iOS 12 gør din gamle iPhone markant hurtigere

OVERBLIK: Selv gamle iPhones og iPads bliver hurtigere, når Apple i efteråret frigiver iOS 12. Læs her om de vigtigste nyheder i iOS 12.

iOS 12 preview

FaceTime kan have flere deltagere på én gang (Foto: Apple)

Styresystemet iOS 12 til iPhone og iPad får i efteråret rigtigt mange nye funktioner. Nogle af dem kan du læse om herunder. Den aller vigtigste funktion ligger under motorhjelmen. Kodeordet er ”hastighed”.

Apple har forbedret ydeevnen hele vejen gennem iOS 12. Eksempelvis åbner kameraapplikationen hele 70 procent hurtigere. Tastaturet kommer dobbelt så hurtigt frem på skærmen, og har desuden bedre respons under skrivningen. Opstart af apps vil ske dobbelt så hurtigt som tidligere, selv når styresystemet har travlt med andre opgaver.

Den bedste nyhed for iPhone ejere med ældre modeller er, at telefoner helt tilbage til iPhone 5S (2013) får glæde af den nye hurtigere respons i systemet. På iPad starter forbedringerne fra iPad Air, der ligeledes er fra 2013.

Tal med flere i FaceTime og få billeder udvalgt til dig

Videoopkaldsfunktionen FaceTime på iPhone og iPad får fra iOS 12 mulighed for gruppeopkald, hvor flere kan tale sammen på én gang. Undervejs i samtalen kan deltagere tilføjes.

Apples fotoapp Fotos får en ”Til dig”-fane. Her samles og udvælges automatisk de bedste øjeblikke. Dette sker ved at kombinere Minder og Fælles album i iCloud.

Når du deler billeder og videoer med kontakterne, vil dem, som modtager billederne blive opfordret til at dele billeder og videoer tilbage, hvis de har indhold fra den samme tur eller begivenhed. Dette minder temmelig meget om en funktionalitet, der allerede nu findes i Google Fotos.

Tag kontrol over dit mobilforbrug

Apple indbygger nye muligheder i ”Forstyr ikke”. Eksempelvis sluttes tilstanden automatisk på et bestemt tidspunkt, sted eller handling, lyder det i oplysningerne fra Apple.

Ved ”Forstyr ikke under Sengetid” dæmpes lysstyrken, og meddelelser på låseskærmen skjules, indtil næste morgen.

iOS åbner nu op for, at brugerne kan bestemme om nye meddelelser skal leveres diskret eller slås helt fra. Der introduceres også grupperede meddelelser, så flere meddelelser kan administreres på én gang.

Med en ny funktion kaldet Skærmtid får brugerne mere indsigt i, hvor meget tid de benytter på websites og i apps. Skærmtid kan give detaljerede oplysninger om forbruget, og kommer med daglige og ugentlige aktivitetsrapporter. Her kan man også se antallet af modtagne meddelelser samt forbruget i enkelte eller kategorier af apps.

Bedre beskyttelse af dig

Apple har tidligere indført ”Undgå sporing mellem websteder” som et tiltag for at forhindre eksempelvis reklamer i at forfølge brugerne efter en søgning. Fra iOS 12 strammes skruen yderligere.

Nu kan knapper som ”Synes godt om” og ”Del” blokeres. Det samme gælder kommentar-widgets fra sociale meder. Systemet forhindrer også sporing af brugerne uden deres samtykke.

Denne funktionalitet er indbygget i Safari browseren.

Når du surfer på nettet, afgives automatisk en masse oplysninger om din telefon og dit system. Eksempelvis skærmstørrelse, softwareversion og meget andet. Safari kan fremover blokere flere af disse systemoplysninger i et forsøg på at beskytte brugernes anonymitet yderligere.

Ved brug af adgangskoder kan Safari danne stærke adgangskoder. Brugerne kan desuden få besked om tidligere brugte adgangskoder, og opfordre til ændring af koderne.

LÆS OGSÅ: Hvad skal iPhones efter X hedde?

Mange andre nye funktioner

Som altid tilføjes der mange nyheder i nye iOS-versioner, og version 12 er ingen undtagelse. Apple kommer denne gang med et udvidet fokus på Augmented Reality (AR).

Der introduceres personlige Memoji-tegn, der kan skabes fra Beskeder. Animoji får et par ekstra emojis; spøgelse, koala, tiger og T. Rex. Både Ani- og Memojis får blink- og tungegenkendelse, så udtrykkene kan blive endnu bedre. Memoji er en personlig Animoji, som du kan designe til at have dit eget udtryk f.eks. hud- og hårfarve.

Kun iPhone X kan oprette Ani- og Memojis, men alle telefoner kan modtage dem.

Desuden kommer der opstramninger til Apple Books, Apple News, Værdipapirer og CarPlay. Memoer får fremover understøttelse af iCloud, så optagelser synkroniseres på tværs af ens enheder.

Prøv i juni og brug til efteråret

iOS 12 preview

iOS 12 kommer til efteråret til iPhones fra 5S og fremefter (Foto: Apple)

Er du en del af Apples udviklerprogram kan du fra i dag (4. juni 2018) hente en tidlig betaversion. Senere i juni bliver en offentlig betaversion tilgængelig, så alle kan lege med.

I efteråret bliver iOS 12 tilgængelig for alle, som har en iPhone 5S eller nyere. På tablets er iOS 12 understøttet på iPad Air og iPad Mini samt nyere modeller.


Synes du denne artikel var interessant? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få hver uge de bedste artikler, så du altid er opdateret. Ved tilmeldingen får du med det samme 10 af vores bedste guides og tips tilsendt.


iOS 12 på 12 minutter

Mere til historien

Apple forbeholder sig ret til at tilføje eller fjerne funktioner i iOS 12 inden udgivelsen. Tidligere blev eksempelvis Beskeder i iCloud introduceret som en nyhed, men der gik længe inden den nåede ud i en officiel release.

AI-funktioner udsendes nu til ældre Samsung Galaxy-telefoner

Nu kommer opdateringen til din Samsung-telefon, som du har ventet på.

(mere…)
Den store årlige Apple-event – dette kan du forvente

Datoen for udviklerkonferencen WWDC, som Apple afholder hvert år, er offenliggjort.

(mere…)
Stort søgsmål: Apple skaber monopol

App Store, Apple Watch, og et lukket system. Nu skal Apple forholde sig til et nyt søgsmål. Denne gang er det hjemme i USA.

(mere…)
Apple klar med ny vigtig iOS-opdatering

Apple har netop frigivet nye softwareopdateringer til de forskellige platforme. Nyt til iOS, VisionOS og iPadOS. Download nu.

(mere…)
Galaxy S24 Ultra får et kameraboost i april-opdateringen

Det lader til, at Samsung endnu engang forbedrer kameraet i topmodellen Galaxy S24 Ultra.

(mere…)
Apple annoncerer nye iPads i næste uge

Nye iPad-modeller kan være på vej - måske allerede i næste uge. Sådan lyder de seneste rygter.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
5 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram