Facebook opfordres til at trække Messenger Kids tilbage

I slutningen af 2017 var Facebook klar med en ny besked-app, som henvendte sig til børn og deres forældre. Nu opfordres Facebook til at trække den tilbage.

Facebook Messenger Kids (Foto: Facebook)

Facebook Messenger Kids (Foto: Facebook)

Facebook sendte i slutningen af 2017 applikationen Facebook Messenger Kids ud i Apples App Store. Appen henvender sig til børn i alderen seks til tolv år.

Og nu forlyder det fra nogle forskere, at Messenger Kids er med til at skade børns mentale helbred. Det skriver DR.dk.

Facebook laver chat-app til børn – og deres forældre

Nu har en sammenslutning af 19 amerikanske grupper, der arbejder for børns rettigheder, bedt Facebook fjerne applikationen. Det skriver Gizmodo.

I front for denne sammenslutningen er Campaign for a Commercial-Free Childhood (CCFC), der varetager børns ret til at vokse op og have en barndom, hvor de ikke bliver mål for store firmaers økonomiske interesser via reklamer eller lignende.

Facebook Messenger Kids er en chat-applikation, hvor børn kan sende chatbeskeder, videochatte og sende billeder. Kort sagt Messenger, men for børn. Modsat den almindelige Messenger, så kræver Messenger Kids, at forældrene godkender børnene ved oprettelse, samt alle deres kontakter.

Messenger Kids er desuden uden reklamer, hvilket ellers er en stor del af indtægterne hos Facebook.

Promovideoer for appen

Facebook Messenger Kids (Foto: Facebook)

Facebook Messenger Kids (Foto: Facebook)

Sammenslutning vil have applikationen fjernet

Men at der ikke indgår reklamer er altså ikke godt nok, ifølge sammenslutningen. De mener det er selve brugen af de sociale medier og det medfølgende stigende skærmforbrug, som er problemet. Argumentationen bunder i nogle forskningsresultater fra flere videnskabelige undersøgelser.

Disse undersøgelser viser, at der er en højere frekvens af depression hos unge, som benytter sociale medier og en generel mindre livsglæde hos unge, der bruger en time om dagen på at chatte via sociale netværk. Undersøgelsen er foretaget af amerikanske forskere.

 – Facebook-brugere er nu online i kortere tid

Facebook mener derimod, at de med Messenger Kids applikationen har handlet ansvarligt.

– ”Vi har samarbejdet med et udvalg af forældre- og udviklingseksperter såvel som med familier og i partnerskab med National PTA (den amerikanske sammenslutninger af forældre og lærere red.). Vi vil fortsat arbejde med at gøre Messenger Kids så god en familieoplevelse som muligt,” siger Facebooks sikkerhedsdirektør Antigone Davis til avisen The Washington Post.

Facebook får dog også ros for, at er ikke er reklamer i applikationen, samt de gør noget for at bekæmpe cybermobning.

– ”Vi anerkender, at Messenger Kids ikke har reklamer, og at Facebook siger, at de data, der opsamles gennem appen, ikke bruges til at levere reklamer. Vi anerkender også, at Facebook har taget skridt for at bekæmpe cybermobning. Men selv om disse sikkerhedsforanstaltninger er effektive, vil appen have en negativ indflydelse på familier og samfundsgrupper, fordi den normaliserer brugen af sociale medier hos børn og presser børnene til at åbne deres første konto på et sociale netværk,” skriver de i brevet til Mark Zuckerberg.

Skærmbilleder fra Messenger Kids

Mere til historien

Om Facebook Messenger Kids er for, at få fat i børnene allerede fra helt små er uvist. Men i sommeren 2017 forlød det, at Facebook mistede de unge til Instagram og Snapchat. Facebook ejer også Instagram, så der holder de dem i egen “kurv”.

Opråb til Meta: Stop svindlen

Meta mener det er vanskeligt, at stoppe svindleres annoncer. Kunstig intelligens er sat på opgaven, men fejler.

(mere…)
TikTok er på vej med Instagram-konkurrent

Det ventes, at TikTok snart er på vej med deres bud på en billeddelings-app. Navnet er afsløret.

(mere…)
Din Messenger sikres bedre mod aflytning

Facebook Messenger bliver nu sikret bedre. Måske har du allerede bemærket ændringen.

(mere…)
Disse børnespil stjæler dine data – se listen

En ny dansk undersøgelse af mobilspil viser hvilke populære børnespil, der videregiver børn og unges data. Se listen her.

(mere…)
Mobilspil lokker penge ud af børn og unge

Børn kan risikere at blive ludomaner i en alt for tidlig alder ved at spille mobilspil. Sådan lyder advarslen fra Forbrugerrådet Tænk.

(mere…)
Lader Meta bevidst skadeligt indhold ligge for at tjene penge?

Den danske psykolog Lotte Rubæk vender Metas ekspertgruppe ryggen. Hun frygter ekspertgruppen har givet en legitimitet til Meta.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram