…)
Her er Moto Buds+ med lyd fra Bose

Motorola er klar med et nyt headset, hvor Bose har hjulpet med at finjustere lyden.

(mere…)
Voldsomt stort og fedt – se min test af Apple Watch Ultra 2

TEST: Apple Watch Ultra 2 er virkelig fedt. Se her om du har brug for den nyeste model.

(mere…)
Apple har stoppet produktionen af Fine Woven-produkter

RYGTE: Apple har angiveligt stoppet produktionen af covers, kort- og AirTag-holdere og urremme i Fine Woven.

(mere…)
iPhone 16 Plus kommer måske i disse farver

Når Apple er klar med iPhone 16-serien til efteråret, så kan iPhone 16 Plus måske komme i syv forskellige farver.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
231 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram