Samsung Galaxy A50 angriber budgetmarkedet hårdt

Halv pris af Samsung Galaxy S10e, men stadig kraftige specifikationer. Galaxy A50 er Samsung nye budgetmobil.

Samsung Galaxy A50
Samsung Galaxy A50 (Foto: Samsung)

Der tegner sig et billede af intens konkurrence i budgetmarkedet for smartphones. Det er det prisniveau, som ligger mellem 2.500 og 3.500 kroner.

Samsung har traditionelt haft en del lavpristelefoner, men disse har været af meget svingende kvalitet. Nu kommer Samsung Galaxy A50, der på papiret ligner et potent bud til budgetmarkedet.

Mål på benchmark, den rå ydelse, ligger Samsung Galaxy A50 ret tæt på ydelsen fra eksempelvis Motorola Moto G7 Plus. Herunder kan du se resultaterne fra de to telefoner med benchmark programmet Geekbench 5

 Single-scoreMulti-core
Samsung Galaxy A501.7155.042
Motorola Moto G7 Plus1.3384.910

Ydelsesmålinger er kun én del af billedet. En anden del er telefonernes andre specifikationer og brugeroplevelsen.

Skærmen er det stærkeste kort

Samsungs stærkeste kort er altid skærmen. Galaxy A50 har 6.4 tommer Full HD+ skærm af Super AMOLED typen. Billedet vil uden tvivl stå ret godt.

Sammenlignet med Samsung Galaxy A8s, der blev annonceret i slutningen af 2018, er det et stort fremskridt på skærmen. Her blev de 6.4 tommer udgjort af et IPS LCD-panel. Samsung Galaxy A8s er indtil videre ikke sendt ud på det danske marked.

Fingeraftrykslæseren er på Galaxy A50 placeret i skærmen, og der er således ingen ydre sensor.

Galaxy A50 har triplekamera med sensorer på 25, 5 og 8 megapixels. Frontkameraet har 25 megapixels opløsning.

Hovedsensoren udgøres af de 25 megapixels. 8 megapixels sensoren er en ultra vidvinkel mens dybdesensoren har 5 megapixels opløsning. Telefonen kan dermed tage både portrætter med sløret baggrund samt de ekstra brede vidvinkelbilleder.

Du skal desuden bemærke, at batteriet har en kapacitet på hele 4.000 mAh med understøttelse af 15 watts hurtigopladning. I salgspakken ligger der en hurtigoplader. Desværre er trådløs opladning ikke en mulighed.

Ikke i nærheden af Galaxy S10e

Fra Samsungs seneste lancering er budgetmodellen Galaxy S10e. Denne koster rundt regnet 6.000 kroner. Det er klart, at Galaxy S10e har noget mere at byde på end Galaxy A50, men det er så også den dobbelte pris du betaler.

Generelt er der mange gode bud på telefoner i budgetklassen, og selvom Galaxy S10e klart erfedere, så betyder det langt fra at Galaxy A50 er dømt ude.

Et kig på de rå specifikationer omkring ydelse bringer Samsung side om side med Motorola Moto G7 Plus, som jeg nævnte tidligere. Samsung er dog foran på skærmtype, vand- og støvtæthed samt kameraet setup.

Når det er sagt, så er Motorola Moto G7 Plus 500 kroner billigere.

LÆS OGSÅ: Samsung Galaxy S10-serien

Kommer i marts

Samsung Galaxy A50 ligger til salg i marts til 2.995 kroner for konfigurationen med 4 GB RAM og 128 GB lagerplads. 

Farverne bliver Sort, Hvid, Blå og Coral.

Telefonen er født med Android 9. Brugerfladen One UI ligger på toppen.

Samsung oplyser til MereMobil.dk, at de planlægger at vedligeholde Galaxy A50 med Android opdateringer (samt sikkerhedsopdateringer) i minimum tre år fremadrettet.

Specifikationer: Samsung Galaxy A50

– Processor: Exynos 9610 Octa
– 4 GB RAM
– 128 GB intern lagerplads
– Plads til microSD-kort: Ja (op til 512 GB)
– 6.4” Full HD+ Super AMOLED (1.080 x 2.340 pixels)
– Primær kamera: 25 megapixels AF (F1.7) + 5 megapixels FF (F2.2) + 8 megapixels FF (F2.2)
– Frontkamera: 25 megapixels FF (F2.0)
– Bluetooth 5.0 / GPS, Glonass / BDS
– Batteri: 4.000 mAh
– Hurtigopladning: Ja. 15 watt (hurtigoplader medfølger)
– Trådløs opladning: Nej
– Mål: 158,5 x 74.7 x 7,7 mm.
– Vægt: ? gram
– 3,5 mm jackstik: Ja
– Fingeraftrykslæser (i skærmen)
– Dual-SIM: Ja
– Android 9 / Samsung One UI-brugerflade

Billeder af Samsung Galaxy A50

Mere til historien

Galaxy A50 findes også i en version med 6 GB RAM, men denne kommer ikke til Danmark.

Det bedste smartwatch til Android-telefoner

DUELTEST: Lang batteritid eller omfattende sundhedsdata. Det er hovedforskellene på disse to smartwatches.

(mere…)
AI-funktioner udsendes nu til ældre Samsung Galaxy-telefoner

Nu kommer opdateringen til din Samsung-telefon, som du har ventet på.

(mere…)
Samsung Galaxy A55 test | faktisk ret god billigtelefon

TEST: Denne telefon bringer dig ned i gear! Kameraet og batteritiden overrasker men ydelsen er begrænset. Læs min Galaxy A55 test her.

(mere…)
Samsung udvider AI-funktioner til S22-serien

AI-funktionerne i Galaxy S24-serien skal ud til endnu flere brugere.

(mere…)
Galaxy S24 Ultra får et kameraboost i april-opdateringen

Det lader til, at Samsung endnu engang forbedrer kameraet i topmodellen Galaxy S24 Ultra.

(mere…)
Samsung overvejer firkantet skærm til Galaxy Watch

Samsungs smartwatches i dag har en rund skærm, men det forlyder, at de måske bliver firkantede i fremtiden.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram