Her er de bedste trådløse opladere

GUIDE: Hvilken trådløs oplader er den bedste? Hvor hurtig oplades telefonen? Læs her den store guide til køb af trådløs oplader.

Trådløs opladning er en mulighed i en del nyere og nogle ældre smartphones. For at kunne udnytte teknologien kræver det en trådløs opladeplade eller bordstander. Markedet bugner af produkter, så hvilken er det rigtige at købe? Det bliver du klogere på her.

Myterne omkring opladning af smartphone-batterier er mange, og du skal ikke lytte til ret mange af dem. Eksempelvis må du gerne sjatlade på batteriet. Altså lægge telefonen i opladeren, selvom batteriet ikke er helt tomt.

Det er anbefalelsesværdigt, at du holder batteriniveauet mellem cirka 30 og 70 procent. Total afladning og efterfølgende opladning til 100 procent slider mere på batteriet end den løbende sjatladning.

Princippet i trådløs opladning er, at når mobilen ikke er i brug, så lægges den på pladepladen. En ladeplade i stuen, køkkenet og soveværelset kan derfor være en fordel. Denne form for opladning, tager hverken telefonen eller batteriet skade af.

HVAD ER TRÅDLØS OPLADNING: Hvis du har en trådløs oplader, skal der ikke sættes en ledning til telefonen, når den oplades. I stedet lægges (eller stilles) smartphonen på en særlig opladeplade. Strømmen overføres via magnetiske impulser – kendt som induktionsladning. Princippet er det samme som benyttes i kogeplader med induktion. Trådløs opladning er ikke en nyhed. Siden 2012 har flere produkter på markedet haft muligheden. Eksempelvis understøttede Nexus 4, Samsung Galaxy S3 og Lumia 920 trådløs opladning. Siden 2012 har trådløs opladning manglet et gennembrud. Efter Samsung indbyggede trådløs opladning i topmodellerne i Galaxy S7, Galaxy S8 og Galaxy S9-serien samt Apple lancerede muligheden i iPhone 8, iPhone 8 Plus og iPhone X, er det pustet nyt liv i teknologien.

Læg mærke til output-effekten

Du skal lægge mærke til, hvor højt et output (målt i watt), at en trådløs oplader giver. Outputeffekten er afgørende for, hvor hurtigt batteriet lades op.

De mest almindelige muligheder er 5 watt og 7.5 watt, men der findes også ladere på 10 watt. Du skal vælge opladeren med det højeste output for at fremtidssikre dit køb.

Nogle telefoner på markedet understøtter kun 5 watts opladning, mens eksempelvis iPhone 8, iPhone 8 Plus og iPhone X understøtter op til 7.5 watt. Samsungs nyeste telefoner, Galaxy S9 og Galaxy S9+, understøtter helt op til 15 watt. Det oplyser Samsung Danmark til Jyllands-Posten.

Da Apples nyeste telefoner kom i butikkerne, var kun 5 watts opladning understøttet. Efter en opdatering af styresystemet til iOS 11.2 blev der åbnet for 7.5 watts trådløs opladning på iPhone 8, iPhone 8 Plus og iPhone X.

En fuld testopladning af iPhone 8 (fra 0-100 procent) tog 2 timer og 39 minutter med Ravpower Wireless Fast Charging Pad, model RP-PC058, når telefonen blev ladet med 5 watt. Den samme test ved 7.5 watt kunne udføres på 2 timer og 24 minutter. Det viser tal, som Powerbanken.dk har udarbejdet for MereMobil.dk.

Selvom antallet af watt blev forøget med 50 procent, var gevinsten altså relativt begrænset.

Opladestandarden som de fleste producenter benytter hedder Qi. Her er op til 15 watt understøttet i specifikationen, men ikke alle telefoner på markedet kan udnytte det.

FAKTA: Producenter som Apple, Samsung, Motorola og mange andre følger standarden Qi. Gå efter en Qi-oplader med så mange watt som muligt, så har du også en god oplader til fremtidige telefoner, som formodentlig vil supportere flere watt.

Trådløs opladning er langsomt – MEGET langsomt

Hastigheden på trådløs opladning er meget langsom, sammenlignet med den medfølgende kablede oplader i salgspakken.

Flere og flere producenter vedlægger ved telefonkøbet såkaldte Quick Charge opladere, som på næsten ingen tid kan booste batteriniveauet. Denne hastighed kan trådløs opladning endnu ikke konkurrere med.

Eksempelvis kan Samsung Galaxy S9+ oplades fra 0-38 procent på 30 minutter med standardopladeren på et kabel. En 5 watt trådløs oplader sender typisk kun batteriet fra 0-15 procent på 30 minutter.

– ”Du skal være opmærksom på, at hvis du bruger et cover til din mobil, så kan det gøre opladningen langsommere. Dette er meget afhængigt af tykkelsen og materialet på coveret. Nogle covers blokerer helt for trådløs opladning, så her skal telefonen ud af coveret før du kan udnytte muligheden,” fortæller Jacob Oppenheim fra Powerbanken.dk, der har specialiseret sig i salg af blandt andet trådløse opladere.

BAGGRUND: Sådan fungerer trådløs opladning

– ”Da der er et højere energitab ved trådløs opladning, skal du derfor forvente længere opladningstid. Det er ikke usædvanligt at det tager 3-4 timer for en fuld opladning. Naturligvis afhængigt af din smartphones batterikapacitet og outputtet fra den trådløse oplader,” fortæller Jacob Oppenheim videre til Jyllands-Posten.

5 tips til trådløs opladning

  1. Forvent længere opladningstid. Op til fire timer for en fuld opladning er ikke usædvanligt.
  2. Den trådløse oplader skal have så mange watt som muligt i output. Telefonen udnytter det antal watt den kan, men da teknologien udvikler sig, vil du fremtidssikre købet, ved at vælge et højere watt-tal.
  3. Covers kan i nogle tilfælde blokere for trådløs opladning, eller gøre opladeprocessen endnu langsommere.
  4. Vælg en trådløs oplader, hvor der i salgspakken medfølger en strømforsyning. Så er du sikker på, at den trådløse oplader udnyttes optimalt.
  5. Undersøg om din smartphone understøtter trådløs opladning inden du køber.

Her er den bedste trådløse oplader

Samsung oplader bedst i test

Samsung Wireless Charger Stand EP-N5100 er vinder af testen på MereMobil.dk

MereMobil.dk har afprøvet en række forskellige trådløse opladere. De fungerer alle til opladning af alle telefoner, som er tilgængelige på det danske marked med trådløs opladning

Herunder kan du se cirkapriserne, watt-tallet m.m.

Samsungs bordoplader blev testvinderen. Den har et højt output, der medfølger en strømforsyning i salgspakken og den lader forholdsvist hurtigt. Prisen er samtidigt helt fornuftig.

Ravpower kommer ind på andenpladsen. Den har 10 watts output, og ladetiden minder om Samsungs. Ravpower er blot væsentligt dyrere. Den højere pris gør den ikke til førstevalget.

Mophie er ligeledes et fint produkt, men du får ikke en oplader, der er fremtidssikret. Enten er den et ”her og nu er den fed”-produkt eller også må du leve med, ikke at kunne udnytte hurtigere opladning når teknologien i telefonerne udvikler sig.

I testen formåede Mophie at oplade iPhone 8 Plus hurtigere end Samsungs og Ravpowers opladere, trods et mindre watt-output.

Alle de testede produkter vil kunne bruges på fremtidige smartphones.

LÆS OGSÅ: Fordele og ulemper ved trådløs opladning (video)

Vinderne: Top 3 i billeder

Resultaterne: De testede produkter

Anker 5W Wireless Charging PadMophie wireless charging baseRavpower Wireless Fast Charging PadSamsung Wireless Charger Stand (EP-N5100)Sony Wireless Charing Dock
Watt5 watt7.5 watt10 watt15 watt9 watt
Strømforsyning medfølgerNejJaJaJaJa
TilslutningsstikMicroUSBSpecialstik (medfølger)MicroUSBUSB Type-CUSB Type-C
LadeindikatorJaJaJaJaJa
Samsung* testopladning. mAh pr. minut15.116.321.023.317.5
Apple** testopladning. mAh pr. minut14.318.815.215.213.4
Pris290-399 kroner.429-489 kroner549 kroner379-499 kroner721-849 kroner
Forhandler***Powerbanken.dkPowerbanken.dk
Vurdering2 / 64 / 65 / 66 / 6
BEDST I TEST
5 / 6

* = Testopladning af Samsung Galaxy S9+ fra tomt batteri i 30 minutter.
** = Testopladning af Apple iPhone 8 Plus fra tomt batteri i 30 minutter
*** = Links er sponseret

INFO: Det højeste mAh-tal pr. minut indikerer den hurtigste opladning. Resultaterne er vejledende.

Samsung lader hurtigst

Samsung Galaxy S9 og Galaxy S9+ understøtter op til 15 watts trådløs opladning. Samsung kan altså allerede nu udnytte Qi-teknologiens nuværende maksimalgrænse.

I testopladning med Samsung Wireless Charger Stand, der er testens kraftigste oplader, lades Samsung Galaxy S9+ med 22.1 mAh per minut (gennemsnit over 30 minutter). Til sammenligning lader iPhone 8 Plus, som kun understøtter 7.5 watts opladning, med 15.2 mAh per minut.

Selvom Samsungs oplader har 15 watts output skal der tages højde for, at der ved trådløs opladning er en del tab af energi i forbindelse med overførslen. Watt-tallet er altså ikke nødvendigvis det, som når frem til telefonen.

GUIDE: Sådan vælger du den bedste smartphone

Mere til historien

Hvis trådløs opladning skal give mening for dig, så skal du forberede dig på, at have mere en én ladestation i huset. Årsagen er, at du med trådløs opladning skal kunne lade, når du lægger telefonen fra dig.

Tech-gaver til konfirmanden? Få idéer her

KØBSGUIDE: Står du og skal til konfirmation? Og hvad skal konfirmanden så have? Vi kommer her med tips til tech-gaver.

(mere…)
Papirkurven i Gmail stjæler din gratis plads

TIP: Hvis din gratis plads i Gmail er ved at løbe tør, skal du tjekke papirkurven og et par andre ting.

(mere…)
Holder din elbil stille i længere tid? Det skal du vide

TIP: Her får du en række gode råd, hvis du planlægger, at din elbil skal holde stille i en længere periode.

(mere…)
Hvad koster det når mobilopladeren sidder i stikkontakten uden at oplade?
(mere…)
Hvilken Nintendo Switch skal du vælge?

GUIDE: Skal du købe en Nintendo Switch? Hvilken skal du model vælge? Her finder du svaret.

(mere…)
Derfor behøver du ikke et større batteri i din telefon

BAGGRUND: Løsningen på dine batteriproblemer er ikke nødvendigvis et større batteri.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
12 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram