Motorola telefon med Samsung processor er spottet

En ny Motorola er nu spottet. Den kommer med Samsungs Exynos 9610 chipset. Telefonen findes under navnet Motorola One Vision.

Motorola Moto P40
Lækkede billeder af Motorola Moto P40 (Foto: 91mobiles.com)

Sidste måned hørte vi om to nye Motorola-telefoner, som vi gøre brug af Samsungs Exynos 9610 chip. Senere viste det sig, at den ene vil være Motorola P40, efterfølgeren til P30 modellen fra august 2018. Det skriver Mysmartprice.com.

Nu har en ny telefon vist sig i Geekbench database, nemlig en Motorola One Vision. Navnet antyder derfor ikke om det er den ellers ventede Motorola P40.

Motorola One Vision, scorer 1.599 på Single-Core delen, og 5.328 på Multi-Core delen med Geekbench. Dette er ikke i den høje ende, i forhold til de store modeller fra fx Huawei, Samsung, OnePlus eller Apple.

Single-Core delen er på niveau med Google Pixel, hvis man skal sammenligne på den front.

Ud fra Geekbench testen kan vi også finde 6 GB ram og otte kerner. Styresystemet skulle være Android 9.0 Pie.

Lækkede dokumenter fra sidste år har tidligere vist, at Moto P40, vil komme med et ”punch-hole” i skærmen, til selfiekameraet. Det kender vi fra fx Samsung Galaxy S10. Derudover vil der på bagsiden sidde et dual-kamera med 48 megapixels sensor som primært kamera. Fingeraftryksscanneren vil sidde i Motorola logoet.

Moto P40 vil eftersigende komme med en skærmstørrelse på 6.2 tommer og have tre varianter – nemlig 3 GB RAM + 32 GB og 4 GB RAM + 64/128 GB.

Det er svært at sige, om den spottede Motorola Vision, er den næste Moto P40, eller Android One, som der tidligere har været rygter om.

Mere til historien

Udover Motorola P40, så skulle Samsung Galaxy A50 også komme med Exynos 9610. 


Silas Kærhøg

Om Silas Kærhøg

Silas er freelance-skribent, og har en stor interesse i mobiludvikling. Han har en bred viden indenfor det tekniske, og er særligt interesseret i mobilkamera og software.