Den billige Chromecast er blevet hurtigere

En ny Chromecast er klar. Chromecast (tredje generation) har kraftigere hardware, men understøtter ikke 4K-afspilning.

Google har præsenteret den tredje generation af Chromecast. Der er tale om en ny version af den oprindelige Chromecast. Chromecast Ultra forbliver på markedet, som den eneste Chromecast med understøttelse af 4K.

Hvis ikke du benytter 4K-streaming, så kan du gå uden om Chromecast Ultra, spare lidt penge, og fokusere på den almindelige Chromecast.

Med en tredje generations Chromecast kan du streame indhold i op til 1080p ved 60 billeder per sekund (fps). Dette er gjort muligt, da hardwaren er 15 procent kraftigere, end i anden generation, oplyser Google.

Sandsynligvis vil det også betyde, at afspilning af indholdet starter hurtigere. På første og anden generation tager det omkring 14-20 sekunder inden billedet er på skærmen. Jeg forventer, at dette er blevet hurtigere, men det vil en kommende anmeldelse fokusere mere på.

Umiddelbart vurderet behøver du ikke smide dine gamle Chromecasts på gaden, såfremt du ikke har behov for 1080p (60 fps). Første generation (den aflange) kan streame ved 1080p (30 fps), mens anden generation kører 1080p (30 fps) eller 720p (60 fps).

Den nye Chromecast understøtter Wi-Fi ved enten 2.4 eller 5 GHz, eller du kan tilslutte et netværkskabel. Så her er der altså ingen forskel mellem anden og tredje generation.

Chromecast 3rd gen

Chromecast, tredje generation (Foto: Google)

Designet er ændret en smule, men det betyder reelt intet, da Chromecast normalt gemmes bag ved tv-skærmen.

Senere på året åbner Google, via en softwareopdatering, mulighed for at benytte Chromecast til streaming af lyd i stil med Chromecast Audio. Lyden sendes ud via HDMI-stikket, hvilket således kræver du bruger tv’ets lyd, eller tilsluttede højttalere, til afspilning.

Hvis du vil have en stikudgang, så lyden kan overføres til et stereoanlæg eller aktive højttalere, er det stadig Chromecast Audio du skal kigge efter.

Danmark er med i første runde af lanceringen. Derfor kan Chromecast (tredje generation) købes allerede nu. Prisen er 320 kroner – præcis den samme pris som anden generation koster. Den erstatter dermed blot den ældre version. Chromecast Ultra koster fortsat 630 kroner.

ANMELDELSE: Derfor er Chromecast Ultra alle pengene værd

Samtidigt med lanceringen af en opdateret Chromecast præsenterede Google også de to smartphones Pixel og Pixel 3 XL. Disse kommer dog ikke til salg på det danske marked.

Alt du skal vide om Google Pixel 3 og Pixel 3 XL

Mere til historien

Chromecast fungerer med både Android og iOS (iPhone og iPad). Alle kendte streaming-apps er understøttet, så du kan sende alt fra YouTube til Netflix fra telefonen over på den store skærm.

Chromebook-sagen: Digitale redskaber i undervisningen er i fare

Den langstrakte sag om brugen af Chromebooks og Google Workspace i folkeskolen trækker endnu en gang ud.

(mere…)
Googles næste foldbare får måske nyt navn

Google Pixel Fold var den første foldbare fra Google. Nu går rygterne på, at efterfølgeren får et andet navn. Læs mere om det her.

(mere…)
Google Magic Editor på vej til alle – også iPhone og iPad

Googles AI-fotoværktøj, Magic Editor, er på vej til Android-telefoner, samt iPhone og iPad i løbet af maj.

(mere…)
Ny “find min mobil” virker offline

Google er begyndt udrulningen af den nye "Find My Device". Også dine hovedtelefoner vil kunne spores.

(mere…)
Kilder: Google overvejer betaling for søgninger

Google er presset af OpenAI's ChatGPT, og kan stå foran den største omvæltning i søge-forretningen.

(mere…)
Google får styr på dit rod

Digitalt rod er et reelt problem for mange. Nu italesætter Google en håndfuld AI-værktøjer som kan rydde op for dig.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
9 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram