Alt du skal vide om Google Pixel 3 og Pixel 3 XL

Google har lanceret Pixel 3 og Pixel 3 XL. Her er alt du skal vide om Googles egne top-smartphones.

Google Pixel 3 og Pixel 3 XL er annonceret (Foto: MereMobil.dk)

Google Pixel 3 og Pixel 3 XL er annonceret (Foto: MereMobil.dk)

Google har netop annonceret dette års Pixel telefoner og navnene er som ventet Pixel 3 og Pixel 3 XL. Annonceringen af Pixel-telefonerne foregik ved Googles årlige presseevent.

Faktisk har mange oplysninger været ude inden lanceringen – præcis som når mange andre producenter offentliggør nye produkter. Men nu er alt endeligt officielt efter Google altså har annonceret telefonerne fra scenen i New York.

Google Assistant blev selvfølgelig omtalt ved eventen og meldingen er ”mobile first”. Hvilket også ses ved, at Google virkelig har satset på deres Google Assistant app til iOS-platformen.

AI (Artificial Intelligence) fik også en del omtale på pressemødet. Google fortalte, at det handler om at hardware og software arbejder godt sammen. Ligesom de fortalte om sikkerheden med brugernes data. I den forbindelse blev Google Play Protect nævnt. Også Googles ”Digital Wellbeing” blev omtalt.

Google Home lander nu i Danmark

Google Pixel 3 og Pixel 3 XL er annonceret (Foto: MereMobil.dk)

Google Pixel 3 og Pixel 3 XL er annonceret (Foto: MereMobil.dk)

Google Pixel 3 og Pixel 3 XL

De nye Pixel-telefoner har fået større skærme end sidste års modeller. Fysisk er telefonerne dog ikke blevet større, men med en skærm der går længere ud til kanten er det altså lykkedes at få større skærm på telefonerne.

Skærmen på Pixel 3 XL er vokset fra 6 tommer på sidste års model (Pixel 2 XL) til 6,3 tommer på dette års model. På Pixel 3 er den nu 5,5 tommer, hvor Pixel 2 ”kun” kom med en 5 tommer stor skærm.

Når det kommer til kameraet, er der noget at leve op til. Pixel 2 havde nemlig fået et godt rygte om, at den måske havde det bedste kamera nogensinde på en smartphone. Og Google har da også arbejdet videre og lanceret ny software, der giver nye features blandt andet AI forbedringer.

Dette års Pixel-telefoner understøtter 10 watt trådløs opladning. Det er i øvrigt første gang, at Pixel-telefonerne understøtter trådløs opladning. I den forbindelse lancerer Google selvfølgelig deres egen lade-station The Pixel Stand.

Google Pixel 3 og Pixel 3 XL kommer med Android 9 Pie fra salgsæsken – og er altså ”ren” Android. Med det menes, at der ikke er nogen producenter, som har egen brugerflade ovenpå eller har tilpasset Android-versionen.

På Pixel 3-telefonerne er de velkendte ”virtuelle” knapper ”tilbage, hjem og seneste” fjernet, hvilket er en del af betjeningen i Android 9 Pie. 

Teknikken i Google Pixel

Pixel 3 og Pixel 3 XL kommer med Qualcomm Snapdragon 845 quad-core processoren (2,8 GHz x 4 + 1,7 GHz x 4). Antallet af RAM i Google Pixel-telefonerne er kun på 4 GB. Dette er ikke meget i forhold til konkurrenterne fra Huawei, OnePlus og Samsung. Men faktisk har den seneste Sony telefon (Xperia XZ3) også kun 4 GB RAM og den klarer sig bedre i benchmarktests end Galaxy Note 9 fra Samsung.

Hukommelsen er på 64 GB eller 128 GB intern hukommelse med muligheden for at udvide via et microSD-kort. Det skal her også nævnes, at Google satser på lagring i skyen særligt via egne tjenester med Google Drev, Google Fotos m.m. Dette gør flere af konkurrenterne dog også, selvom de lancerer enheder med 512 GB intern hukommelse.

Sammen med købet af telefonerne giver Google mulighed for, at du kan uploade dine billeder og videoer til Google Fotos i original kvalitet. Muligheden gælder indtil den 31. januar 2022. Herefter kan der kun uploadet i høj, men komprimeret, kvalitet. Billeder og videoer som er uploadet i kampagneperioden forbliver uændret på tjenesten.

Billede taget med Night Sight sammenlignet med billedet taget med iPhone Xs

Billede taget med Night Sight sammenlignet med billedet taget med iPhone Xs

Andre små features

Noget af det nye på Pixel 3-telefonerne er, at Google Assistant og Google Lens er designet til at være en stor del af den samlede softwareoplevelse.

Pixel-telefonerne lader også Google Assistant ”scanne” spam-opkald og lade dig bestemme om du vil blokere de der ringer eller få en påmindelse om at ringe tilbage senere.

Under eventen fremviste Google også “Night Sight”, der giver super gode billeder i meget mørke omgivelser. Dette kommer også til de øvrige Pixel-enheder. På scenen viste Google en sammenligning med Apples iPhone Xs – og er resultatet troværdigt, så er der noget at glæde sig til. Der er også store forventninger til DxOMark, der sikkert snart er klar med deres dom over kameraet på Google Pixel 3-telefonerne.

Google er også klar med nye muligheder med deres selfie camera. Du behøver ikke længere en lang arm eller selfiestang, men kan nu zoome og dermed bestemme, hvor mange personer der skal være med på dine gruppe-selfies.

Specifikationer: Google Pixel 3 og Pixel 3 XL

Pixel 3Pixel 3 XL
Skærm5.5” OLED, FHD+, 18:96.3” OLED, QHD+, 18.5:9
Opløsning1.080 x 2.160 pixels1.440 x 2.960 pixels
BeskyttelseGorilla Glass 5Gorilla Glass 5
Kamera12.2 megapixels (dual-pixel), OIS12.2 megapixels (dual-pixel), OIS
Frontkamera8 megapixels vidvinkel8 megapixels vidvinkel
ProcessorQualcomm Snapdragon 845Qualcomm Snapdragon 845
RAM4 GB4 GB
Hukommelse intern64 GB / 128 GB64 GB / 128 GB
Vand/støvtætIP68IP68
LokationGPS, Glonass, GalileoGPS, Glonass, Galileo
NFCJaJa
Wi-Fi2.4GHz + 5.0GHz 802.11a/b/g/n/ac2.4GHz + 5.0GHz 802.11a/b/g/n/ac
Bluetooth5.0 LE5.0 LE
Batteri2.915 mAh3.430 mAh
Hurtigopladning9V/2A 18W fast charge9V/2A 18W fast charge
Trådløs opladningQiQi
PorteUSB Type-CUSB Type-C
Mål145.6 x 68.2 x 7.9 mm.158.0 x 76.7 x 7.9 mm.
Vægt148 gram184 gram
SystemAndroid 9 PieAndroid 9 Pie

Ikke til Danmark

Endnu engang forbigås Danmark fra Googles side. Pixel 3 og Pixel 3 XL kommer desværre ikke til Danmark.

Telefonerne bliver tilgængelig i Australien, Canada, Frankrig, Tyskland, Japan, Indien, Irland, Italien, Singapore, Spanien, Taiwan, Storbritannien og USA.

Farverne bliver Just Black, Clearly White Not Pink.

Kunder som køber inden den 31. december 2018 får seks måneders gratis YouTube Premium.

Pixel 3 koster 799 dollars (cirka 5.211 kroner) for 64 GB versionen. 128 GB udgaven koster 899 dollars.

Den store udgave, Pixel 3 XL, starter på 899 dollars (cirka 5.864 kroner) for 64 GB og ender på 999 dollars (cirka 6.516 kroner) for 128 GB hukommelse.

Dette er de internationale priser. De danske priser er ikke kendte, da telefonerne ikke sendes til Danmark eller bliver lanceret i vores markedsområde.

Telefonerne kan købes fra den 17. oktober 2018 i udvalgte lande.

Nu taler Google endelig dansk

Googles promovideo for Pixel 3 og Pixel 3 XL

https://www.youtube.com/watch?v=vKSA_idPZkc

Mere til historien

Mindre end 24 timer før Googles event havde Evan Blass, der er kendt for at lække en række produkter, afsløret officielle billeder af Pixel 3, samt hvilke farvevarianter telefonerne kom i. Og søndag havde 9to5Google afsløret salgsæske m.m.

Chromebook-sagen: Digitale redskaber i undervisningen er i fare

Den langstrakte sag om brugen af Chromebooks og Google Workspace i folkeskolen trækker endnu en gang ud.

(mere…)
Googles næste foldbare får måske nyt navn

Google Pixel Fold var den første foldbare fra Google. Nu går rygterne på, at efterfølgeren får et andet navn. Læs mere om det her.

(mere…)
Google Magic Editor på vej til alle – også iPhone og iPad

Googles AI-fotoværktøj, Magic Editor, er på vej til Android-telefoner, samt iPhone og iPad i løbet af maj.

(mere…)
Google Pixel 8a er lækket i flere farver

Den kommende Google Pixel 8a er blevet lækket, hvor den afsløres i fire forskellige farver. Se billedet her.

(mere…)
Ny “find min mobil” virker offline

Google er begyndt udrulningen af den nye "Find My Device". Også dine hovedtelefoner vil kunne spores.

(mere…)
Kilder: Google overvejer betaling for søgninger

Google er presset af OpenAI's ChatGPT, og kan stå foran den største omvæltning i søge-forretningen.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
10 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram