5G-internet til hjemmet er åbnet i Finland

1.000 Mbit/s internet til hjemmet er en realitet enkelte steder i Finland. Prisen er yderst interessant.

Telia har tændt for selskabets 5G-netværk i Finland. I løbet af kort tid vil de syv største byer i de tusinde søers land være dækket med 5G.

De første 5G-terminaler som Telia vil sælge til de finske kunder bliver Huawei Mate 20 X 5G og Samsung Galaxy S10 5G.

Telia vil tilbyde to forskellige smartphone-abonnementer med en maksimal hastighed på henholdsvis op til 450 og 1.000 Mbit/s (1 Gbit/s). Begge abonnementer vil have ubegrænset dataforbrug.

Satser på bredbånd til hjemmet

Ikke helt overraskende får finnerne også mulighed for at benytte 5G til mobilt og stationært bredbånd. Dette kalder vi også hjemmebredbånd. Det skriver Telia i en pressemeddelelse.

Det skal vi være opmærksomme på i Danmark. Hvad vi ser i Finland, kan sagtens blive virkelighed i Danmark i en ikke alt for fjern fremtid.

Til at levere 5G hjemmebredbånd vil Telia benytte en Nokia 5G FastMile gateway og Huawei 5G CPE Pro router. Du kan se en promovideo herunder.

Dette er prisen

Telia vil tilbyde 5G-hjemmebredbånd med en hastighed på 1 Gbit/s og med ubegrænset forbrug for omkring 44,90 Euro per måned. Et lidt mindre abonnement med 100 Mbit/s og ubegrænset forbrug koster 24,90 Euro per måned.

Vi kan ikke helt sammenligne prisen på abonnementet med det danske marked, men vi taler om omkring 335 kroner om måneden for en 1 Gbit/s 5G forbindelse. Til sammenligning tilbyder fiberselskabet Waoo 900 Mbit/s (0,9 Gbit/s) til 449 kroner i måneden.

Kigger vi på det lidt mindre 5G-hjemmebredbånd abonnement med 100 Mbit/s, så koster det cirka 186 kroner hos Telia i Finland. Dette vil Waoo i Danmark have 319 kroner for (fiberforbindelse med 100 Mbit/s).

Som vi flere gange har beskrevet, så kan 5G levere internetoplevelser på niveau med fiber i hastigheder og svartider.

Det bliver spændende at se, hvad de danske teleselskaber finder på at tilbyde, når 5G nettene i Danmark bliver udrullet til næste år. Der er sikkert mange danske husstande, som gerne vil have en stabil 100 Mbit/s forbindelse med ubegrænset forbrug for under 200 kroner i måneden.

Telia Finland har endnu kun begrænset 5G-dækning. Kort over nuværende og fremtidig dækning kan ses her.

Telenor har netop åbnet et pilotforsøg i Norge med 5G til hjemmet.

Mere til historien

5G kan ikke erstatte fiber lyder påstanden, men det kan det – lyt selv med i MereMobil.dks podcast, hvor John G. interviewer 3s netværksdirektør.

Grønt lys: Norlys opsluger Telia

Onsdag kom den længe ventede meddelelse om, at Norlys’ opkøb af Telias danske forretning er godkendt.

(mere…)
5G vs fiber – mine oplevelser

PODCAST: Internet i hjemmet. Skal det være 5G eller fiber? Og virker 5G-internet ordentligt? Hør om mine erfaringer.

(mere…)
Teleselskaber lægger op til megafusion

De danske teleselskaber står foran store investeringer i forsyningssikkerhed og kritisk infrastruktur, mener topchef.

(mere…)
Mobilmaster spår om antallet af danskere på Christiansborg Slotsplads

I går fik Danmark en ny regent og mobilmasterne har hjulpet med, at finde antallet af danskere, der var mødt op på Christiansborg Slotsplads.

(mere…)
Telia klar med brugte telefoner i butikkerne

Det er nu muligt at købe brugte telefoner i Telia-butikker. Det er en del af konceptet ”Pre-loved”.

(mere…)
iPhone 15-modellerne scorer højt på download

En dataindsamling fra Ookla bekræfter en væsentlig download-forbedring for iPhone 15-serien.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
62 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram