Snart kan Apple Watch bruges uden iPhone i Danmark

Der pustes der nyt liv i Apple Watch. Fremover kan Apple Watch bruges selvstændigt som en ‘mobiltelefon’, uden en iPhone er i nærheden.

Apple Watch Series 3

Apple Watch Series 3 med mobilforbindelse med genkendes på den røde Digital Crown på siden (Grafik: Apple / MereMobil.dk)

Se godt på dit Apple Watch. Er den flade del på drejeknappen (Digital Crown) rød? I så fald har du et Apple Watch, der understøtter mobilforbindelse.

Indtil videre har mobilforbindelsen været ubrugelig herhjemme, da ingen operatører i Danmark har understøttet forbindelsesmuligheden.

Nu har 3 meddelt, at de åbner for Apple Watch Series 3 med mobilforbindelse i netværket. Samtidigt vil 3 også starte salg af denne Apple Watch version. I øvrigt som det første mobilselskab i Danmark.

Når forbindelsen er aktiveret, kan Apples smartwatch modtage opkald og beskeder, også når iPhonen ikke er i nærheden. Hvis du har et sæt Apple AirPods kan disse parres med uret, som så bliver til nærmest en komplet smartphone – blot på armen.

Det kræver et tillægsabonnement hos 3, der koster 30 kroner om måneden.

VIDEO: Her bliver AirPods slået på lydkvalitet

Apple Watch Series 3 (versionen GPS + Cellular) har fuld understøttelse af 4G LTE og 3G (UMTS). Dette smartwatch har indbygget eSIM, som aktiveres trådløst. Der er altså ikke tale om et fysisk SIM-kort, men noget der blot sker på hardwareniveau.

Det kræver ikke et ekstra telefonnummer for at få hul igennem. Uret har nemlig det samme telefonnummer som ens iPhone.

Hos 3 vil Apple Watch Series 3 (GPS+Cellular) kunne købes fra den 11. maj 2018. Fra den 4. maj begynder forsalget.

LÆS OGSÅ: Apple er verdens største wearable-producent

Standardudgaven (med Bluetooth og Wi-Fi forbindelse) af Apple Watch Series 3 har været tilgængelig i Danmark siden slutningen af 2017.

Min anmeldelse af Apple Watch Series 3 konkluderede, at der ikke var grund til at opgradere fra et Series 2 smartwatch pga. manglende mobilforbindelse. Dette bliver nu ændret og Apple Watch Series 3 er derfor en opgradering i forhold til tidligere versioner.

Apple Watch er sammen med Samsung Gear S3 de to mest relevante smartwatches på markedet. Gear S3 kan i øvrigt også bruges sammen med en iPhone. Samsung Gear S3 understøtter på nuværende tidspunkt ikke mobilforbindelse i Danmark.

ANMELDELSE: Samsung Gear S3 – nu er Samsung i gear

Mere til historien

Hvis du har købt et Apple Watch med mobilforbindelse i udlandet, kan dette (sandsynligvis) også bruges på 3’s netværk.

Apple endelig på vej med lommeregner-app til iPad

KORT NYT: Apple planlægger angiveligt at komme med en lommeregner-app til iPad senere i år.

(mere…)
Apple går efter rettigheder til VM i klubfodbold

Streamingtjenesterne går efterhånden mere og mere efter sportsrettigheder, da der er "kunder i sport". Det gælder også Apple.

(mere…)
Apple Vision Pro salget skuffer

Vision Pro fra Apple har været hypet, men salget af headsettet er yderst skuffende. Nu nedjusteres forventningerne markant.

(mere…)
OnePlus Pad Go og OnePlus Watch 2 er i handlen

Den nye tablet OnePlus Pad Go og nye variant af OnePlus Watch 2 er klar i handlen. Se pris og tilgængelighed her.

(mere…)
Apple annoncerer nye enheder

Nu kommer der ny hardware fra Apple, som netop har bekræftet datoen.

(mere…)
Voldsomt stort og fedt – se min test af Apple Watch Ultra 2

TEST: Apple Watch Ultra 2 er virkelig fedt. Se her om du har brug for den nyeste model.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
19 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram