Ødelægger ’panserglas’ fingeraftrykslæseren på Huawei P30 Pro?

VIDEO: Jeg tester her om et skærmbeskyttelses-glas driller in-screen fingeraftrykslæseren i Huawei P30 Pro.

Lige nu har Huawei P30 Pro den mest velfungerede in-screen fingeraftryks-sensor, der stort set hver eneste gang låser telefonen på, når fingeren placeres på skærmen.

Hvad sker der med den indbyggede skærmsensor, når du monterer skærmbeskyttelse på P30 Pro? Det spørgsmål jeg har modtaget adskillige gange i mailboksen efter min anmeldelse kom online.

Jeg har forsøgt med et glas fra det danske firma PanzerGlass, der har leveret et glas til P30 Pro, så jeg kunne teste funktionaliteten. Glasset blev monteret i ét forsøg, og den gode nyhed er, at in-screen sensoren stadig virker efter skærmbeskyttelsen er monteret.

Jeg kan ikke mærke nogen forskel på min P30 Pro efter jeg har monteret PanzerGlass. Der hverken nedsat følsomhed eller flere fejlaflæsninger. Derfor må jeg konkludere, at denne beskyttelse ikke driller sensoren.

Naturligvis kan jeg ikke garantere, at skærmbeskyttelser fra andre producenter vil fungere ligeså godt, da jeg kun har prøvet med dette ene glas.

Hvilket ‘panserglas’ bruger du?

Sensor forbedres i Mate 20 Pro

Huawei P30 Pro PanzerGlass3
PanzerGlass til Huawei P30 Pro ødelægger ikke følsomheden i skærmen eller in-screen sensoren (Foto: MereMobil.dk)

Huawei P30 Pro og Huawei Mate 20 Pro har den samme hardware til håndering af fingeraftryksgenkendelse. Alligevel fungerer sensoren dårligere på Mate 20 Pro.

ANMELDELSE: Så vildt fed er Huawei P30 Pro

Huawei lovede i forbindelse med præsentationen af forårets topmodel, at de arbejder på at gøre den samme software tilgængelig på Mate 20 Pro, så dennes fingeraftrykslæser ville blive lige så god som på P30 Pro.

Det er essentielt med en god fingeraftrykslæser i Huawei P30 Pro, da ansigtsgenkendelsen er en 2D-version. Det betyder, at telefonen ville kunne snydes med et foto af brugeren.

Lige nu er det udelukkende Huawei Mate 20 Pro og iPhone X-serien, der har ansigtsgenkendelse med et sikkerhedsniveau, der kan godkendes til beskyttelse af personlige data.


Synes du denne artikel var interessant? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få hver uge de bedste artikler, så du altid er opdateret. Ved tilmeldingen får du med det samme 10 af vores bedste guides og tips tilsendt.


Mere til historien

En række producenter har forsøgt sig med in-screen sensorer til oplåsning. Hverken OnePlus, Nokia, Samsung eller Huawei (på Mate 20 Pro) har hidtil løst opgaven med at få funktionen til at køre så man gider bruge den.


Avatar

Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go' Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.