Her er dommen: Sony Xperia XZ2 er en udholden og lækker ål

MINITEST: Sony Xperia XZ2 holder fantastisk lang tid på en opladning. Det smukke og glatte  design trækker både op og ned. Læs testkonklusionerne i kort form.

Sony Xperia XZ2 (Foto: Sony Mobile)

Sony har langt om længe valgt at give topmodellen er frisk look. (Foto: Sony Mobile)

Efter flere år med skarpe kanter og glas på bagsiden har Sony valgt at opdatere sit design.

Dette års topmodel hedder Sony Xperia XZ2 og kommer med 5,7 tommer skærm.

På mange måder ligner Xperia XZ2 en seriøs konkurrent til spillere som Samsung Galaxy S9 og iPhone X.

BEMÆRK: Denne minitest er en kort version af vores store anmeldelse af Sony Xperia XZ2. Herunder kan du læse de vigtigste konklusioner fra testen.

Fordele og ulemper

 Fordele

  • Holder strøm hele dagen og det meste af den næste dag
  • Nyt og flot design
  • Hurtig oplader medfølger. Telefonen understøtter trådløs opladning

Ulemper

  • Afsindig glat bagside betyder, at et cover er et must
  • Kameraet halter efter konkurrenterne
  • Ikke 3,5 mm jackstik – adapter medfølger

Fantastisk batteritid

Smartphones bliver hurtigere og får større skærme, men batteritiden følger sjældent med. Hos Sony har man valgt at gøre op med den tendens. Og det mærkes virkelig med Xperia XZ2. Telefonen klarer snildt en hel dag uden at klage over lav batterispænding. Faktisk holder Xperia XZ2 også det meste af næste dag, hvis man skruer lidt ned for Facebook og e-mail.

Sony Xperia XZ2 slår iPhone X og Galaxy S9 på lang batteritid

Når det så bliver tid til at lade op, så betyder hurtig opladning, at telefonen meget hurtig er klar til ende i lommen igen. Derudover understøtter Xperia XZ2 ligesom iPhone X og Samsung Galaxy S9 også trådløs opladning. En sådan oplader er ekstraudstyr.

Lækkert, men glat design

Sony Xperia XZ2 er den første Sony-telefon i flere år, der bryder med det klassiske Sony-design. Resultatet er vellykket, og Sonys topmodel ligner endelig noget, der kan stå side om side med konkurrenterne i den lokale telebutik.

Telefonen har glas på for- og bagside. Bagsideglasset er rundet og poleret. Det betyder, at Xperia XZ2 glider rundt i hånden som en glat ål. Derfor er et cover så godt som et must, hvis du har en Xperia XZ2 i din hånd.

Middelmådigt kamera

Hvis du er på jagt efter en telefon, der kan erstatte et spejlreflekskamera, så skal du kigge andetsteds. Sony har udstyret Xperia XZ2 med samme kamera som sidste års model. Så imens konkurrenter som Samsung og Huawei bryster sig af endnu bedre kameraer, skyder Sonys smartphone billeder, der kunne være taget sidste år.

Huawei P20 Pro overgår alle andre i ny kameratest

Kameraet er ikke dårligt. Det er bare ikke ligeså godt som konkurrenternes. I den fulde test af Xperia XZ2 kan du se fotoeksempler.

Det største problem omkring kameraet er egenlig, at det ikke starter nær så hurtigt op, som konkurrenternes kameraer.

Vores endelige dom

Sony Xperia XZ2 er en god telefon. Den holder godt på strømmen. Dens kameraet fungerer fint. Og så har Xperia XZ2 fået et lækkert design. Et design, der er så lækkert, at det skal pakkes væk under et cover for, at telefonen ikke skal glide ud af hånden.

Den vejledende salgspris for Sponseret link Xperia XZ2 lyder på 5.999 kroner uden abonnement. Vores karakter ender på 5 ud af 6 stjerner.

Sony Xperia XZ2 er også tilgængelig i en mindre udgave kalder Xperia XZ2 Compact.

5 nyheder i Xperia XZ2

Mere til historien

Denne minitest er skrevet af journalist Olav Fonager på basis af John G. Pedersens originale anmeldelse. Pointer og karakter er uændret, men enkelte passager kan fremstå mindre nuancerede end i den originale tekst.

Sony Xperia XZ2
Det bedste smartwatch til Android-telefoner

DUELTEST: Lang batteritid eller omfattende sundhedsdata. Det er hovedforskellene på disse to smartwatches.

(mere…)
Samsung Galaxy A55 test | faktisk ret god billigtelefon

TEST: Denne telefon bringer dig ned i gear! Kameraet og batteritiden overrasker men ydelsen er begrænset. Læs min Galaxy A55 test her.

(mere…)
Min mening om Xiaomi 14

VIDEO: Xiaomi 14 er på papiret en spændende topmodel-smartphone med Leica-kamera. Desværre er den for dyr og ikke så god som konkurrenterne.

(mere…)
Nye rygter om kommende PS5 Pro

Der har længe floreret rygter om, at Sony ville komme med en PlayStation 5 Pro model. Disse rygter får nu nyt liv.

(mere…)
M3 MacBook Air test | en lækker lille opgradering

TEST: Forvent ikke en revolution i MacBook Air M3. Forvent en lækker lille, og dyr, opgradering. Læs min MacBook Air test her.

(mere…)
Xiaomi 14 test | Fejler på vigtige punkter

TEST: Overvejer du at købe Xiaomi 14, skal du først læse min Xiaomi 14 test, så du er oplyst om fordele og ulemper.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram