CookPerfect gør dig til masterchef ved grillen

TEST: Grilltermometeret CookPerfect giver perfekte resultater hver gang. Let betjening og præcise målinger er blandt de mange fordele ved CookPerfect.

CookPerfect

Du kan følge tilberedningen i appen og se det forventede sluttidspunkt (Foto: MereMobil.dk)

Jeg er ikke køkken- eller grillekspert, men holder alligevel af at lave mad. Når der ellers er ro til det. Jeg misunder dem, som blot ved at mærke på kødet kan konstatere om det er rare, medium eller well-done.

Det gammeldags analoge stegetermometer er til nogen hjælp, men de elektroniske har jeg ikke haft den store succes med. Ofte har jeg fået ”falsk positiv”. Altså at stegen påstås at være klar uden reelt at være det.

Og slagterens standardsvar: ”Det skal bare have tre minutter på hver side” hjælper ikke meget, når gæsterne sidder forventningsfulde ved bordet.

Nu har jeg prøvet det danskudviklede stege- og grilltermometer CookPerfekt. Det har været en virkelig god oplevelse.

Stor forskel på placeringen

Én enkelt centimeter kan betyde en forskel i temperaturmålingen på op til 10 grader, lyder det fra CookPerfect. Det er ret meget, når vi taler om tilberedning af kød. Placeres stegetermometeret ikke præcist får du forkerte målinger.

Du kan også komme ud for at sensoren sidder for tæt ved varmekilden, hvilket ligeledes udløser forkerte målinger.

Problemstillingen har folkene bag CookPerfect løst ved at måle temperaturen fem steder i kødet. Lidt matematik indover og du har en mere præcis måling. Sensoren måler desuden temperaturen i omgivelserne – altså hvor varmt der er inde i grillen.

Teknologien bag udregningen er i øvrigt patenteret.

Hvornår skal vi spise?

CookPerfect

Sender og modtager til CookPerfect (Foto: MereMobil.dk)

Målingsdataene danner grundlag for en meget vigtig oplysning: Hvornår er stegen klar?

Dette kan appen, der er omdrejningspunktet for CookPerfect, forudsige. Det virker nogenlunde, men flytter du stegen undervejs til en anden placering drilles algoritmen. Sluttidspunktet er ikke helt præcist på minuttet. Du har dog en idé om, hvor lang tid der cirka går.

Før stegningen vælger du typen af kød såsom svin, okse, fjerkræ, fisk og lam. Nu kan du enten selv indstille kernetemperaturen, vælge fra forvalgte indstillinger eller se billeder af, hvordan oksekød der er stegt f.eks. ”Medium rare” vil se ud.

Appdesignet er lækkert udført og meget intuitivt at gå til. Særligt fortjener den visuelle del af stegningerne stor ros.

Lang rækkevidde

Telefonen og CookPerfect hardwaren taler sammen via Bluetooth, der bedst er kendt for korte rækkevidder. Her blev jeg ganske overrasket. Jeg har dækning i det meste af huset, selvom grillen står ude på terrassen.

Under optimale forhold kan CookPerfect række 61 meter, siger specifikationen. Det er givet vis med vinden i ryggen, men stadig betydeligt mere end hvad eksempelvis et headset rækker via Bluetooth.

CookPerfect understøtter to målespyd, men vær opmærksom på, at salgspakken kun indeholder et enkelt.

Meater – et alternativ

CookPerfect og Meater I stegen samtidigt (Foto: MereMobil.dk)

Undervejs i testen prøvede jeg også stegetermometeret Meater. Denne har én sensor til måling af kødets temperatur og en sensor til måling af omgivelsernes temperatur.

Fordelen er, at Meater blot er et stegespyd med alt teknikken indbygget. Ingen ledninger og eksterne enheder andet end telefonen. Ulempen er meget kort Bluetooth rækkevidde. Desuden kan du ikke selv udskifte det indbyggede batteri.

Meater og CookPerfect var nogenlunde enige om temperaturene og sluttidspunkterne. Med begge produkter vil du sandsynligvis få gode resultater.

Personligt holder jeg mest af appdesignet på CookPerfect, men Meather har et par ekstra funktioner såsom beregning af hviletid og en graf der viser temperaturudviklingen i kød og gril.

Skærmbilleder fra CookPerfect

Konklusion: Jeg vil selv købe CookPerfect

Cookperfect

Bedst i test Cookperfect

Jeg er rigtig glad for CookPerfect, som jeg absolut kan anbefale. I den nuværende version fandt jeg ingen ulemper, og jeg har ikke konstateret fejl undervejs i testperioden.

Fremadrettet håber jeg dog på, at der kommer mere ”nørderi” i appen.

Mine grillede stege blev utroligt vellykkede og jeg slap for nervøsitet for at stege for meget eller for lidt.

Sponseret link CookPerfect koster 699 kroner alt efter hvor du handler. Til sammenligning koster Weber Sponseret link iGrill3 omkring 700 kroner. Pussigt nok har Meater også denne pris.

Min samlede oplevelse er, at CookPerfect er ”Bedst i test” og fortjener en klar anbefaling. Jeg ville selv købe CookPerfect.

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

– Lang Bluetooth rækkevidde
– Let forståeligt appdesign
– Beregning af sluttidspunkt
– Målinger fem steder i kødet samt omgivelser

Lidt at tænke over

– Målespydet har en lang metalledning ud til en hardwareenhed
– Der medfølger kun ét målespyd i salgspakken

Mere til historien

Valget af et stegetermometer er næsten en religion hos grillentusiaster. Alle har deres egen favorit. Da jeg tjekkede Weberklubben på Facebook i forbindelse med testen kunne jeg se, at mange anbefalede CookPerfect.

CookPerfect
Motorola Edge 50 Pro test | Udfordrer men scorer ikke

TEST: Prisen er rimelig, men udførelsen og brugeroplevelsen har udfordringer. Læs min test af Motorola Edge 50 Pro.

(mere…)
Samsung Galaxy A55: God til prisen, men ikke uden ulemper

VIDEO: Kameraet og batteritiden overrasker, men ydelsen er begrænset. Se min Samsung Galaxy A55 test her.

(mere…)
Xiaomi 14 Ultra test | Muligvis årets bedste telefonkamera

TEST: Xiaomi 14 Ultra er en stor og kraftfuld smartphone med masser af RAM og lagerplads. Men det er, når du starter kameraet, at du for alvor bliver imponeret.

(mere…)
Sennheiser Accentum Plus test | fantastisk til prisen

TEST: Vil du have hovedtelefoner med aktiv støjreduktion og god lydkvalitet til en god pris? Læs min Sennheiser Accentum Plus test her.

(mere…)
Samsung Galaxy A55 test | faktisk ret god billigtelefon

TEST: Denne telefon bringer dig ned i gear! Kameraet og batteritiden overrasker men ydelsen er begrænset. Læs min Galaxy A55 test her.

(mere…)
Det bedste smartwatch til Android-telefoner

DUELTEST: Lang batteritid eller omfattende sundhedsdata. Det er hovedforskellene på disse to smartwatches.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram