Google sletter indhold og fjerner hemmelig tjeneste

Farvel til en Google-tjeneste, der manglede så mange brugere, at den reelt var hemmelig for de fleste.

Sociale medier
Google+ kunne ikke klare sig mod blandt andet Facebook (Foto: Pete Linforth)

Hen mod slutningen af 2018 annoncerede Google, at de lukker ned for Google+ på grund af manglede interesse. 90 procent af Google+ brugerne brugte i gennemsnit mindre end fem sekunder på tjenesten.

Google+ har levet et stille liv, og kan bedst betegnes som en relativt ”hemmelig tjeneste” kun få kendte til eksistensen af.

Fra februar 2019 er det ikke længere muligt, at oprette nye Google+ profiler, sider, fællesskaber eller events. Den 2. april 2019 begynder Google at slette konti og sider. Billeder og videoer som brugerne har lagt på Google+ gennem tiden bliver også fjernet.

Sletningen sker ikke fra dag til dag. Google forventer, at processen kan tage måneder. Derfor har du stadig lidt tid at løbe på, hvis du vil gemme nogle af de data, som du gennem tiden har delt på Google+.

Google+ har også været anvendt, som en tjeneste til at logge ind på tredjeparts websites som Blogger. Denne funktion stopper med at virke inden for få uger. Kommentarer på Blogger og andre sites, lavet via Google+, bliver slettet mellem den 7. februar og 7. marts 2019.

Betalende kunder på G Suite bliver ikke påvirket. Faktisk sagde Google tilbage i oktober, at de vil fortsætte med at investere i Google+ for betalende kunder. Businessværktøjer skulle også være under udvikling.

Et trist farvel: Google dropper Chromecast Audio

Succesen der aldrig kom

Google+ var Googles forsøg på at gøre sig gældende med en socialmedia tjeneste. Det hele startede den 28. juni 2011 hvor Google+ erstattede Google Buzz, en anden fejlslagen service. Forud for Buzz prøvede den amerikanske gigant med Google Friend Connect (2008-2013) og Orkut (2004-2013).

Google forsøgte med alt deres magt at tvinge tjenesten ned i halsen på brugerne. Blandt andet var man tvangsindlagt til at være en del af bruger-tællingen på G+ hvis man ville benytte flere andre Google-tjenester.

Google har af flere omgange forsøgt at sparke liv i G+, men uden held. Facebook, Instagram, Snapchat ja selv Twitter var stærkere.

Denne historie viser, at selvom du er Google, og internettets supermagt, så bliver du droppet af brugerne, hvis ikke du er god nok.

I 2015 havde Google+ 111 millioner aktive brugere. Til sammenligning havde Facebook 1,59 milliarder brugere i 2015.

PODCAST: Sådan lærte Google Assistant at tale dansk

Mere til historien

Google er også i gang med at lukke ned for den klassiske Hangouts, Googles cross-platform besked service. Senere i år vil Hangouts være to forskellige apps kaldet Hangouts Chat og Hangout Meet.

Google Pixel 8a – de seneste rygter om den billigere Pixel

Specifikationerne er afsløret på den kommende Google Pixel 8a i netop lækkede oplysninger.

(mere…)
Lader Meta bevidst skadeligt indhold ligge for at tjene penge?

Den danske psykolog Lotte Rubæk vender Metas ekspertgruppe ryggen. Hun frygter ekspertgruppen har givet en legitimitet til Meta.

(mere…)
Google Gemini skal måske drive AI-funktionerne i iOS 18

Måske får iPhone i iOS 18 indbygget AI-funktionalitet, som er leveret af konkurrenten Google Gemini.

(mere…)
Snapchat klar med stor ændring: Gem for altid

En stor ændring er på vej. Brugerne vil inden længe få mulighed for, at gemme samtaler for altid.

(mere…)
Google I/O 2024 datoen – hvad skal du forvente?

Google har netop offentliggjort datoen for dette udviklerkonference. Her er, hvad du skal forvente.

(mere…)
Android 15 vil tillade tracking når mobilen er slukket

Når Android 15 frigives er en af nyhederne, at en enhed kan findes, selvom den er slukket.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram