OL-medaljerne til Tokyo 2020 er lavet af mobiler og elektronikskrot

6

Mobiltelefoner og andet elektronikskrot er benyttet til produktionen af de guld-, sølv- og bronze medaljer, som OL-deltagerne kan vinde i Tokyo næste år.

Åbningsceremonien ved de olympiske lege i Tokyo 2020 er et år væk. Men medaljerne skal arrangørerne ikke bekymre sig om. Mobiltelefoner og andet elektronik kan nemlig bruges til mange ting. Og har været brugt til produktionen af medaljerne.

Der har været et projekt, hvor der er indsamlet 80.000 tons mobiltelefoner og andre elektroniske enheder rundt i Japan som en del af ”Tokyo 2020-medalje-projekt”. Disse ting bruges til støbningen af guld-, sølv- og bronzemedaljer til OL og paralympisk OL. Det ventes, at der skal uddeles cirka 5.000 medaljer ved OL 2020.

Til produktionen af medaljer er brugt mere end 6 millioner mobiltelefoner. Det skriver USA Today.

Alt det indsamlede elektronikskrald blev reduceret til cirka 71 pund guld, 7.700 pund sølv og 4.850 pund bronze.

Medaljerne blev fremvist onsdag den 24. juli 2019 til et arrangement i forbindelse med, at der nu kun er ét år til åbningsceremonien af OL i Tokyo 2020.

De olympiske medajler afsløres til “One Year To Go”-ceremoni i Tokyo Forum den 24. juli 2019. Fra venstre mod højre ses solv, guld og bronze.
(Foto: KIMIMASA MAYAMA, EPA-EFE via USA Today)

-“Vi håber, at vores projekt til genbrug af mindre forbrugerelektronik og vores bestræbelser på at bidrage til et miljøvenligt og bæredygtigt samfund vil gå i arv til de kommende olympiske lege efter Tokyo 2020-legende,” skriver de på organisationens websted.

Vi håber på MereMobil.dk, at de danske atleter vil klare sig godt til OL i Tokyo næste år.

Mere til historien

Genbrug er generelt “hot” og mange går op i både at genbruge ting og værne om miljøet. I hvert fald et langt stykke hen ad vejen. Valgkampen til sommerens valg i Danmark var også “grønt”, hvor genbrug og miljø spillede en stor rolle. Apple har tidligere meldt ud, at iPhones skulle produceres af genbrugsmaterialer.