Alvorlig fejl i FaceTime: Du kunne aflyttes

FaceTime-brugere kunne aflyttes via gruppeopkaldsfunktionen. Apple har afbrudt muligheden centralt og arbejder på en permanent løsning.

FaceTime har en alvorlig sikkerhedsbrist. Foretages et opkald via FaceTime hvor modparten ikke besvarer samtalen, sendes der alligevel lyd igennem til den som foretog opkaldet.

Med andre ord. Selvom du ikke besvarer et indgående FaceTime-opkald, kan modparten alligevel lytte med.

Bristen er påvist af blandt andet 9to5Mac på en iPhone X og iPhone Xr, der begge kørte på iOS 12.1. De har også påvist fejlen mellem iPhone og Mac.

Fejlen kan, ifølge 9to5Mac, aktiveres ved at tilføje ens eget telefonnummer til et gruppeopkald mens opkaldet venter på at blive besvaret hos modparten. Hos den der ringes til, bliver FaceTime blot ved med at ringe.

Nu er det jo ikke sådan, at du kan aflytte i lang tid via denne bug. Lyden sendes kun igennem i opringningsperioden.

Hvis du er nervøs efter du har læst dette, kan du blot deaktivere FaceTime via Indstillinger > FaceTime.

Apple har oplyst, at de senere i denne uge er klar med en softwareopdatering, der lukker FaceTime hullet.

Som en direkte følge af den alvorlige FaceTime fejl har Apple deaktiveret muligheden for at lave gruppeopkald via FaceTime. Gruppe opkald åbnes igen når opdateringen, der lukker hullet, er klar.

GUIDEBeskyt dit Apple ID mod hackere – sådan gør du

I juni 2018 annoncerede Apple, ved WWDC, gruppeopkald i FaceTime som en ny funktion. Fra iOS 12.1 og macOS Mojave blev det således muligt, at foretage gruppeopkald med lyd og/eller video med op til 32 personer.



BLIV OPDATERET GRATIS: Tre gange om ugen udsendes nyhedsbrevet ‘Kaffepause ☕️ med tech‘. Tilmeld dig her – frameld når du har lyst. Alle nye følgere modtager som tak vores skræddersyede liste med 10 af de bedste guides og tips til mobilen.


Mere til historien

Der opdages jævnligt fejl i softwaren på Apples produkter, men Apple er generelt hurtige til at udbedre og udsende rettelser, så snart de opdages og er løst.

Apple annoncerer nye enheder

Nu kommer der ny hardware fra Apple, som netop har bekræftet datoen.

(mere…)
Voldsomt stort og fedt – se min test af Apple Watch Ultra 2

TEST: Apple Watch Ultra 2 er virkelig fedt. Se her om du har brug for den nyeste model.

(mere…)
Apple har stoppet produktionen af Fine Woven-produkter

RYGTE: Apple har angiveligt stoppet produktionen af covers, kort- og AirTag-holdere og urremme i Fine Woven.

(mere…)
iOS 17.5 er på vej – her er nyhederne

Apple har udgivet den anden betaudgave af iOS 17.5. Vi har set på de største nyheder i opdateringen.

(mere…)
Gmail og YouTube brugere skal være opmærksomme

Selvom du har sikret din konto til Gmail og YouTube, så er det ikke nødvendigvis nok.

(mere…)
iPhone 16 Plus kommer måske i disse farver

Når Apple er klar med iPhone 16-serien til efteråret, så kan iPhone 16 Plus måske komme i syv forskellige farver.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
9 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram