Fra Cupcake til Oreo – Android historien gennem 10 år

BAGGRUND: I 2008 fik den første kommercielle udgave af Android ben at gå på. Læs med og bliv klogere på alt fra donuts til skumfiduser når vi ser tilbage på Android-historien.

Andy Rubin (Foto: Bloomberg)

Andy Rubin er “faderen til Android”. Han kom fra en baggrund hos Apple. I dag har han skiftet Google ud med sit eget mobilselskab kaldet Essential. Og telefonerne kører selvfølgelig Android. (Foto: Bloomberg)

Historien om Android starter ligesom så mange andre tech-historier i solbeskinnede Californien. I 2003 sætter computerprogrammøren Andy Rubin sig sammen med tre investorer. Her overbeviste han mændene med penge om, at fremtiden var mobil.

Samme år ser Android Inc. dagens lys. Ruby havde valgt navnet Android fordi, han på grund af sin kærlighed til robotter gik under samme navn, da han var ansat hos Apple.

Selv uden et færdigt produkt valgte Google at købe hele Android Inc. mindre end to år efter firmaets dåb. Nærmest samtidigt begyndte rygter at florere om en Google-telefon, og i 2008 kom den første Android-telefon på gaden. Den var ikke lavet af Google, men i stedet af HTC, der kaldte telefon for “Dream”.

HTC Dream var udstyret med Android 1.0, som modsat senere udgaver ikke havde et kodenavn inspireret af søde sager.

Android Lawn

Google Android Lawn

Google Android Lawn, haven på Googleplex med Android figurer (Foto: MereMobil.dk)

1.5 Cupcake – nyt tastatur og widgets

Sådan så hjemskærmen ud i Donut og frem til Android 4.0. (Foto: Wikipedia)

Efter en mindre opdatering til Android 1.1 fulgte Android 1.5 Cupcake i foråret 2009. Nu blev det muligt for Android-brugere at skifte tastatur og tilføje widgets til hjemskærmen. Samtidigt havde Google lanceret den første Android-udgave navngivet efter en sød sag. En tradition, som stadig følger.

1.6 Donut – søg og du skal finde apps

I september 2009 løftede Google slørret for Android 1.6 Donut. Nu blev det muligt for Android-enheder at have skærme med andre opløsninger end 320 x 480.

Det var Android Donut, der lagde grundstenene til et universelt operativsystem, som fungerer på et hav af forskellige enheder.

Foruden større kompatibilitet tilbød Donut også en søgefelts-widget på enhedens hjemmeskærm. En widget, som stadig findes i dag. Derudover blev Android Market ­– forgængeren til Google Play – også tilgængelig på andre enheder end HTC Dream.

2.0-2.1 Eclair – nye kamerafunktioner og rutevejledning

Android 2.1 introducerede baggrunde med bevægelse. (Foto: Wikipedia)

Kun godt én måned efter Donut’s debut måtte den amerikanske kage vige for den franske eclair. Opdateringen fokuserede en række af Androids tekniske aspekter. Eksempelvis tilføjede Eclair justering af hvidbalance i kamera-appen, mens det også blev muligt at synkronisere ens Microsoft Exchange konto med Android.

Microsoft har frigivet flere detaljer om tidsmaskine til OneDrive

Det var dog ikke kun det tekniske at Eclair gemte på. For første gang blev det muligt at diktere i Android. Og så blev Google Maps en reel konkurrent til TomTom og Garmin, da Googles korttjeneste nu understøttede rutevejledning.

I januar 2010 fulgte en mindre opdatering med fokus på ydeevne til Eclair kaldet Android 2.1.

2.2 Froyo – hotspot og høj PPI

I foråsvarmen 2010 fik Android sin første version opkaldt efter en kold dessert. Nu blev det muligt at dele sin mobildata med andre enheder via hotspot-funktionen. Og der blev lavet support til skærme med høj pixel-densitet.

Få måneder før havde Steve Jobs og resten af Apple løftet slørret for iPad, der som ligesom resten af Apples mobile enheder ikke understøttede Adobe Flash. Med Froyo tilføjede Google som en gestus Adobe Flash til Android. I senere versioner blev support af Flash dog minimeret og sidenhen udfaset.

2.3 Gingerbread – ydeevne og NFC

Lige til juletiden lancerede Google Android Gingerbread. Ligesom Eclair var der tale om en række tekniske opgraderinger, der forbedrede ydeevnen.

Gingerbread fik også NFC-understøttelse. Derudover indeholdte Gingerbread som den første Android version et såkaldt “easter egg”. Modsat senere versioner var det dog ikke fancy grafik. I stedet var der tale om et stilbillede af en Android-figur og peberkagemand.

3.0-3.2 Honeycomb – tabletkrig

Ét år efter iPad’ens debut i 2010 besluttede Google, at Android skulle være tablet-venlig. Derfor fik Android en ordenligt gang maling, så operativsystemet var klar til alverdens tablets.

Der var dog også godter til telefonerne. Det blev eksempelvis nemmere at kopiere tekst. Og så kom der understøttelse til processorer med flere kerner. En funktioner der siden hen har vist sig at være essentiel.

Med Honeycomb forsøgte Google også at ændre interaktionen med Android-enheder. Man gjorde det blandt andet muligt at navigere uden en fysisk hjemknap. Og så tilføjede man indstillinger, der var tilgængelige med ét swipe fra toppen af skærmen. Det gjorde det nemt at slå Wi-Fi til og fra eller justere skærmen lysstyrke.

4.0 Ice Cream Sandwich – mapper og ansigtsgenkendelse

Ice Cream Sandwich bød på nyt design kaldet ”Holo”. (Foto: Wikipedia)

I efteråret 2011 blev det tid til endnu en dessert. Ice Cream Sandwich tilbød flere forbedringer i brugerfladen. Eksempelvis blev det nemt at lave mapper med apps. Og så understøttede Android 4.0 ansigtsgenkendelse til at låse enheden op. Derudover kunne Android-enheder nu optage video i Full HD.

VIDEO: Sådan måles antennekvaliteten på en smartphone

4.1-4.3 Jelly Bean – Google Nu og glat som smør

I sommeren 2012 satte Google fokus på sig selv. Man lancerede funktionen Google Nu (i dag Google Assistent), der skulle give brugeren de oplysninger, som vedkomne havde brug. Derudover introducerede Jelly Bean det såkaldte “Project Butter”, der skulle gøre navigationen glat som smør. Derfor skulle alle animationer nu være ved 60 billeder per sekund. Derudover kunne Android nu “forudse”, hvad brugeren vil røre ved. På den måde kunne Android gøre klar med animationer, så de forekom mere “glatte”.

Jelly Bean blev løbende opdateret indtil sommeren 2013. De nemt-tilgængelige indstillinger fra Honeycomb blev flyttet sammen med meddelelserne. Det betød, at meddelelser nu lå sammen med hurtig-indstillinger. En placering som de stadig har den dag i dag.Derudover så blev emojis integreret direkte i Android.

Android 4.4 KitKat – sikkerhed og mobilbetaling

KitKat i efteråret 2013 var Androids første nye gang lak siden 2011. Opdateringen bød også på mobilbetaling via Google Wallet. Samtidigt fulgte en række nye sikkerhedsfunktioner. Derudover var Android KitKat baggrunden for Android Wear til smarturer og andre wearbles.

Den mest markante ændring ved Android 4.4 KitKat var formodentlig introduktionen af søgefrasen “OK Google”, som stadig bruges i dag.

Android 5.0-5.1 Lollipop – nyt look

Lollipop bød på “Material Design”; en designfilosofi man stadig finder i Android. (Foto: Wikipedia)

Godt et år efter KitKat fulgte introduktionen af Lollipop og en ny designfilosofi kaldet “Material Design”. Nu lagde man vægt skrappe, lyse farver i stedet for Androids tidligere mørke look. For første gang blev det også muligt at se meddelelser på enhedens låsskærm.

Med Android 5.1 i foråret 2015 tilføjede Google “Device Protection” – en funktion det gør det muligt at låse mistede enheder. Samtidigt introducerede man Wi-Fi opkald.

LÆS OGSÅ: Derfor er Wi-Fi Opkald en gamechanger (baggrund)

Android 6.0-6.1 Marshmallow – USB Type-C og bedre strømstyring

Med Marshmallow fokuserede Google endnu en gang på ting bag brugerens grænseflade. Eksempelvis skulle Android-enheder holde bedre på strømmen. Og sammen med Googles Nexus 6P og 5X introducerede man support til USB Type-C og fingeraftrykslæsere.

Ligesom på iOS skulle apps på Marshmallow nu bede om tilladelser til de funktioner, som de ønskede at bruge. Det var altså slut med, at lommeregneren fik adgang til kontakterne uden brugeren vidste det.

Android 7.0-7.1 Nougat – VR og mulitasking

Sammen med de første “rigtige” Google-telefoner fik Nougat sin debut i efteråret 2016. Og i en tid, hvor folk råbte efter VR fik Android naturligvis mulighed for at vise VR. Fokus var igen på bedre batteritid. Samtidig understøttede Android nu to apps i multivindue. En funktion, som blandt andre Samsung-telefoner havde haft i lang tid.

Android 8.0-8.1 Oreo – Android til alle

Sådan kan hjemskærmen se ud i den seneste udgave af. Bemærk, at søgefunktionen nu er nederst på skærmen. (Foto: Wikipedia)

I 2017 kom så anden Android-version opkaldt efter en kommerciel virksomhed. Den største overskrift er “Project Treble”, der skal gøre det nemmere at få kommende udgaver af Android distribueret.

Android 8 byder også på forbedret sikkerhed samt billede-i-billede, så brugere kan “facebooke”, mens de ser YouTube-videoer.

Android fik også en lillebror med navnet Android One, der lettest kan beskrives som en ren udgave uden producent-tilpasninger.

BAGGRUND: Hvad er Android One?

Android P

2018 bliver efter alt at dømme ikke kun 10-året for de kommercielle versioner af Android. Det bliver også året for Android P. Google har ikke selv oplyst noget om den kommende version, men rygterne florerer allerede.

Igen vil Google angiveligt forbedre batterilevetiden. Og så får Google Assistent efter sigende flere funktioner. Efter alt at dømme vil verden formodentlig få det første kig på Android P i løbet af foråret.

Tidslinje: Android gennem tiderne

Mere til historien

Android var oprindeligt tænkt til kameraer, men Rubin og Co. vurderede, at markedet var for småt. Denne baggrunsartikel er baseret på oplysninger fra Wikipedia, The Verge, MereMobil.dk og Android.com.

Læs også:
BAGGRUND: Kom med til CD-pladen og CD-afspillerens fødsel
BAGGRUND: Sådan har iOS udviklet sig gennem tiderne

Google I/O 2024 datoen – hvad skal du forvente?

Google har netop offentliggjort datoen for dette udviklerkonference. Her er, hvad du skal forvente.

(mere…)
Android 15 vil tillade tracking når mobilen er slukket

Når Android 15 frigives er en af nyhederne, at en enhed kan findes, selvom den er slukket.

(mere…)
Besked-appen på udvalgte Android-telefoner får chat-robot

Googles AI-værktøjer dukker op i Besked-appen på udvalgte Android-telefoner.

(mere…)
Ældre Samsung Galaxy-modeller får AI-funktioner i marts

I slutningen af marts kan ejere af flere Galaxy-enheder glæde sig over, at Galaxy AI-funktionerne er klar.

(mere…)
Få et smugkig på Android 15

Google har givet et lille smugkig på den næste store Android-opdatering, som hedder Android 15.

(mere…)
OnePlus vil ikke matche Google og Samsung på opdateringer

Når det kommer til Android-opdateringer, vil OnePlus ikke matche de 7 år, som Samsung og Google nu lover.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
8 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram