Google vil streame spil til smartphonen

Stadia er en streamingtjeneste til computerspil. Hele spillet afvikles over nettet. Smartphonen eller computeren behøver ikke længere vanvittig beregningskraft.

Google Stadia Controller
Stadia Controller (Foto: Google)

Google har lanceret deres bud på, hvordan fremtidens mobil- og computerspil skal afvikles. Den kommende tjeneste hedder Stadia.

Stadia er en streamingtjeneste, hvor afviklingen af spillet sker fra centrale servere. Den enkelte smartphone, tablet eller computer skal med Stadia ikke have uanede kræfter. Afviklingen af spillet sker nemlig ikke lokalt på enheden men via centrale servere.

Målsætningen er, at Stadia skal kunne håndtere high-end spil og ikke blot små casual-games. Spilles streames i 1080p / 60 fps og op til 4K HDR-kvalitet med surroundlyd.

Ved præsentationen afviklede Google Doom Eternal ved 60 fps i 4K HDR-kvalitet.

Kort sagt er Stadia en ”spil-version af Netflix”.

Ifølge Google skal brugerne kunne anvende de enheder, som de i forvejen ejer uden at skulle investere i ny hardware. Udover computere og mobile enheder nævnes også Google Chromecast som fremtidens spilmulighed.

OPDATERING: Her er priserne på Google Stadia

Spilekspert om perspektiverne i cloudgaming

Hør spilekspert Thomas Bense, Pixel.tv, vurdere perspektiverne i Google Stadia og cloudgaming. Du finder flere spændende indslag i vores tech-podcast.

Send videoklips til YouTube med ét klik

Stadia vil understøtte mange af de spil-controllere, der allerede er på markedet. Google kommer dog også med sin egen controller. Denne vil have en knap, så brugerne med ét tryk kan dele en video fra deres gameplay på YouTube.

Google vil med Stadia ikke være de eneste bejlere til fremtidens spillere. Sony PlayStation og Microsoft har også projekter omkring streaming af spil.

Om Stadia bliver en succes handler i høj grad om udvalget af spil. PlayStation og Microsoft er her foran Google, da de har rettighederne til flere store og interessante spil.

Lighederne mellem film og spilbranchen er ret store. Inden for streaming af film og serier handler det i høj grad også om indholdet og rettighederne.

Streaming af spil er afhængig af en rigtig god netforbindelse, da alt foregår online. Naturligvis kræver det hurtigt internet i hjemmet, men ”på farten” bliver mobilnettet en vigtig faktor.

OnePlus fremviste ved Mobile World Congress en 5G demo af cloudgaming. Spillet blev afviklet fra en server i Amsterdam og endte på en lille 5G mmWave basestation i Barcelona.

Google Stadia åbner i 2019, oplyser Google. Priserne og indholdet på platformen er ikke offentliggjort.

Recap på præsentationen af Stadia

Mere til historien

Stadia blev præsenteret af Google på Game Developers Conference i San Fransisco. Her var omkring 25.000 mennesker samlet for at nørde omkring spilindustrien.

Chromebook-sagen: Digitale redskaber i undervisningen er i fare

Den langstrakte sag om brugen af Chromebooks og Google Workspace i folkeskolen trækker endnu en gang ud.

(mere…)
Googles næste foldbare får måske nyt navn

Google Pixel Fold var den første foldbare fra Google. Nu går rygterne på, at efterfølgeren får et andet navn. Læs mere om det her.

(mere…)
Google Magic Editor på vej til alle – også iPhone og iPad

Googles AI-fotoværktøj, Magic Editor, er på vej til Android-telefoner, samt iPhone og iPad i løbet af maj.

(mere…)
Ny “find min mobil” virker offline

Google er begyndt udrulningen af den nye "Find My Device". Også dine hovedtelefoner vil kunne spores.

(mere…)
Kilder: Google overvejer betaling for søgninger

Google er presset af OpenAI's ChatGPT, og kan stå foran den største omvæltning i søge-forretningen.

(mere…)
Google får styr på dit rod

Digitalt rod er et reelt problem for mange. Nu italesætter Google en håndfuld AI-værktøjer som kan rydde op for dig.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
38 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram