Sådan laver du et SIKKERT password

GUIDE: Sikre adgangskoder er et krav, når du vil beskytte dine data og dit digitale liv. Læs hvordan du laver et sikkert password og hvordan du husker det. 

sikkert password
Et af de mest usikre password er “123456”. Læs herunder hvordan du laver et sikkert password (Foto: MereMobil.dk)

Du har mange muligheder for at generere et sikkert kodeord. Du kan naturligvis prøve at opfinde en kode selv. Dette er ikke den bedste metode, da mange har en tendens til at bruge ordkombinationer, som er lette at gætte.

Du bør i stedet benytte en kodegenerator til at skabe en unik, og hårdt krypteret, kode.

Herunder finder du tre sikre tjenester, der kan skabe unikke adgangskoder for dig.

Disse tre er valgt ud fra, at der er tale om etablerede virksomheder, som er kendt for at have et højt sikkerhedsniveau.

INFO: Denne guide er oprindelig udgivet i 2019 men opdateret med ny information i 2021.

Sådan husker du et sikkert password

Der findes alle mulige huskemetoder. Dem er jeg bare ikke særligt god til. Så jeg glemmer snørklede koder. Jeg vil i stedet anbefale dig, at du bruger en passwordmanager til at huske koderne. Jeg benytter selv tjenesten Bitwarden.

Bitwarden har mange funktioner og en skarp prissætning. Derudover kan du bruge Bitwarden gratis på tværs af enheder og platforme. Betaling er kun nødvendig, hvis du vil have en række ekstrafunktioner samt en højere sikkerhed.

Passwordmanagers er tilføjelser til smartphones og computere, som kan opbevare alle dine adgangskoder – sikkert og krypteret naturligvis!

Dette skal du tænke over før du vælger en passwordmanager

Du skal tænke over disse 3 ting, når du vælger en passwordmanager – kodeordshusker.

  1. Vælg en sikker udbyder – ikke en total tilfældig som ingen har hørt om.
  2. Dine koder skal IKKE gemmes lokalt på enheden. De SKAL synkroniseres i skyen.
  3. Passwordhuskeren skal fungere på tværs af alle platforme; Android, iOS, Windows, Mac.

Hvis du vælger et ”kodeskab” hvor koderne ikke synkroniseres, så mister du alle dine koder og data, hvis din telefon bliver stjålet eller går i stykker. Se også efter hvornår den tjeneste du vælger senest, er opdateret.

Det er vigtigt at tjenestens app hele tiden vedligeholdes så sikkerheden hele tiden er optimal.

De bedste passwordmanagers

Her er tre passwordmanagere, som kan anbefales.

  • Bitwarden
  • Dashlane
  • 1Password

Hvilken passwordmanager der er bedst afhænger af dine behov. Mit valg er faldet på Bitwarden.

Bitwaren er god til at genkender de passwordbokse, som jeg møder i apps og på nettet og poppe frem på det rigtige tidspunkt.

Premiumudgaven giver tilmed mulighed for at gemme filer i den sikrede boks.

Derudover kan du med Bitwarden opbevare dine brugernavne og kodeord på din egen server, hvis ikke du vil have dem liggende hos udbyderen af softwaren.

For mig er Bitwarden den bedste passwordmanager.

Indbygget password-husker

På iOS-enheder får du en indbygget passwordmanager. Denne hedder Keychain. På Android har Google tjenesten Smart Lock. Fælles for Apple og Googles tjenester er, at de kun fungerer på firmaernes egne systemer.

Jeg har tidligere interviewet en sikkerhedsekspert fra et af de store sikkerhedsfirmaer. Han anbefaler passwordmanagers, da de er langt mere sikre end folks egen-opfundne passwords. Du kan høre interviewet her.

GUIDE: Sådan får du et sikkert password på den lette måde

Tjek om dit password er sikkert

Dashlane, der udbyder passwordmanagere, har tjenesten howsecureismypassword.net.

Her kan du tjekke om du har et sikkert password. Den beregner samtidigt hvor lang tid det vil tage for en IT-kriminel, at bryde dit password.

Et password som UKF5HhL kan crackes på blot ét minut. OLESBIL kan brydes på kun 200 millisekunder. Der skal ikke meget til før et password forbedres markant. Tag eksempelvis OleHarEnBil987. Dette vil det, ifølge Dashlane, tage 10 millioner år for hackersoftware at finde frem til.

Ifølge SplashData var det mest benyttede password i 2018 nummerrækkefølgen 123456 mens iloveyou kom ind på en tiendeplads. Disse er naturligvis IKKE sikre passwords.

Hvorfor skal mit password være sikkert?

Bruger du den samme adgangskode til alle tjenester? Det er livsfarligt for dit digitale liv.

Hvis IT-kriminelle vil dig noget ondt, er det blot én kode, der skal gættes, før de kriminelle har fuld adgang til din digitale identitet.

Opsnappes adgangskoden til din e-mail, der nok er den kode som du skal passe allerbedst på, kan du blive udelukket fra alle tjenester. Mailen er nemlig der, hvor ændringer af passwords oftest skal bekræftes.

Med andre ord. Ændrer en hacker koden til din mailkonto, kan du udelukkes fra alt fra Facebook til Netflix. Det er pokkers svært at overbevise Google eller Microsoft (Gmail / Outlook) om, at du ikke er dig, når du forsøger at få hjælp efter skaden er sket.

Du er simpelthen nødt til at bruge sikre passwords.

OVERBLIK: Her er 200 passwords du ikke må bruge

Mere til historien

Android og iOS-systemerne har meget komplekse sikkerhedsmekanismer, der skal holde IT-kriminelle væk fra dine data. Det er langt vigtigere at holde dine apps opdateret til de nyeste versioner, og køre med de nyeste versioner af styresystemerne, end at have et ”antivirus-program” på din smartphone.

Tech-gaver til konfirmanden? Få idéer her

KØBSGUIDE: Står du og skal til konfirmation? Og hvad skal konfirmanden så have? Vi kommer her med tips til tech-gaver.

(mere…)
Papirkurven i Gmail stjæler din gratis plads

TIP: Hvis din gratis plads i Gmail er ved at løbe tør, skal du tjekke papirkurven og et par andre ting.

(mere…)
Gmail og YouTube brugere skal være opmærksomme

Selvom du har sikret din konto til Gmail og YouTube, så er det ikke nødvendigvis nok.

(mere…)
Holder din elbil stille i længere tid? Det skal du vide

TIP: Her får du en række gode råd, hvis du planlægger, at din elbil skal holde stille i en længere periode.

(mere…)
Hvad koster det når mobilopladeren sidder i stikkontakten uden at oplade?
(mere…)
Hvilken Nintendo Switch skal du vælge?

GUIDE: Skal du købe en Nintendo Switch? Hvilken skal du model vælge? Her finder du svaret.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
11 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram