Mød iPhone XS Max – den største iPhone nogensinde

Den største iPhone nogensinde er iPhone XS Max. Skærmstørrelsen er hele 6.5 tommer. Du får mere skærmplads end på Galaxy Note 9.

Hvis ikke 5.8 tommer OLED-skærmen på iPhone X fra sidste år, eller den netop præsenterede iPhone Xs med 5.8 kommer skærm, er stor nok til dig, så tjek lige denne.

Apple har lanceret den hidtil største skærm på en iPhone. iPhone Xs Max Sponseret link kommer med 6.5 tommer OLED-skærm. Det største vi hidtil har set fra Apple, var henholdsvis 5.5 tommer på plus-serierne og iPhone X med 5.8 tommer.

LÆS OGSÅ: Her er iPhone Xs – afløseren for iPhone X

Størrelsen på 6.5 tommer er 0,1 tomme større end størrelsen på Samsungs hidtidige topmodel Galaxy Note 9.

iPhone Xs Max

iPhone Xs Max (Foto: Apple)

Skærmopløsningen på iPhone Xs Max er 2.688 x 1.242 pixels. Du får desuden True Tone teknologien, der tilpasser skærmens farvetoninger efter lyset fra omgivelserne. Det giver en mere behagelig oplevelse for øjnene.

Designet på iPhone Xs Max er ikke væsentligt anderledes end hvad vi har set på iPhone Xs og iPhone X. Det er stadig stregen fra sidste års iPhone X, der går igen. Eksempelvis har også denne telefon også ”the notch” (hakket i toppen).

Du vil blandt andet kunne købe iPhone Xs Max hos Telia Sponseret link men helt generelt vil telefonen blive tilgængelig hos et bredt udvalg af forhandlere.

Flere kræfter end sidste år

Apple A12 Bionic processoren er drivkraften i iPhone Xs Max, der byder på kraftigere grafikydelse og kraftigere generel ydelse, end vi så det sidste år. Dette er ikke en nyhed. Alle nye topmodeller har en kraftigere ydelse end forgængerne.

Selvom det er lækkert med masser af overskud, så får du ikke en hurtigere telefon ved dagligdagsopgaver som at skrive beskeder, tale i telefonen eller åbne apps. De omfattende ydelsesniveauer kræver i dag apps, der for alvor kan udnytte mulighederne.

Kamerasystemet består af et dual-kamera med en opløsning på 12 megapixels på hovedsensoren og en sekundær telefoto sensor på 12 megapixels.

Apple oplyser, at fotokvaliteten endnu engang har fået et stort løft blandt andet med såkaldt Smart HDR. Portrætfunktionen har også fået et løft. Eksempelvis kan sløringen af baggrunden nu ændres efter billedet er taget.

Du får således optisk billede stabilisator, portrættilstand og 2x optisk zoom i hovedkameraet på bagsiden. Frontkameraet er på 7 megapixels.

En anden nyhed er, at iPhone Xs Max er IP68 certificeret. Telefonen kan altså tåle at ligge på 2 meters vand i 30 minutter. Der er ikke tale om, at Xs Max er vandtæt. IP68 er en funktion der “redder” din telefon når uheldet er ude.

Samtidigt siger Apple, at iPhone Xs Max og iPhone Xs kommer med det “mest holdbare glas nogensinde i en iPhone”.

Der satses stadig på Face ID

Face ID har vist sig at være en stabil teknologi til oplåsning og beskyttelse af data. Konkurrenterne har forsøgt, men endnu ikke overgået stabiliteten og sikkerheden i Face ID, der har en sikkerhed på 1 til 1 million. Fingeraftrykssensoren på en iPhone har til sammenligning en sikkerhed på 1 til 50.000.

Face ID består af en såkaldt dot-projektor der ”skyder” 30.000 punkter i ansigtet på brugeren. Punkterne opfanges af et infrarødt kamera.

Som på iPhone X har iPhone Xs Max og iPhone Xs heller ikke fingeraftrykslæser.

I 2017 blev trådløs opladning introduceret i Apples telefonunivers på iPhone 8, iPhone 8 Plus og iPhone X. På den nye iPhone Xs Max får du således også trådløs opladning.

Stor hukommelse

Du vil kunne købe iPhone XS Max med enten 64, 256 eller 512 GB intern hukommelse. Det er en pæn opgradering sammenlignet med sidste år hvor telefonerne kom med 64 eller 256 GB brugerhukommelse.

Farvemulighederne bliver sølv, space grey og guld.

Det koster iPhone XS Max

Du skal af med 9.799 kroner for iPhone XS Max med 64 GB. 256 GB koster 11.149 kroner. Vil du op på 512 GB skal du betale 12.999 kroner.

Der åbnes for forudbestillinger den 14. september 2018. Salgsstarten er den 21. september 2018.

LÆS OGSÅ: Mød iPhone Xr – Apples bud på en lavpris-iPhone

Se billeder af iPhone XS Max

Her kommer der flere billeder af iPhone Xs Plus


Synes du denne artikel var interessant? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få hver uge de bedste artikler, så du altid er opdateret. Ved tilmeldingen får du med det samme 10 af vores bedste guides og tips tilsendt.


Mere til historien

iPhone Xs Max er en iPhone med lidt større skærm end iPhone Xs, der også netop er lanceret. Prisen på plusmodellen er i øvrigt også højere.

Sådan beskytter du din iPhone mod tyveri

GUIDE: Du kan gøre livet meget sværere for tyven, der har hapset din nye iPhone.

(mere…)
Den store årlige Apple-event – dette kan du forvente

Datoen for udviklerkonferencen WWDC, som Apple afholder hvert år, er offenliggjort.

(mere…)
Stort søgsmål: Apple skaber monopol

App Store, Apple Watch, og et lukket system. Nu skal Apple forholde sig til et nyt søgsmål. Denne gang er det hjemme i USA.

(mere…)
Apple klar med ny vigtig iOS-opdatering

Apple har netop frigivet nye softwareopdateringer til de forskellige platforme. Nyt til iOS, VisionOS og iPadOS. Download nu.

(mere…)
Apple annoncerer nye iPads i næste uge

Nye iPad-modeller kan være på vej - måske allerede i næste uge. Sådan lyder de seneste rygter.

(mere…)
Google Gemini skal måske drive AI-funktionerne i iOS 18

Måske får iPhone i iOS 18 indbygget AI-funktionalitet, som er leveret af konkurrenten Google Gemini.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
5 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram