Fitbit annoncerer nyt smartwatch og smart-vægt

Fitbit lancerer Versa 2 – et stemmeaktiveret smatchwatch samt smartvægten Aria Air.

Fitbit Versa 2 får stemmestyring

Fitbit har netop udsendt en pressemeddelelse, hvor de fremviser de to nye produkter smartwatch’et Fitbit Versa 2 og smartvægten Aria Air.

Fitbit Versa 2 er afløseren for Fitbit’s bedst sælgende smartwatch Fitbit Versa. Det nye Smartwatch har en indbygget mikrofon, som gør det muligt at styre uret med stemmen.

Spotify på håndleddet

Versa 2 tilbyder kommer også med Spotify applikationen. Det betyder, at med et Spotify Premium-abonnement kan du styre musik og podcasts direkte på håndleddet. Spotify-applikationen giver dig mulighed for at spille musik på farten, ændre afspilningslister, synes godt om sange og nemt skifte sange uden at misse en tone. Derudover giver Versa 2 dig muligheden for at gemme og afspille mere end 300 sange fra dit personlige musikbibliotek og tilføje Deezer-spillelister.

TEST: Apple Watch Series 4 – det bedste smartwatch du kan få

Søvnmåling

Fitbit Versa 2 kommer også med en række avancerede funktioner til måling af din søvn. Versa 2 måler ikke kun din søvn, men kommer også med forslag til, hvordan du kan forbedre den. Fitbit nævner følgende søvn-funktioner i pressemeddelelsen:

  • Sleep Score: Modtag et resultat for hver nat i Fitbit®-appen og få en større indsigt i din søvnkvalitet. Dit resultat er baseret på puls (søvn og hvile), rastløshed, vågen tid og søvnfaser
  • Smart wake: Vil snart være tilgængeligt på alle Fitbits smartwatches. `Smart wake ́ bruger maskinlæring til at vække dig i det optimale tidsrum af din søvncyklus, hvor du er i let eller i REM-søvn, baseret på et forudbestemt interval på 30 minutter, så du vågner og føler dig mere frisk.
  • Sleep Mode: Deaktiverer din skærm samtidig med, at den slukker for notifikationer, så du kan få en nat uden forstyrrelser. Dvaletilstanden kan også bruges til andre situationer, hvor du ikke vil forstyrres f.eks. under træning eller i et møde.
  • Estimated Oxygen Variation Graph: Bliver snart tilgængelig i Fitbit-applikationen. Grafen giver et estimat for variationen i iltniveauer i din blodbane. Dataen stammer fra en kombination af røde og infrarøde sensorer på bagsiden af din enhed. Kortsigtede forskel i iltniveauerne i din blodbane kan indikere forskel i din vejrtrækning under søvn.

Bedre processor og skærm

Processoren har også fået en overhaling på Fitbit Versa 2. Dette gør den hurtigere end forgængeren. Skærmen er også blevet større. Fitbit skriver, at Versa 2 har displaytilstand, hvor den altid er aktiveret. I denne tilstand skulle uret kunne holde strøm i mere end to dage. Hvis du vælger ikke at bruge denne funktion skulle uret kunne holde strøm i op til fem dage.

Pris og tilgængelighed

Versa 2 kan forudbestilles fra i dag på Fitbit.com til en vejledende salgspris på 1.599 kroner i farverne sort med en carbonsort ramme, sart rosa med en rosaguld aluminiumsramme og grå med grå ramme. Tilbehør har vejledende salgspriser fra 249 kroner.

Versa 2 Special Edition kan fås til vejledende salgspris 1.799 kroner i farverne mørkeblå og pink med en rosaguld aluminiumsramme og mørkegrå med en grå ramme.

Versa 2 kan købes i Elgiganten og Power fra d. 24. september 2019.

Smartvægten Fitbit Aria Air

Den anden nyhed er den nye smartvægt Aria Air. Vægten synkroniserer med Fitbit-appen for at beregne BMI.

Sammen med Fitbit-applikationen understøtter Aria Air følgende funktioner, der hjælper dig med at holde styr på din vægt:

  • Mulighed for at oprette en plan: Angiv et sundt vægtmål i Fitbit-applikationen, log din mad og se vægtforløbet sideløbende med de kalorier du indtager og forbrænder, så du kan overholde din personlige plan.
  • Opret forbindelse til partner-apps: Synkroniser vægtinformation med velkendte apps, så du kan se alle dine trænings-, madregistrerings- og vægtinformationer ét sted på Fitbit-applikationen.
  • Social støtte og inspiration: Hold kontakt til venner, familie og andre Fitbit-brugere under community-afsnittet i Fitbit-appen og få tips til sunde spisevaner og vægtkontrol samt supportgrupper og motivation.

TEST: Fitbit Arla

Pris og tilgængelighed

Fitbit Aria Air fås i sort og hvid og kan forudbestilles på Fitbit.com fra slutningen af september 2019 og købes i Elgiganten og Power fra midten af oktober 2019 til en vejledende udsalgspris på 449 kroner. 

Mere til historien

Fitbit er ikke de eneste, som lancerer et smartwatch i september. Rygterne svirrer allerede om, at vi muligvis kommer til at se et nyt Apple Watch 5 ved Apple’s keynote i september.

Det bedste smartwatch til Android-telefoner

DUELTEST: Lang batteritid eller omfattende sundhedsdata. Det er hovedforskellene på disse to smartwatches.

(mere…)
Samsung overvejer firkantet skærm til Galaxy Watch

Samsungs smartwatches i dag har en rund skærm, men det forlyder, at de måske bliver firkantede i fremtiden.

(mere…)
OnePlus Watch 2 test | én ting gør hele forskellen

TEST: 100 timer uden en oplader. Lækkert design og relevante funktioner. Læs min OnePlus Watch 2 test.

(mere…)
Nye billige smartwatches fra Xiaomi

Xiaomi har gang i en masse interessante lanceringer på dette års Mobile World Congress. To smartwatches til skarp pris er lanceret.

(mere…)
Udfordrer Samsung på batteritid – mød OnePlus Watch 2

OnePlus Watch 2 imponerer på batteritiden, der sætter Samsung Galaxy Watch og Apple Watch til vægs.

(mere…)
Der teases for OnePlus Watch 2

Skal man tro de seneste rygter, så er OnePlus klar med et nyt smartwatch i næste uge, der ventes at hedde OnePlus Watch 2.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram