Din gamle brugte mobil er mange penge værd – se hvor meget

PRISGUIDE: Du skal ikke smide din gamle telefon ud. Den er penge værd. Læs her hvor mange penge din gamle telefon er værd.

gamle smartphones

Det flyder med brugte mobiltelefoner i vores hjem. Chokerende 43 procent af alle danskere har en eller flere mobiler liggende, som de ikke længere bruger. Det viser tal fra DBA Genbrugsindex 2017.

Jeg har flere i min omgangskreds, som har indtil flere ganske fine telefoner på lager. Fællesnævneren er, at de ofte enten ikke ”gider rode med brugtsalg” eller ikke er klar over hvor mange penge, der potentielt ligger forklædt som gammel elektronik.

Måske kan dette pristjek ændre deres holdning?

Jeg siger ikke, at alle telefoner er mange penge værd. Men min tankegang er, at det er bedre at få en lille smule for en gammel mobil, fremfor den blot fylder op i skuffen.

LÆS OGSÅ: 7 grunde til at iPhone 7 stadig er et godt køb

Her er 3 mobiler, du kan få 500 kroner for

LG G2.
LG G2 kan du stadig sælge for 500 kroner (Foto: MereMobil.dk)

1. LG G2: En topmodel fra 2013, der kostede 3.500 – 4.000 kroner fra ny. Jeg konkluderede i min anmeldelse, at LG med denne model ”havde slået en 6’er”. Det betød topkarakter.

LG G2 udbydes lige nu for op til 750 kroner. Efter min vurdering kan du lige nu sælge LG G2 for 500 kroner.

2. iPhone 5S: Alt efter, om det er 16, 32 eller 64 GB-modellen, vi taler om, så svinger priserne fra 500 til 1.500 kroner.

Hvis din brugte iPhone 5S ikke fejler noget, kan du realisere en pris på cirka 500 kroner. Så er det en god handel for alle parter.

3. Samsung Galaxy S5: For tre år siden skulle du betale 4.800 kroner for Samsungs daværende topmodel.

Hvis ikke kravene er store, vil mange stadig opleve dette som en god telefon. Galaxy S5 sælges for helt op til 1.500 kroner, men disse annoncer har ligget længe, så 500 kroner i lommen ved en hurtig handel er realistisk.

Disse 3 telefoner kan du sælge til 1.500 kroner

1. Samsung Galaxy S7: Topmodellen fra 2016, Galaxy S7, er stadig en fremragende telefon, der endda indbringer mange penge, hvis den ellers er i orden. Galaxy S7 udbydes lige nu til i nærheden af 2.000 kroner. Realistisk skal du nok forvente cirka 1.500 kroner.

Sony Xperia XA1 (Foto: MereMobil.dk)
Sony Xperia XA1 har en brugtpris på omkring 1.500 kroner (Foto: MereMobil.dk)

2. Sony Xperia XZ: Jeg har en forkærlighed for Sony-telefoner. De er driftssikre og tager gode billeder. Er du i tvivl, når der skal vælges ny mobil, så køb em Sony. Xperia XZ, Xperia XA1 og Xperia Z5 Premium kan sælges til cirka 1.500 kroner.

3. Huawei P10 Lite: P10 findes i en ”let version”. Det er en nedskaleret topmodel med lidt færre kræfter. P10 Lite fås med 3 eller 4 GB RAM, så tjek hvilken du har. 4 GB RAM-udgaven skulle du nok kunne hente omkring 1.500 kroner på. For 3 GB-udgaven må du forvente lidt mindre. Omkring 1.000-1.200 kroner.

Telefoner du kan sælge til 3.000 kroner

1. Samsung Galaxy S8: 2017-flagskibet er stadig i høj kurs, selvom nyprisen er faldet drastisk siden lanceringen tidligere i år. Den kostede dengang cirka 6.000 kroner. I dag er nyprisen 4.400 kroner. Hvis din Galaxy S8 er uden ridser og i generelt god stand, så burde du nok kunne hente 3.000 kroner hjem i brugtsalg. Der er god fornuft i at sælge Galaxy S8.

Samsung Galaxy S8+ (Foto: MereMobil.dk)
Samsung Galaxy S8 skal du forvente i omegnen af 3.000 kroner for (Foto: MereMobil.dk)

2. Huawei Mate 9 Pro: Selvom Mate 10 Pro er kommet i butikkerne, så holder forgængeren en god pris i butikkerne. Cirka 5.000 kroner lyder nyprisen. Har du Mate 9 Pro liggende, er nu et godt tidspunkt at sælge på. De fleste udbyder Mate 9 Pro til 3.500 kroner på DBA. Så 3.000 kroner kan du godt forvente at få.

3. iPhone 6S: God stand er alfa og omega! Men så er prisen også 3.000 kroner for en iPhone 6S med 64 GB hukommelse. Lidt mindre hvis den har mindre hukommelse.

ondskabsfuldt er brugtmarkedet

Den bedste ”investering” på mobilområdet er uden undtagelse en iPhone. Det er næsten lige meget, hvilken model vi taler om.

Markedet ”straffer” købere af Android-telefoner ondskabsfuldt hårdt. Ikke fordi nye topmodellerne fra eksempelvis Samsung, Sony eller Huawei er dårlige. Danmark er bare et ”iPhone-land”.

Apple er kendt for hård prissætning overfor forhandlerne. Der er derfor stort set aldrig iPhones på tilbud. Dette holder priserne på brugtmarkedet oppe.

Jeg har tidligere påvist denne tommelfingerregel: En ny iPhone har et værditab på omkring 30 procent på ét år. Du kan altså forvente i nærheden af 70 procent af nyprisen retur, når du sælger telefonen brugt. En top-Android-telefon taber 30 procent på de første tre måneder.

Tag som eksempel Samsung Galaxy S8. Den kostede 6.199 kroner den 28. april 2017. I dag er prisen omkring 4.400 kroner. Til sammenligning er iPhone 7 (128 GB) faldet fra 6.699 kroner ved lanceringen til 5.399 kroner i dag. Altså et markant mindre fald på betydeligt længere tid.

I brugtmarkedet er efterspørgslen på iPhone større, og når butikspriserne ikke styrtdykker, for så gør brugtpriserne det heller ikke.

Når du skal sælge din smartphone, kan det være små, men afgørende detaljer som gør, hvor meget du kan få for dem. Før du sælger, så tjek vores guide til, hvordan du får mest for din brugte smartphone.
VIDSTE DU: MereMobil.dk udgiver et teknologiprogram som podcast. Få spændende techhistorier direkte i ørerne. Lyt via web, Android eller Apple Podcast.


Synes du denne artikel var interessant? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få hver uge de bedste artikler, så du altid er opdateret. Ved tilmeldingen får du med det samme 10 af vores bedste guides og tips tilsendt.


Mere til historien

Denne artikel er bragt i samarbejde med DBA Guide.

Holder din elbil stille i længere tid? Det skal du vide

TIP: Her får du en række gode råd, hvis du planlægger, at din elbil skal holde stille i en længere periode.

(mere…)
Hvad koster det når mobilopladeren sidder i stikkontakten uden at oplade?
(mere…)
Hvilken Nintendo Switch skal du vælge?

GUIDE: Skal du købe en Nintendo Switch? Hvilken skal du model vælge? Her finder du svaret.

(mere…)
Derfor behøver du ikke et større batteri i din telefon

BAGGRUND: Løsningen på dine batteriproblemer er ikke nødvendigvis et større batteri.

(mere…)
Sådan gennemtvinger du genstart af Apple Watch

TIP: Dit Apple Watch reagerer ikke? Sådan tvinger du en genstart af Apple Watch på 10 sekunder.

(mere…)
Sådan beskytter du din iPhone mod tyveri

GUIDE: Du kan gøre livet meget sværere for tyven, der har hapset din nye iPhone.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
7 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram