Facebook arbejder på “stem ned”-knap

Den nye knap gør det muligt at sortere i kommentarer, men den skal ikke fungere som “synes ikke godt om”-knap.

Sådan ser det ud, når man prøver at “nedstemme” en kommentar. Funktionen er dog først tilgængelig, når man har skjult en kommentar.  (Screenshot: Christina Hudler / Facebook / TechCrunch)

Seks reaktioner kan du komme med, når du kører musen ned over feltet “Synes godt om” på Facebook. Men nu kan en ny knap være på vej. Det skriver DR med henvisning til en artikel fra TechCrunch.

Ifølge Facebook er der ikke tale om en “synes ikke godt om-knap”.

“Vi tester ikke en synes-ikke-om knap. Vi undersøger en funktion, som gør det muligt for folk at give os feedback omkring kommentarer på offentlige indlæg,” siger en Facebook-talsperson til TechCrunch ifølge DR.

Facebook opfordres til at trække Messenger Kids tilbage

Meningen med knappen er at gøre opmærksom på kommentarer, der er stødende eller irrelevante. Det betyder også, at den nye knap kun kan bruges på kommentarer og ikke opslag på Facebook. På den måde bliver det nemmere at rapportere kommentarer til Facebook.

Dermed minder funktionen på mange måder om den “downvote” knap, som man finder på andre hjemmesider. Et eksempel på dette er det sociale nyhedssite Reddit, hvor brugere kan stemme kommentarer op eller ned. På Reddit er det dog også muligt at stemme på de enkelte opslag og ikke kun kommentarer, som Facebook tester.

I dag er det muligt at sortere efter “relevante kommentarer”, “seneste” og “relevante kommentarer (ufilterede)”. Det er uvist hvilken betydning Facebooks nye knap har på den sortering.

Facebook-brugerne er nu mindre online

Indtil videre er den nye test-funktion kun tilgængelig for fem procent af Facebooks amerikanske Android-brugere med en brugerflade på engelsk.

På sigt er det muligt at “stem ned”-knappen bliver tilgængelig for alle brugere. Det er nemlig ikke første gang, at Facebook tester en funktion, der på sigt bliver tilgængelig for alle brugerne. Det var nemlig tilfældet, da “Synes godt om”-knappen fik selskab i 2016.

Mere til historien

Facebook har over 1,4 milliarder aktive brugere, som hver dag tjekker deres Facebook.

Lader Meta bevidst skadeligt indhold ligge for at tjene penge?

Den danske psykolog Lotte Rubæk vender Metas ekspertgruppe ryggen. Hun frygter ekspertgruppen har givet en legitimitet til Meta.

(mere…)
Snapchat klar med stor ændring: Gem for altid

En stor ændring er på vej. Brugerne vil inden længe få mulighed for, at gemme samtaler for altid.

(mere…)
Der skal kontrol med aldersgrænsen på sociale medier

Regeringen og Medierådet for Børn og Unge mener, at der skal kontrol med børns alder og aldersgrænserne på de sociale medier.

(mere…)
Politiker om nye regler for reklamer målrettet børn: Vi er ikke i mål

Det er ikke længere tilladt at målrette reklamer til børn og unge på digitale platforme ved for eksempel at bruge data om deres likes og netværk.

(mere…)
Universal Music vil fjerne sange fra TikTok

Musik er vigtig for videoerne på TikTok, men det kan snart blive uden artister fra pladeselskabet Universal.

(mere…)
Facebook lockout og lidt om Galaxy S24+

Mød Henrik, der blev hacket og smidt ud af Facebook. Hør, hvordan han genvandt kontrollen og adgangen til Facebook.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram