Sony melder sig ind i kamera-krigen mod Huawei og Samsung

Sony er klar med en telefon, der fører sig frem med på kameraet. Sony lover, at det er “verdens mest lysfølsomme mobilkamera”.

Sony har nu også meldt sig ind i kamera-krigen. (Foto: Sony)

Hvorfor skal man købe mobilproducenternes nyeste topmodel? Hvis man spørger producenterne er svaret, at telefonerne har fået fænomenale kameraer.

Nu melder Sony også sin ankomst. Det sker ved Xperia XZ2 Premium og et løfte om uhørt lysfølsomhed med ISO 51.200 ved stilbilleder.

I sin pressemeddelelse præsenterer Sony sin seneste smartphone som en “ekstrem” kameramobil. Dermed følger Sony i fodsporerne på Samsung og Huawei. Tidligere har de to konkurrenter også præsenteret nye smartphones med fokus på deres kameraer.

LÆS OGSÅ: Her er Sony Xperia XZ2 Premium

Kameraspecifikationer på Xperia XZ2 Premium

– Dual-kamera: 19 megapixels, F/1.8 og 12 megapixels sort/hvid, F/1.6
– Frontkamera: 13 megapixels F/2.0

Da Huawei præsenterede sin P20 Pro lød det blandt andet, at telefonen havde verdens bedste mobilkamera ifølge kameranørderne ved DxOMark. Også Samsung er stolte over kameraet i deres Galaxy S9+. På Samsungs hjemmeside hedder det for tiden, at Galaxy S9+ har “The Camera. Reimagined”.

Huawei P20 Pro test – fed men fejler på ét vigtigt punkt

Skal man tro dommen over Sony Xperia XZ2, så var det også på tide, at Sony fokuserede på kameraet i en topmodel. I MereMobil.dk’s anmeldelse af Xperia XZ2 lyder det blandt andet, at telefonen har “et fornuftigt kamera, der ikke overrasker”.

Sonys nye Xperia XZ2 Premium er udstyret med to bagsidekameraer; altså det samme antal som man finder på Samsung Galaxy S9+ og ét mindre end Huaweis P20 Pro. Sony har valgt en konfiguration, der minder om Huaweis løsning. Det ene kamera skyder farvefotos, mens kamera nummer to står for sort/hvid.

Sony Xperia XZ2 slår iPhone X og Galaxy S9 på lang batteritid

Hovedkameraet er ifølge Sony verdens mest lysfølsomme mobilkamera, da det kan snuppe billeder ved ISO 51.200. Til sammenligning kan Canons billigste spejlrefleks “kun” tage billeder ved ISO 6.400. Det fremgår af Canons hjemmeside.

Hvordan billederne i praksis tager sig ud, må tiden vises. Sony lover, at Xperia XZ2 Premium er klar til salg ved sommertid.

Mere til historien

Det er ikke første gang, at Sony præsenterer en såkaldt “Premium”-model. Sidste år lancerede Sony Xperia XZ Premium.

Her er Sonys nye tv-skærme – 2024 lineup

Så er der godt nyt for øjnene fra Sony, der lover biografoplevelser hjemme i stuen. Tjek de nye mini-LED og OLED-skærme ud her.

(mere…)
Sonys nye hjemmehøjttalere og soundbars – 2024 lineup

Her er de nye Sony Bravia soundbars til din hjemmebiograf.

(mere…)
Sony bekræfter Xperia-telefon event

Så er det officielt. Der kommer en ny Sony Xperia-telefon. Der er særligt 3 ting, som jeg er meget spændt på.

(mere…)
Sony Xperia 1 VI lanceres snart

KORT NYT: Rygterne svirrer om, at Sony snart vil annoncere Xperia 1 VI.

(mere…)
Billede afsløret af Sony Xperia 1 VI

Sony Xperia 1 VI ventes, at være den næste topmodel fra Sony. Nu er et billede lækket. Se billedet her og læs mere om telefonen.

(mere…)
Sony Ult Power Sound – ny lyd-serie

Sony er klar med en ny serie af højttalere og hovedtelefoner, som har fokus på kraftfuld bas. Læs om de nye produkter her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram