OnePlus 6T test – få nyheder og kedelig

TEST: Fingeraftrykslæseren er smart, men driller. OnePlus 6T er blot en OnePlus 6 med ekstraudstyr, der ikke er relevant.

OnePlus har på nogle områder fat i en dedikeret fangruppe, som laver meget støj på særligt de sociale medier. Det holder muligvis gryden i kog, men reelt flytter indsatsen fra fans ikke ret mange telefoner ude i retail. Tiden må vise om OnePlus 6T kan gøre en forskel

OnePlus’ salg roder et pænt stykke under toppen hvor Apple, Huawei og Samsung (i nævnte rækkefølge) har magten. I det store billede sælger OnePlus i Danmark lige så mange (eller få) telefoner som Sony og Nokia. Motorola klarer sig i nogle måneder bedre end OnePlus.

Kineserne fra Oppo, der står bag OnePlus, har brug for god omtale og en succesmobil, der gør dem relevante. Når jeg ser på markedstallene, så det i forbrugernes øjne, uden for fangruppen, ikke nok med gode specifikationer til en lavere pris end konkurrenterne. Der skal mere til.

Gør OnePlus 6T så en forskel? Nej! Er det en dårlig telefon? Nej! Bør du købe den? Nej!

Velkommen til min OnePlus 6T test.

OnePlus 6T specifikationer

– Skærm: 6,41 tommer AMOLED (1.080 x 2.340 pixels / 19.5:9 format)
– Beskyttelse: Corning Gorilla Glass 6 (for- og bagside)
– CPU: Qualcomm Snapdragon 845
– GPU: Adreno 630
– RAM: 6 GB / 8 GB (LPDDR4X)
– Hukommelse intern: 128 GB / 256 GB
– MicroSD-kort plads: Nej
– Dual-SIM: Ja (Nano-SIM)
– Kamera: Dual 16 megapixel (f/1.7 – Sony IMX 519) + 20 megapixel (f/1.7 – Sony IMX 376K)
– Optisk billede stabilisator: Ja (OIS + EIS)
– Frontkamera: 16 megapixels (f/2.0 – Sony IMX 371) + EIS
– Stik: USB Type-C
– 3.5 mm. jackstik: Nej. Adapter medfølger
– Fingeraftrykslæser: Ja. In screen
– Ansigtsgenkendelse: Ja – ? punkter
– Batteri: 3.700 mAh
– Hurtigopladning: Dash Charge
– Mål: 157.7 x 74,7 x 8.2 mm.
– Vægt: 185 gram
– Styresystem: Android 9 Pie
– Producentversion: OxygenOS version: 9.0.3

Større skærm og mindre notch

OnePlus 6T bibeholder den samme skærmopløsning som på forgængeren, men skærmen er blevet en anelse større. Desuden er glasoverfladen nu beskyttet af Gorilla Glass 6.

Indhakket i toppen (notch) er mindre og ligner nu bare en dråbe på skærmens øverste kant.

Det er fortsat en rigtig flot skærm, som ens øjne godt kan lide at kigge på.

Skærmbilleder fra OnePlus 6T

Dårlig fingeraftrykslæser

Det helt nye i forbindelse med skærmen, og på telefonen i det hele taget, er fingeraftrykslæseren. Sensoren er væk fra bagsiden og nu placeret i selve skærmen som en ”in-screen sensor”.

Idéen er god, men udførelsen er dårlig. Der er ALT for mange fejllæsninger af fingeren, der udløser behov for pinkoden. Desuden sker aflæsningen af fingeraftrykket langsommere end ved den gamle metode med en fysisk sensor.

Huawei har en tilsvarende sensor i topmodellen Mate 20 Pro. Denne fungerer heller ikke optimalt. Teknologien er nok ikke moden nok til brug på kommercielt niveau.

Så brug dog ansigtsgenkendelse!

OnePlus 6T

OnePlus 6T (Foto: OnePlus)

Når du ikke er tilfreds med fingeraftrykslæseren, hvorfor bruger du så ikke bare ansigtsgenkendelse?

Fordi ansigtskendelse er usikkert. Det er en 2D-sensor, der ikke har et sikkerhedsniveau, som er højt nok til databeskyttelse. Så fingeraftrykslæseren er en nødvendighed.

Til sammenligning har Huawei Mate 20 Pro 3D-sensorteknologi, som på iPhone X-serien, der i det mindste er sikker nok til brug ved oplåsning af telefonen.

ANMELDELSE: Huawei overhaler sig selv (og Samsung) med Mate 20 Pro

Den geniale knap

OnePlus er stadig de eneste med en tre-punkts fysisk knap på siden til skift mellem lyd, vibrator og lydløs. Jeg undres over, at denne knap ikke for længst er kopieret af de andre Android-producenter. Den er simpelthen genial, også smartere end Apples vippekontakt.

På den positive side skal vi heller ikke glemme fingerbevægelserne (gestures), hvor telefonen kan betjenes næsten som på iPhone X-serien. Ligesom Huawei har OnePlus lånt fra Apple. Det er et godt lån, da det fungerer rigtigt godt.

Som standard kører OnePlus 6T dog med on-screen betjeningsknapper, som du er vant til. Gestures skal du selv sætte op. Du kan i øvrigt også vælge de standardgestures, Android 9 er født med.

Batteri til LANG tid!

Batteritiden er nok det bedste ved OnePlus 6T. Her står jeg med armene oppe. Batteriets kapacitet er forøget fra 3.300 til 3.700 mAh i forhold til OnePlus 6. Sammen med en eksterm god håndtering af forbruget, uden du kører med batterisparetilstand, så giver det bare et super godt resultat.

Selv med et forholdsvist højt forbrug kommer du snildt i nærheden af to døgns batteritid.

OnePlus har lavet en del tilpasninger af Android via producentversionen OxygenOS 9.0.3, men bibeholdt funktionen Adaptive Battery, der er en af de nye standardfunktioner i Android 9. Jeg ved ikke om denne funktion alene er årsagen til gevinsten. Det er også lige meget for det fungerer!

Der medfølger en hurtigoplader, men vær opmærksom på, at OnePlus’ telefoner kun understøtter hurtigopladning med deres egen oplader og USB-kabel. Du kan ikke bruge hverken andre USB-kabler eller andre hurtigladere sammen med telefonen, hvis du vil udnytte funktionen. Heller ikke selvom opladeren er Qualcomm QuickCharge certificeret.

Telefonen har ikke trådløs opladning, hvilket jeg personligt har savnet.

Fint men ikke et banebrydende kamera

Du skal ikke forvente en kamerarevolution. Kameramodulerne er de samme som sidder i OnePlus 6, der i DxOMarks vurdering fik 96 point. I denne optik er telefonen lagt fra toppen der p.t. er indtaget af Huawei P20 Pro.

OnePlus har lavet en række forbedringer på softwareniveau. Dette skulle være omkring lowlight-fotos, portrætter og selfies – men alt i alt er kameraet ikke en nyskabelse.

Jeg har taget nogle fine billeder med OnePlus 6T. Du kan se nogle af dem herunder.

Billeder taget om OnePlus 6T

God varme ved høj ydelse

OnePlus 6T

OnePlus 6T (Foto: OnePlus)

Du kan få OnePlus 6T med enten 6 eller 8 GB RAM. Telefonen kører på den hidtil nyeste Qualcomm Snapdragon 845 processor.

Telefonen yder rigtigt godt og giver dig varme hænder på en kold dag. Når den sættes på overarbejde, så udvikler det en del varme, der også mærkes ret tydeligt udenpå. Varmeudvikling er ikke noget jeg normalt nævner i mine anmeldelser, da det sjældent er et problem, men her er en undtagelse.

For mig har varmen ikke betydet noget, men jeg ved fra tidligere anmeldelser, at nogle smartphone-købere går rigtigt meget op i netop dette punkt.

På ydelsesdelen ligger OnePlus 6T på siden af markedets topmodeller og på niveau med ydelsen på forgængeren.

Når du står med OnePlus 6 og OnePlus 6T i hænderne, bliver du let i tvivl om hvilken telefon, der er den nye. Du køber altså ikke 6T for at flashe, at du har fået en ny lækker smartphone.

Kvaliteten føles god, ligesom forgængeren, men det er ikke den samme premiumfølelse, der rammer, som når du eksempelvis står med Samsung Galaxy S9 eller Huawei P20 Pro i hånden.

OnePlus holder sig ikke tilbage i forhold til at følge tidens designtrend. Når det handler om bagsiden er denne, ligesom hos konkurrenterne, ekstremt glat.

Konklusion: Jeg keder mig

OnePlus 6T

OnePlus 6T (Foto: OnePlus)

OnePlus 6T er en udmærket telefon, der tilmed fungerer ud af æsken med Wi-Fi Opkald på 3’s netværk. Alligevel har jeg kedet mig i testperioden. Den føles som et genoptryk af OnePlus 6 med et par enkelte nyheder – såsom in-screen fingerprintsensor, der alligevel ikke fungerer optimalt.

Jeg vil helt klart beholde pengene i lommen, hvis jeg stod med en OnePlus 5, 5T eller 6 i hånden. OnePlus 6T er et kedeligt mellemspil, der har varet alt for længe. I øvrigt ligger telefonerne meget tæt på hinanden i udgivelsesdato – men de hyppige udgivelser er jo også med til at holde gryden i kog. For køberne skaber det bare forvirring, da den ”gamle” OnePlus 6 stadig er en fin smartphone.

SPEC-DUEL: Her er forskellene på OnePlus 6 og 6T

Prisen har fået et 100-kroners løft. Det bringer introprisen for OnePlus 6T op på 4.199 kroner for udgaven med 6 GB RAM og 128 GB lagerplads. Den største 8 GB / 256 GB version koster 4.799 kroner.

Jeg minder lige om, at du for beløbsrammen under 5.000 kroner kan købe Huawei P20 Pro (128 GB) eller Samsung Galaxy S9 (128 GB). I min optik er begge rigtigt gode, og bedre køb, end OnePlus 6T.

OnePlus gør med denne model ikke noget for, at de stadig skal være relevante i forbrugernes bevidsthed.

Karakter: 4 ud af 6 stjerner.

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • Rigtig god batteritid – op mod to døgn
  • Kraftfuld ydelse og stor mængde RAM
  • Stor flot skærm
  • Gesturesbetjening fungerer godt og naturligt

Lidt at tænke over

  • Ingen ændring og forbedringer af kameraoptik
  • Hukommelses kan ikke udvides
  • Højtalerlyden er ikke særligt god
  • Ikke trådløs opladning

Mere til historien

OnePlus 6T er født med Android 9 og sikkerhedsniveau november 2018.

OnePlus 6T
Motorola Edge 50 Pro test | Udfordrer men scorer ikke

TEST: Prisen er rimelig, men udførelsen og brugeroplevelsen har udfordringer. Læs min test af Motorola Edge 50 Pro.

(mere…)
Rygter om ny tablet fra OnePlus – OnePlus Pad 2?

KORT NYT: Der svirrer lige nu rygter om, at OnePlus er på vej med en ny generation af deres tablet. Læs de seneste rygter om OnePlus Pad 2 her.

(mere…)
Samsung Galaxy A55: God til prisen, men ikke uden ulemper

VIDEO: Kameraet og batteritiden overrasker, men ydelsen er begrænset. Se min Samsung Galaxy A55 test her.

(mere…)
OnePlus klar med Eraser AI på udvalgte modeller

OnePlus er klar med AI-funktionen Eraser AI på udvalgte modeller og teaser for flere AI funktioner kommer i år.

(mere…)
Xiaomi 14 Ultra test | Muligvis årets bedste telefonkamera

TEST: Xiaomi 14 Ultra er en stor og kraftfuld smartphone med masser af RAM og lagerplads. Men det er, når du starter kameraet, at du for alvor bliver imponeret.

(mere…)
Sennheiser Accentum Plus test | fantastisk til prisen

TEST: Vil du have hovedtelefoner med aktiv støjreduktion og god lydkvalitet til en god pris? Læs min Sennheiser Accentum Plus test her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
17 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram