Google Home kan nu bestilles i Danmark

Google Home og Google Home Mini taler snart dansk og kan nu bestilles i Danmark.

Smarthøjttalerne Google Home og Google Home Mini kan købes i Danmark fra den 24. oktober 2018. Det bekræfter Google. Allerede nu kan produkterne forudbestilles.

Adgangen til produkterne gennem de officielle salgskanaler betyder, at Google Home og Google Home Mini også taler dansk.

Forskellene på de to højttalere er primært størrelsen og prisen. Funktionsmæssigt er de ens. Lyden i Google Home Mini er dog optimeret efter stemme og ikke musik. Den store udgave spiller fornuftigt, når det kommer til musik, i eksempelvis et køkken, men den er ikke på niveau med lyden i eksempelvis en Sonos One.

Ligesom Google Assistant på Android og iPhone (iOS) nu taler dansk, vil det samme være tilfældet for Google Home-produkterne.

Fra i dag taler Google Assistant dansk

Du vil altså, på dansk, kunne spørge om alt fra vejret til dagens nyheder. Du vil også kunne bede assistenten om at spille bestemte sange fra Spotify eller videoer fra YouTube direkte over på Chromecast – og meget andet.

Google Home Mini

Google Home Mini (Foto: Google)

Hvis du har smartpærerne Philips Hue kan disse også betjenes med stemmen. Sig eksempelvis ”Ok Google. Sluk lyset” – hvorefter lyset slukker.

Google Home koster 1.149 kroner. Google Home Mini er prissat til 449 kroner og fås i farverne grå og sort.

Har du, lige som jeg, allerede en engelsktalende Home-enhed vil den fra den 24. oktober 2018 forstå og tale dansk. Også selvom den ikke er købt i Danmark.

Selvom det umiddelbart lyder fjollet at tale til en digital dims, så skal vi til at vænne os til nye tider. Smarthøjttalere med indbyggede digitale butlere ventes at eksplodere de kommende år. Alene i år forventes der at blive solgt omkring 100 millioner smarthøjttalere på verdensplan. Det er en fordobling siden 2017.

Fra 2020 ventes antallet af solgte smarthøjttalere at passere 225 millioner enheder, oplyser analysevirksomheden Canalys.

De primære spillere er lige nu Google, Apple, Amazon og Sonos.

IKEA introducerer højttalere med Sonos funktioner


Synes du denne artikel var interessant? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få hver uge de bedste artikler, så du altid er opdateret. Ved tilmeldingen får du med det samme 10 af vores bedste guides og tips tilsendt.


Mere til historien

Tilbage i 2016 mødte jeg nogle af folkene bag Google Assistent. Det skete på Googles hovedkvarter i San Fransisco. Lyt til podcasten om de digitale assistenter og bliv klogere på teknologien bag

Chromebook-sagen: Digitale redskaber i undervisningen er i fare

Den langstrakte sag om brugen af Chromebooks og Google Workspace i folkeskolen trækker endnu en gang ud.

(mere…)
Googles næste foldbare får måske nyt navn

Google Pixel Fold var den første foldbare fra Google. Nu går rygterne på, at efterfølgeren får et andet navn. Læs mere om det her.

(mere…)
Google Magic Editor på vej til alle – også iPhone og iPad

Googles AI-fotoværktøj, Magic Editor, er på vej til Android-telefoner, samt iPhone og iPad i løbet af maj.

(mere…)
Sony Ult Power Sound – ny lyd-serie

Sony er klar med en ny serie af højttalere og hovedtelefoner, som har fokus på kraftfuld bas. Læs om de nye produkter her.

(mere…)
Ny “find min mobil” virker offline

Google er begyndt udrulningen af den nye "Find My Device". Også dine hovedtelefoner vil kunne spores.

(mere…)
Kilder: Google overvejer betaling for søgninger

Google er presset af OpenAI's ChatGPT, og kan stå foran den største omvæltning i søge-forretningen.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
19 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram