Android P hedder måske Android Pistachio

Android Pistachio bliver måske navnet til Android P.

Den næste store Android-version har kodenavnet ”Android P”. Når versionen frigives i sin endelige form, navngives den officielt af Google. Android P vil måske få navnet ”Android Pistachio”.

Navngivningerne er altid forbundet med spekulationer. Denne gang er ingen undtagelse.

Rygtet om ”Pistachio” stammer fra en chatsamtale mellem en polsk Huawei P9 Lite Mini ejer og Huaweis support. Kunden spørger blandt andet til en Android 9.0 version. Altså Android P.

I chatten nævner medarbejderen ”Android Pistachio”, som navnet på nyeste Android-udgave, skriver Pocketnow.

Tidligere har Bloomberg rapporteret, at Android P i udviklerkredse har arbejdsnavnet “Android Pistachio Ice Cream”.

Nu skal der jo ikke lægges alt for meget i indicier, men Pistachio kan da anses som værende et sandsynligt navn.

LÆS OGSÅ: Opdateringer til Android er “det vilde vesten”

Google startede kage- og is navngivningen i april 2009 med Android 1.5 Cupcake. Derefter fulgte Donut, Eclair, Froyo, Gingerbread, Honeycomb, Ice Cream Sandwich og Jelly Bean.

Android Lawn

John G. i Android Lawn ved Googleplex. Gæsterne opfordres til at tage billeder sammen med figurerne (Foto: MereMobil.dk)

I 2014 kom KitKat. Her må vi formode, at Neslé har betalt Google for brugen af navnet som et markedsføringstiltag. I 2017 kom Android Oreo. Oreo varemærket er ejet af det amerikanske firma Nabisco. Også her kan der tænkes at ligge en kommerciel aftale.

Google har aldrig selv udtalt sig om samarbejder i forhold til navngivningen af Android versioner.

De øvrige versioner hedder Lollipop (2014), Marshmallow (2015) og Nougat (2016).

Når det officielle navn præsenteres, opstilles der en statue på Android Lawn, der ligger nær Googleplex – Googles hovedkvarter i San Fransisco. Der er offentlig adgang til Android Lawn, der bestemt er et besøg værd, hvis du kommer på de kanter.

Gæsterne opfordres til at tage billeder sammen med statuerne.

Ved siden af Android Lawn ligger Google Visitor Center Beta, hvor du kan købe Google produkter og merchandise.

LÆS OGSÅ: Så længe bliver din Android smartphone opdateret

Mere til historien

Den første kommercielle Android version var Android 1.1. Denne blev kun anvendt på HTC Dream i 2009. Versionen var internt navngivet ”Petit Four”.

Google Pixel 8a – de seneste rygter om den billigere Pixel

Specifikationerne er afsløret på den kommende Google Pixel 8a i netop lækkede oplysninger.

(mere…)
Apple annoncerer nye iPads i næste uge

Nye iPad-modeller kan være på vej - måske allerede i næste uge. Sådan lyder de seneste rygter.

(mere…)
To nye AirPods (4. generation) er på vej

Apple begynder angiveligt produktionen af to nye AirPods-modeller (4. generation) i maj.

(mere…)
Google I/O 2024 datoen – hvad skal du forvente?

Google har netop offentliggjort datoen for dette udviklerkonference. Her er, hvad du skal forvente.

(mere…)
Android 15 vil tillade tracking når mobilen er slukket

Når Android 15 frigives er en af nyhederne, at en enhed kan findes, selvom den er slukket.

(mere…)
Samsung overvejer firkantet skærm til Galaxy Watch

Samsungs smartwatches i dag har en rund skærm, men det forlyder, at de måske bliver firkantede i fremtiden.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram