Smartphonen er ikke glad for sol og sommer

TIP: Sol, sommer, strand og høje temperaturer kan ødelægge din smartphone. Læs her vores guide til, hvordan du passer bedst på mobilen i sommervejret.

Smartphone på stranden
Smartphone på stranden (Foto: MereMobil.dk)

Hedebølgen har ikke ramt Danmark i år, som tilfældet var sidste år. Termometeret viste sidste år, de temperaturer, som vi normalt rejser sydpå for at få.

Mange elsker sol og sommer, men der er også ulemper ved sol, sommer, strand og varme. Der er nemlig flere af disse ting, som smartphonen ikke kan lide.

Ikke alene kan sommervarmen være et problem for smartphonen, men vand og sand, der for mange også er lig med sommer, er heller ikke en god kombination sammen med mobilen. Dette gælder både, hvis du holder ferie i Danmark eller sydpå.

Selvom mange smartphones efterhånden er IP-certificeret, så betyder det langt fra, at de direkte er vandtætte. Men det gør selvfølgelig, at de kan tåle mere end hvis de ikke er.

Varmen kan give overophedning

Er temperaturerne meget høje og særligt hvis telefonen ligger i direkte sollys, så kan nogle telefoner ”lukke ned” og gå i en slags ”undtagelsestilstand”.

Oplever du dette, så skriver telefonen også, at den først kan bruges igen, når den er kølet ned. Det er i ”selvforsvar”, at den lukker ned. Denne overophedning sker ved brug af mobilen og hvis omgivelserne er varme. Her kan telefonen nemlig ikke komme af med den varme, som udvikles i batteriet, skærmen og processoren.

Det er generelt en god idé at holde telefonen i skyggen og undgå direkte sollys mest muligt. Eksempelvis hvis man sidder og spiser, ligger og tager sol eller lignende. Husk da at mobilen skal i skyggen.

Smartphones kan holde til en del, men der skal på den anden side heller ikke meget til, at ødelægge dem. Små sandkorn er nok til at ødelægge telefonen, hvis det kommer ind i ladestik, højttaleren eller mikrofonen.

GUIDESådan undgår du mobil-turistfælerne

Du kan oftest slå op hvilke temperaturer din smartphone eller tablet kan tåle. Eksempelvis oplyser Apple, at iPads og iPhones er designet til temperaturer omkring 0-35 graders celcius. Men de kan tåle at være i temperaturer mellem -20 og 45 graders celcius – hvis ikke de bruges.

Har du en Android-telefon skal du undersøge, hvad de enkelte producenter skriver om den pågældende model.

Telefonerne kan godt fungere ved højere eller lavere temperaturer, end der er angivet, men producenten står kun inden for det der oplyses.

GUIDESådan måler du badevandstemperaturen med mobilen

Gode råd til mobilbrug i sommerlandet

  • Undgå at lægge din mobil direkte i solen eller i en varm bil
  • Overopheder din telefon, så køl den langsomt af – læg den IKKE i køleskab eller fryser
  • Opbevar ikke mobilen sammen med fugtige håndklæder og badetøj
  • Lad være med at have mobilen for tæt på kroppen, hvor den udsættes for fugt og sved
  • Udsæt ikke din telefon for store temperaturskift. Det kan skabe kondens
  • Bliver din mobil våd, så tag omgående batteriet af og lad delene tørre HELT (hvis batteriet kan tages ud) – alternaivt sluk telefonen
  • Sand kan komme ind over alt. Blæs forsigtigt (MEGET forsigtigt) sandet ud af hullerne med trykluft
  • Brug en vandtæt mobiltaske, men pas på kondens

Se efter udvidet elektronikforsikring

Hvis uheldet er ude og din smartphone går i stykker som følge af en vand-, fugt- eller sandskade, er der ingen hjælp at hente i reklamationsretten, da disse skader ikke er dækket.

Dermed kræver det, at du har en ekstra (udvidet) elektronikforsikring ved dit forsikringsselskab, men her er ofte en selvrisiko. Det er dog normalt det eneste sted, at der er hjælp og hente ved den slags skader.

Mere til historien

Har du cover eller lignende på telefonen kan dette også virke som en slags ”varme-beholder”, som gør telefonen har sværere ved at komme af med varmen.

Sådan beskytter du din iPhone mod tyveri

GUIDE: Du kan gøre livet meget sværere for tyven, der har hapset din nye iPhone.

(mere…)
Smartphone fra Polestar er måske snart godkendt?

Polestar er kendt for elbiler, men nu er de snart på vej med en mobil.

(mere…)
Den bedste smartphone i 2023

Mobilbranchen har netop kåret den bedste smartphone i 2023. Er du enig?

(mere…)
Apple advarer: Lav ikke mormor-tricket

TIP: Apple underkender det gamle trick med at smide en våd telefon i ukogte ris.

(mere…)
Så meget kan du spare ved at skifte til en elbil

TIP: En gennemsnitslig pendler kan spare 14.500 kroner om året ved at køre i en elbil på arbejde fremfor en dieselbil. Beregn selv.

(mere…)
Sådan kommer du i gang med backup i skyen

GUIDE: Du kan let lave backup i skyen. Her er guiden til, hvordan du kommer i gang med at sikre dine data og hvad du skal være opmærksom på.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram