WWDC 2018 – det siger rygterne om Apples store event mandag

Apple afholder den årlige udviklerkonference mandag. Rygtebørsen mener at vide, at vi får en hardwarelancering – foruden smugkig på iOS 12 og meget andet. Læs her hvad rygterne siger.

WWDC 2018

WWDC 2018 (Foto: Apple)

I næste uge har Apple inviteret indenfor til WWDC, som vanen tro inkluderer en keynote mandag aften. Her plejer Apple at give et lille smugkig på deres kommende softwareopdateringer til iOS, tvOS, watchOS og MacOS.

 – Dette kan du forvente af iOS 12 – Apple rydder op

Men der er også ofte hardwarelanceringer til WWDC – særligt inden for nye modeller af Mac-computere. Rygterne har også svirret om, at vi kunne forvente nye opdaterede MacBook Pro og 12” MacBooks i år, samt måske en MacBook Air.

Men skal vi tro Bloomberg, så ser det ud til, at vi må kigge forgæves alligevel. Produkterne skulle angiveligt ikke nå at blive klar til en lancering i næste uge.

Derimod kunne vi måske få afsløret et nyt Apple Watch. Sker dette kan vi formentlig forvente den største ændring, designmæssigt, siden det første Apple Watch blev introduceret i 2015. Det ventes nemlig, at Apple vil lancere et Apple Watch med en skærm, som er 15 procent større end på de nuværende ure – uden den fysiske størrelse ændres. Designændringerne skulle heller ikke betyde, at de eksisterende urremme ikke vil kunne passe det nye Apple Watch.

Om Apple lancerer et nyt Apple Watch eller andre hardwarenyheder er endnu uvist.

 – Apple klar med iOS 11.4 – nu er der Beskeder i iCloud og AirPlay 2

Softwareopdateringer på vej

En mere sikker ting er, at Apple vil give os et smugkig på deres kommende softwareopdateringer. Det betyder blandt andet et smugkig på iOS 12, hvor der fokuseres på forøget stabilitet og driftssikkerhed, fremfor tilføjelsen af nye funktioner.

iOS 12 skulle angiveligt byde på ARKit 2.0, som er en teknologi udviklere kan gøre brug af i udviklingen af applikationer med Augmented Reality (AR). Derudover kommer der også en funktion i indstillinger, som hedder Digital Health. Dette skulle hjælpe ejeren af enheden til, at kunne se hvor meget tid de benytter de forskellige applikationer, som er installeret på enheden.

En ting mange børnefamilier måske vil glæde sig over er, at der også skulle være en forbedret børnesikring på vej til iOS-enhederne.

MereMobil.dk venter spændt på, at høre nærmere om Apples kommende softwareopdateringer.

Keynoten finder sted mandag den 4. juni klokken 19.00 (dansk tid). Vi dækker naturligvis begivenheden.

 – WWDC 2018 – det forventer vi Apple lancerer

Mere til historien

Sidste år bød Apples WWDC på hardwarenyheder i form af iPad Pro, MacBook-computere, iMac, iMac Pro og højttaleren HomePod.

Læs også:
Smartphone-salg: Samsung taber terræn til Apple

Den store årlige Apple-event – dette kan du forvente

Datoen for udviklerkonferencen WWDC, som Apple afholder hvert år, er offenliggjort.

(mere…)
Stort søgsmål: Apple skaber monopol

App Store, Apple Watch, og et lukket system. Nu skal Apple forholde sig til et nyt søgsmål. Denne gang er det hjemme i USA.

(mere…)
Apple klar med ny vigtig iOS-opdatering

Apple har netop frigivet nye softwareopdateringer til de forskellige platforme. Nyt til iOS, VisionOS og iPadOS. Download nu.

(mere…)
Google Pixel 8a – de seneste rygter om den billigere Pixel

Specifikationerne er afsløret på den kommende Google Pixel 8a i netop lækkede oplysninger.

(mere…)
Apple annoncerer nye iPads i næste uge

Nye iPad-modeller kan være på vej - måske allerede i næste uge. Sådan lyder de seneste rygter.

(mere…)
To nye AirPods (4. generation) er på vej

Apple begynder angiveligt produktionen af to nye AirPods-modeller (4. generation) i maj.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram