Oister presser prisen på mobilt bredbånd til hjemmet

Priskrigen forsætter. Nu kan du få trådløst hjemmeinternet endnu billigere.

Kampen på bredbåndsmarkedet forøges dag for dag.

Det er kun et par uger siden, at vi på MereMobil.dk kunne fortælle, at teleselskabet 3 indledte en priskrig på markedet for 4G bredbånd til hjemme. Det er ligeledes kun et par uger siden, at YouSee introducerede hybrid bredbånd, der kombinerer ADSL og mobilt bredbånd i en løsning til hjemmet.

YouSee tilbyder også et mobilt bredbåndsprodukt med både router og ekstern antenne, som vi testede på MereMobil.dk sidste år.

Vi skal selvfølgelig heller ikke glemme Telia, som også tilbyder fast trådløst 4G internet til hjemmet eller teleselskabet Net-1 som tilbyder ubegrænset dataforbrug.

Som om markedet for fast trådløst 4G internet til hjemmet ikke allerede var fyldt med muligheder, så har 3s lavprisselskab, Oister, nu også meldt sig på banen. Oister har et tilbud, der sparker prisen lidt længere ned.

– Sådan installerer du selv hurtigt mobilt bredbånd

Oisters nye tilbud er 1 TB data (1000 GB) for 220 kroner per måned inkl. en Huawei B525 router. Der er 6 måneders binding på abonnementet og oprettelsen koster 200 kroner.

Bruges mere end den inkludere 1 TB data nedsættes hastigheden til 512 Kbit/s resten af måneden (speeddrop). Desuden kan abonnementet kun bruges i Danmark.

Mere til historien

MereMobil.dk testede YouSees bredbåndløsning sidste år – se videoindslaget her eller læs hele testen her.


Avatar

Om Johnny K. Olesen

Johnny er freelance-journalist med en meget bred viden indenfor forbrugerelektronik. Hans speciale er netværksteknologier, og andre usynlige teknologier, der er essentielle for forbrugernes oplevelse, men som ikke altid er synlige for dem.