Den er stadig gal med Samsungs super-topmodel

Samsung Galaxy Fold er stadig en katastrofe i hænderne på forbrugerne. Blot en negl kan ødelægge skærmen.

Samsung Galaxy Fold er langt om længe nået ud til butikkerne. Indtil nu er det dog kun i Sydkorea, at den nye super-topmodel kan købes. Flere lande ventes at følge snart.

Telefonen med den foldbare skærm har haft en omtumlet start, som du måske husker. Og det fortsætter efter salget er startet.

Samsung har foretaget en del forbedringer på Galaxy Fold, så den burde kunne tåle at komme uden for Samsungs eget testmiljø. Noget tyder imidlertidig på, at Samsung nok skulle have skrevet Galaxy Fold på tabskontoen.

Torturmesteren, YouTube-stjernen JerryRigEverything, påviser en række problemer, skriver Tek.no.

Negle kan ødelægge skærmen

For at skærmen kan foldes, er overfladen i plastik og ikke hærdet glas, sådan tilfældet er på andre topmodeller. Faktisk er skærmoverfladen så blød, at der blot med en negl kan forvoldes permanent skade på skærmen.

I torturtesten startes med skærmen på forsiden, der har omtrent den samme hårdhed som skærme på andre telefoner. Ved niveau seks i testen kommer der antydninger af småridser. Lidt dybere bliver de ved det syvende niveau. Dette er helt normalt for topmodeller.

Helt galt går det, da turen kommer til indersiden. Her opstår de første ridser ved niveau to. På niveau tre går det i sagens natur ikke bedre.

De første Galaxy Fold-problemer

Da Samsung Galaxy Fold tidligere på året kom ud til de første journalister, blev skærmen hurtigt ødelagt, da nogle trak den plastikbeskyttelse af, der lå hen over displayet. På andre mobiler er det almindeligt, at en plastikfolie skal fjernes inden brug. På Galaxy Fold fik det dog katastrofale konsekvenser.

Der kom også støv og andre fremmedlegemer ind under skærmen. Samsung har forbedret begge dele, forlyder det.

JerryRigEverything, der i virkeligheden hedder Zack Nelson, dryssede lidt sand og grus over skærme på hans model. Til trods for Samsungs forbedringer kommer der stadig urenheder ind under skærmen og i hængslerne. Det er overraskende, hvor lidt der skal til før hængslerne lyder som en pose kartoffelchips.

Kan bøjes modsat

Slutteligt forsøger han at folde telefonen den modsatte vej, hvilket den overraskende nok overlever.

Tidligere har Samsung Galaxy Fold været planlagt til at komme på hylderne hos YouSee, men efter Samsung trak telefonen tilbage fra markedet, er der ikke nogle nye meldinger om hvornår (eller om) Galaxy Fold kommer til Danmark.

Jeg holder fast i min tidligere anbefaling; det er for tidligt at købe en foldbar telefon – uanset hvilket mærke der står på kassen.

Se videoen fra JerryRigEverything herunder.

Holdbarhedstest af Galaxy Fold


BLIV OPDATERET: Synes du dette var spændende læsning? Modtag de seneste nyheder gratis i indbakken hver mandag, onsdag og lørdag. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst.



Mere til historien

Samsung har en række advarsler til brugeren, når Galaxy Fold, startes første gang. Undgå at trække for hård på skærmen, den er ikke modstandsdygtigover for vand og støv osv. 

Galaxy A55 og Galaxy A35 er klar i handlen

Samsung er klar med deres nye Galaxy A-modeller på det danske marked.

(mere…)
Det bedste smartwatch til Android-telefoner

DUELTEST: Lang batteritid eller omfattende sundhedsdata. Det er hovedforskellene på disse to smartwatches.

(mere…)
AI-funktioner udsendes nu til ældre Samsung Galaxy-telefoner

Nu kommer opdateringen til din Samsung-telefon, som du har ventet på.

(mere…)
Samsung Galaxy A55 test | faktisk ret god billigtelefon

TEST: Denne telefon bringer dig ned i gear! Kameraet og batteritiden overrasker men ydelsen er begrænset. Læs min Galaxy A55 test her.

(mere…)
Samsung udvider AI-funktioner til S22-serien

AI-funktionerne i Galaxy S24-serien skal ud til endnu flere brugere.

(mere…)
Galaxy S24 Ultra får et kameraboost i april-opdateringen

Det lader til, at Samsung endnu engang forbedrer kameraet i topmodellen Galaxy S24 Ultra.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
130 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram