Jabra Elite Active 65t test – endnu en vinder

TEST: Jabra trækker igen fra Apples AirPods. Elite Active 65t er det bedste in-ear headset til sport og musik.

Mangler du et trådløst headset, der tåler vand og støv, så er du landet det rette sted. Jabra Elite Active 65t kombinerer god trådløs lyd med et par egenskaber, som søster-headsettet Jabra Elite 65t ikke har.

Hvis du ikke kender 65t-serien så læs min anmeldelse af Jabra Elite 65t.

Jabra Elite 65t og Jabra Elite Active 65t er to næsten identiske produkter.

Active-modellen har integreret accelerometer til tracking-funktioner og headsettet er IP56 certificeret i forhold til sved, vand og støv.

Grebet på ørepropperne er forbedret en smule. Jeg har ikke oplevet nogen forskel omkring grebet, da begge headset-modeller passer godt i mine ører.

Du skal vælge Active 65t, hvis du virkelig går op i løb og træning. Hyggetræner du bare en smule ind i mellem, eller har du blot brug for et godt headset, så spar pengene og køb ”ikke sportsversionen”.

Osteklokken er forbedret

Et svup. Så sidder Jabra Elite Active 65t i ørerne og alt lyd fra omgivelserne lukkes ude. Bryder du dig ikke om osteklokke-fornemmelsen, så skal du overveje et helt andet headset.

Via funktionen HearThrough kan fornemmelse minimeres en smule, da mikrofonerne i headsettet sender lyd fra omgivelserne ind i dine ører. Det ændrer blot ikke på at headsetet er ”propper”.

HearThrough er tilgængelig via appen Jabra Sound+ til iPhone og Android.

Siden jeg først på året anmeldte Elite 65t har Jabra opdateret HearThrough funktionen, så ens indstilling bibeholdes når headsettet har været slukket. Tidligere skulle du manuelt aktivere HearThrough hver gang headsettet blev tændt.

Billeder af Jabra Elite Active 65t

Lyden er stadig fantastisk

Lydkvaliteten er virkelig god i dette headset, og den adskiller sig på ingen måde fra lyden i søsterheadsettet. Det er fortsat den bedste in-ear lyd, jeg har prøvet.

Fed bund. Gode detaljer i toppen. Generelt en rigtig afbalanceret lyd.

Jabra leverer ikke fin og fancy hi-fi lyd. Det er lyd som den almene kunde også synes er lækker, og som du ikke bliver træt af at lytte til.

Tidligere anmeldte jeg Beoplay E8der lød i nærheden af lige som godt som Jabras headset – måske også på nogle punkter lidt bedre. Men der var så mange problemer med produktet generelt, at det ikke er en overvejelse værd.

Sammenlignet med Apple AirPods lyder Jabras to 65t produkter væsentligt bedre, når du spiller musik. Samtalekvaliteten og støjreduktionen er desuden bedre hos Jabra.

Apples AirPods har den fordel ikke at lukke lyden fra omgivelserne helt ude, hvilket nogle brugere foretrækker.

Hvorfor er ladeæsken ikke fixet?

Forstil dig at du sidder klemt ned i et flysæde eller står i en bus. Når du åbner transport- og ladeæsken giver bussen, eller medpassageren, et lille bump. Nu hopper headsettet ud af æsken og ned på gulvet.

Jeg begriber ikke hvorfor der ikke, som på B&O og Apples produkter, er monteret en lille magnet til fastholdelse i æsken. Faktisk er æskens design det største problem ved Jabras produkt.

Ladeæsken er, med undtagelse af farven, identisk på Elite 65t og Active 65t.

Et andet ønske er en ændring af ladestikket i æsken. Jabra kører videre med MicroUSB selvom den nye USB-standard er USB Type-C.

Konklusion: Jabras headset er en vinder

MereMobil.dk Anbefaler

MereMobil.dk anbefaler Jabra Elite Active 65t

I jagten på et trådløst headset helt uden kabler er Jabra Elite 65t og Jabra Elite Active 65t begge vindere. De lyder godt. Prisen er rimelig, og de passer godt i ørerne. Flere forskellige dutter medfølger i salgsæsken, så du kan optimere pasformen til præcis dine ører.

Active 65t skal du købe, hvis du er fitnesstypen. Særligt IP-certificeringen mod sved er en klar fordel.

Karakteren lander på 5 ud af 6 stjerner og udmærkelsen ”MereMobil.dk anbefaler”. Den sidste stjerne mister Jabra på designet af ladeæsken, som er en stor del af den samlede produktoplevelse.

Ifølge Pricerunner kan Sponseret link Jabra Elite Active 65t lige nu købes til omkring 1.500 kroner. Sponseret link Jabra Elite 65t koster omkring 1.300 kroner.

Læs også min anmeldelse af Jabra Elite 65t for at få flere detaljer om produkterne.

Sådan lyder Jabra mod Airpods

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

– Lyder fantastisk ved både musik og samtale
– Passer perfekt i ørerne (øredutter i flere størrelser medfølger)
– IP56 certificeret mod sved, vand og støv

Lidt at tænke over

– Kan give osteklokke fornemmelse
– Ladeæsken fastholder ikke headsettet når låget åbnes
– Ingen speed-parring med hverken Android eller iOS

Mere til historien

Active modellen er IP56 certificeret. Den almindelige udgave er IP55 certificeret. På begge produkter ydes der to års garanti mod vand- og støvskade.

Jabra Elite Active 65t
Motorola Edge 50 Pro test | Udfordrer men scorer ikke

TEST: Prisen er rimelig, men udførelsen og brugeroplevelsen har udfordringer. Læs min test af Motorola Edge 50 Pro.

(mere…)
Samsung Galaxy A55: God til prisen, men ikke uden ulemper

VIDEO: Kameraet og batteritiden overrasker, men ydelsen er begrænset. Se min Samsung Galaxy A55 test her.

(mere…)
Xiaomi 14 Ultra test | Muligvis årets bedste telefonkamera

TEST: Xiaomi 14 Ultra er en stor og kraftfuld smartphone med masser af RAM og lagerplads. Men det er, når du starter kameraet, at du for alvor bliver imponeret.

(mere…)
Sennheiser Accentum Plus test | fantastisk til prisen

TEST: Vil du have hovedtelefoner med aktiv støjreduktion og god lydkvalitet til en god pris? Læs min Sennheiser Accentum Plus test her.

(mere…)
Samsung Galaxy A55 test | faktisk ret god billigtelefon

TEST: Denne telefon bringer dig ned i gear! Kameraet og batteritiden overrasker men ydelsen er begrænset. Læs min Galaxy A55 test her.

(mere…)
Det bedste smartwatch til Android-telefoner

DUELTEST: Lang batteritid eller omfattende sundhedsdata. Det er hovedforskellene på disse to smartwatches.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram