Opkøb af TDC skal give gigabit hastigheder på internettet, lover konsortium

Konsortium lover gigabit-hastigheder efter et opkøb, men TDC har afvist købstilbud. Aktionærerne ser muligheder og sender TDC-aktien på himmelflugt.

TDC

TDC kan måske komme på nye hænder. Et konsortium vil skabe gigabithastigheder efter et opkøb, forlyder det. (Foto: MereMobil.dk)

Et konsortium bestående af de danske pensionskasser ATP, PFA og PKA og den australske investeringsbank Macquarie & Real Assets Europe Limited har overraskende smidt et tilbud på bordet om at købe TDC.

Selv om TDC blankt har afvist tilbuddet, har det sendt TDC-aktien på himmelflugt med en stigning på knap 20 procent fra morgenstunden torsdag. Der er således tiltro til, at konsortiets tilbud ikke er til stå for. Det kan altså ende med, at TDC kommer på nye hænder.

I en meddelelse onsdag skrev TDC Groups bestyrelse, at tilbuddet ikke var i TDC’s aktionærers og interessenters bedste interesse.

Teleselskabet har en børsværdi på cirka 30 milliarder kroner, men ifølge Børsen er konsortiet angiveligt klar til at betale 47 kroner pr. aktie. Det vil i givet fald få en handel til at have en værdi på mere end 38 milliarder kroner. Det svarer til en ekstrapræmie til de nuværende aktionærer på 7,7 milliarder kroner.

Konsortiets interesse for et opkøb af den danske telekæmpe kommer godt en uge efter, at TDC opkøbte MTG Nordic, som blandt andet ejer Viaplay, Viasat og TV 3. TDC’s opkøb af MTG Nordic skal styrke TDC i den tiltagende konkurrence om blandt andet tv-kunderne.

LÆS OGSÅ: Jyderne er i front – TDC opgraderer mobilnettet til 600 mbit/s

Analytiker: Det er nu eller aldrig

Til Berlingske Business siger teleanalytiker John Strand, Strand Consult, at hvis TDC skal opkøbes, så er det nu pengene skal på bordet:

– “Det vil nok tage mindst et år – og det er meget optimistisk – at få konkurrencemyndighederne til at godkende TDC-/MTG-handelen. I mellemtiden er det begrænset, hvad TDC og MTG kan gøre rent praktisk”, siger John Strand til mediet.

Han mener, at mange af TDCs aktionærer ser det nye TDC/MTG som et kinderæg:

– “Man ikke ved, hvad indeholder, før handlen er godkendt og de to virksomheder slået sammen”, siger han og fortsætter:

– “Så for mange aktionærer vil 48 kroner i hånden pr. aktie, som pensionsselskaberne har budt, være et godt tilbud og nok bedre end at skulle vente i to år og leve med en masse usikkerhed i den periode”.

OBS: Lyt til MereMobil.dk podcast, episode 43. Her kan du høre Morten Imsgard, analytiker i Sydbank give sine tanker om TDC/MTG fusionen. Blandt andet siger han, at kunderne ikke skal forvente lavere priser. Podcasten kan lyttes i browseren eller via podcast-apps på Android og iPhone.

Konsortie lokker med en gigabit

Torsdag morgen oplyser konsortiet i en pressemeddelelse, at med opkøbet er det konsortiets intentioner, at lave store investeringer i infrastruktur.

Investeringerne skal sikre internethastigheder på en gigabit fra midten af 2020’erne, og det skal ske i samarbejde med energiselskaberne.

– “Konsortiet vurderer, at dets planer og forslaget er attraktivt for aktionærer, TDC og Danmark”, skriver konsortiet ifølge flere medier, og inviterer samtidig bestyrelsen i TDC A/S til at indgå i en dialog.

Mere til historien

TDC’s milliardopkøb af Viasat- og TV 3-ejeren MTG Nordic kan være første skridt på vejen mod udfasning af tv-boksen til fordel for apps


Synes du denne artikel var interessant? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få hver uge de bedste artikler, så du altid er opdateret. Ved tilmeldingen får du med det samme 10 af vores bedste guides og tips tilsendt.


Lukningen af fastnettet i Danmark starter til årsskiftet

TDC Net trækker ved årsskiftet de første stik til fastnettet i Danmark.

(mere…)
Eesy har nu eSIM til smartwatches

KORT NYT: Som det første lavprisselskab er Eesy nu klar med eSIM til smartwatches.

(mere…)
TDC slukker ADSL-forbindelserne

Hvis din internetforbindelse er baseret på ADSL-teknologi, bliver den lukket.

(mere…)
Ikke igen, YouSee!

Stopper det aldrig, YouSee? Hvor meget tror I, at kunderne vil betale for TV-pakkerne?

(mere…)
YouSee Streamer er unødvendig – læs testen

MINI TEST: Streamingtjenester og flow-TV i én brugerflade, lover YouSee. Jeg har testet YouSee Streamer.

(mere…)
Nu kommer ægte 5G til Danmark

Hidtil har danske mobilbrugere måtte nøjes med en lite-udgave af 5G, men nu er den første operatør klar med et rent 5G-netværk

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram