Galaxy Note 10 får måske vild beskyttelse mod vand

RYGTE: Galaxy Note 10 er måske beskyttet mod 80 grader varmt vand, der sprøjtes på telefonen fra flere retninger.

Den 7. august afsløres Samsung Galaxy Note 10 for offentligheden. Faktisk er der tale om ”Galaxy Note 10 series”, forlyder det. Altså mere end én udgave af den samme telefon.

Op mod lanceringen er rygterne taget til. Nu ned nyt om beskyttelsen mod vand.

Senest har Ishan Agarwal delt informationer om Galaxy Note 10 på sin Twitter-profil. Ishan har en god historik omkring at levere meget præcise rygter.

Ifølge Ishan kommer alle telefoner i Galaxy Note 10-serien med ”super fast ” trådløs opladning samt lynopladning via kabel.

Telefonerne vil have IP69-certificering i forhold til modstandsdygtigheden overfor vand og støv. IP69 er den højeste beskyttelse vi hidtil har set på en smartphone. Ifølge standarden testes produkter med vand fra flere vinkler. Vandet er 80 grader varmt.

Holder rygtet stik sætter Samsung en helt ny standard for hvad en telefon kan udsættes for.

OM IP69: IP69K, som testen præcist hedder, beskytter mod kraftige vandstråler og støv. I testen sprøjtes vand på enheden i to minutter fra fire forskellige vinkler. Der benyttes 14-16 liter vand per minut og vandet har en temperatur på 80 grader. Her kan du læse mere om IP-tests.

Mere om Galaxy Note 10

Hovedkameraet i Galaxy Note 10 har en sensor på 12 megapixels (f/1.5).

Skærmen på Galaxy Note 10, altså ikke plusmodellen, har Full HD+ opløsning. Det vil sige omkring 2.220 x 1.080 pixels. Samsung Galaxy Note 9 har QHD+ opløsning som det maksimale. QHD+ har en opløsning på 2.960 x 1.440 pixels. Skærm vil have en størrelse på 6,3 tommer, lyder det fra tidligere rygter.

Derudover skal du forvente et batteri med en kapacitet på 3.500 mAh, når vi taler om ”ikke plus”-versionen. Vægten er angiveligt 168 gram.

Galaxy Note 10+ får, ifølge rygterne, 4.300 mAh batterikapacitet, 6,75 tommer QHD+ skærm samt en vægt på 198 gram.

Alle Galaxy Note-versioner har naturligvis en opdateret S Pen.

På MereMobil.dk dækker vi lanceringen af Galaxy Note 10 serien tæt.

Mere til historien

Det er ikke en stor hemmelighed hvordan Galaxy Note 10 ser ud. I starten af juli blev billeder af Note 10 lækket.

Samsung flytter kogepladen et nyt sted hen

Samsung har præsenteret en AI-styret kogeplade med fleksibel induktion.

(mere…)
Sony Xperia 1 VI lanceres snart

KORT NYT: Rygterne svirrer om, at Sony snart vil annoncere Xperia 1 VI.

(mere…)
Detaljer om Xiaomi 14T og Xiaomi 14T Pro lækket

Xiaomi har høstet stor ros for Xiaomi 14-serien. Mens den fortsat er ny på markedet, er rygterne klar om Xiaomi 14T-modellerne.

(mere…)
Galaxy S22-serien får AI-funktionerne fra Galaxy S24

Samsung har bekræftet, at en opdatering til Galaxy S22-serien og andre enheder fra 2022 er på vej inkl. de nye AI-funktioner.

(mere…)
Google Pixel 8a er lækket i flere farver

Den kommende Google Pixel 8a er blevet lækket, hvor den afsløres i fire forskellige farver. Se billedet her.

(mere…)
Samsung Galaxy A55: God til prisen, men ikke uden ulemper

VIDEO: Kameraet og batteritiden overrasker, men ydelsen er begrænset. Se min Samsung Galaxy A55 test her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
109 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram