Havde du set disse teknologier komme?

Der var ingen der så at internettet ville blive allemandseje.

Gennem tiden er menneskets landvindinger blevet forudsagt på godt og ondt – og ofte mere eller mindre præcist.

Men mens forudsigelserne mange gange har ramt bullseye, så er der også dukket ting op, som ingen havde forudset.

Det gælder også på teknologi-området, hvor der er sket landvindinger – igen på godt og ondt – som i dag er en helt naturlig del af menneskets hverdag, men som ikke var spottet, hverken i glaskugler eller i fantasien.

Det har DR skrevet en artikel om og lister de fem vigtigste teknologier op.

Den første – og måske vigtigste – er internettet. Selvom internettet måske nærmest synes altid at have været der,  og, måske ikke mindst, at være udviklet af nødvendighed, så var der ingen der så det komme.

Det verdensomspændende trådløse kommunikationsnetværk giver os mulighed for surfe efter alt fra basal viden, et par nye bukser, en dims til hækkeklipperen, lidt porno eller bare se et nyhedsklip eller en hel film.

Internettet blev udviklet af det amerikanske militær, der ønskede en måde at kommunikere med deres udsendte styrker i hele verden, skriver DR.

Men da hjemmecomputeren blev allemandseje blev internettets fortræffeligheder også tilgængelig for menigmand og ifølge DR er flere end fire milliarder mennesker online i dag.

Et net der eksploderede

Grundstenene til internettet blev lagt i 1960’erne og i 1981 var 213 computere fra forskellige universiteter bundet sammen. Ti år senere var tallet mere end 300.000.

I 1996 brugte 12 procent af danskerne internet i gennemsnit to timer om ugen. I juli 2007 havde 83 procent af den danske befolkning adgang til internettet fra hjemmet, og i 2010 viste en undersøgelse at 91 procent af den danske befolkning, havde adgang til internet i deres husstand.

Sociale medier, selvfølgelig

På listen har DR også en direkte følge af udbredelsen af internettet. Det er de sociale medier, hvor Facebook er den helt store spiller.

Men Facebook var ikke først, skriver DR. Det første sociale netværk kom allerede i 1997. Det hed “Six Degrees”, og det nåede at samle flere end tre millioner brugere.

I 2003 dukkede “Myspace” op. Det er i dag mest af alt et netværk, hvor der deles musik.

Siden er der kommet en række sociale medier til; Facebook, Twitter, Snapchat og Instagram for bare at nævne nogle af dem, som går deres sejrsgang på de danske breddegrader.

Facebook er giganten i denne henseende og er ifølge DR “alle steder” og har over to milliarder brugere.

DR har desuden droner, 3D-printere og Crispr på listen over teknologier, som vi ikke havde set komme. Læs om det her.

Mere til historien

Astrid Haug, ekspert i sociale medier, kalder Danmark for en Facebook-nation, og konstaterer at 80 procent af danskerne er på Facebook.

Er TDC’s 10 Gbit/s forbindelse til private nødvendigt?

KOMMENTAR: Nu bliver jeg småsur! 10 Gbit/s er unødvendigt og udbyderen ikke fortæller kunderne hele historien om deres forbindelse.

(mere…)
TikTok er på vej med Instagram-konkurrent

Det ventes, at TikTok snart er på vej med deres bud på en billeddelings-app. Navnet er afsløret.

(mere…)
Lader Meta bevidst skadeligt indhold ligge for at tjene penge?

Den danske psykolog Lotte Rubæk vender Metas ekspertgruppe ryggen. Hun frygter ekspertgruppen har givet en legitimitet til Meta.

(mere…)
Snapchat klar med stor ændring: Gem for altid

En stor ændring er på vej. Brugerne vil inden længe få mulighed for, at gemme samtaler for altid.

(mere…)
Der skal kontrol med aldersgrænsen på sociale medier

Regeringen og Medierådet for Børn og Unge mener, at der skal kontrol med børns alder og aldersgrænserne på de sociale medier.

(mere…)
5G vs fiber – mine oplevelser

PODCAST: Internet i hjemmet. Skal det være 5G eller fiber? Og virker 5G-internet ordentligt? Hør om mine erfaringer.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram