Facebook vil have dig til at bruge kortere tid på … Facebook

Facebook vil give mere plads til venner og familie, mens kendisser, fansider og kommercielle aktører sendes ud i kulden. Det betyder formentlig flere annoncer, siger ekspert.


Facebooks stifter, Mark Zuckerberg, meddelte natten til fredag dansk tid, at det verdensomspændende sociale medie nu vil bringe folk tættere sammen.

– “Et af vores store fokusområder for 2018 er at sikre, at den tid, vi alle bruger på Facebook, er tid som er brugt ordentligt”, skriver Mark Zuckerberg på Facebook.

Facebook vil gennem 2018 lave en række større opdateringer for i nyhedsstrømmen, at prioritere familiemedlemmer og venner over kommercielle sider og sider med kendte og fansider.

Facebooks påstand i den forbindelse er, at folk vil bruge kortere tid på … ja, Facebook.

– “Mens vi ruller dette ud, vil man se mindre offentligt indhold fra virksomheder, mærkevarer og medier på Facebook. Og det offentlige indhold man ser, det skal leve op til den samme standard. Det skal lægge op til meningsfulde møder mellem mennesker”, skriver Mark Zuckerberg, som tidligere sagt, at det er en prioritet for Facebook, at bringe folk tættere sammen ude i den rigtige verden.

Koster hos de kommercielle

Prisen for de kommende justeringer kommer formentlig ikke til at kunne ses på Facebooks bundlinje, men det kommer nok til at have effekt på adskillige kommercielle forretningsmodeller, modeller som har lænet sig op ad Facebooks sult efter validt indhold.

Her vil nok især medier rammes hårdt. Facebook har været den helt store trafik-skaber hos specielt nye og unge medier, som i mange tilfælde er bygget op omkring en fast læserskare på Facebook, og ikke på et branded website.

– “Som jeg læser Facebooks udmelding vil kommercielle sider som fansider, firmasider med flere få sværere ved at trænge igennem. Med mindre de betaler for det”, siger John G Pedersen, ejer og chefredaktør på Meremobil.dk.

John G. forventer, at Facebook med sit paradigmeskifte presser de kommercielle aktører over i mere annoncering:

– “Og det vil så formentlig også betyde, at de private brugere vil se en ændring af deres væg med nye annonceformater og formentlig også flere annoncer”.

Beslutning gør godt

Ifølge produktmanager på Facebooks nyhedsstrøm John Hegeman, så vil tiltagende betyde, at folk vil bruge mindre tid på Facebook:

– “Men vi har det godt med beslutningen, fordi det vil gøre deres tid på Facebook mere værdifuld. Det vil i sidste ende være godt for vores forretning”, siger John Hegeman til AFP.

Mere til historien

Ifølge flere medier begynder Facebook ændringerne i næste uge. Dermed skal man forvente en afgørende effekt på mediers indhold, som således vil blive nedprioriteret. Flere medier fortæller, at de er blevet orienteret om ændringerne på forhånd.

Lader Meta bevidst skadeligt indhold ligge for at tjene penge?

Den danske psykolog Lotte Rubæk vender Metas ekspertgruppe ryggen. Hun frygter ekspertgruppen har givet en legitimitet til Meta.

(mere…)
Snapchat klar med stor ændring: Gem for altid

En stor ændring er på vej. Brugerne vil inden længe få mulighed for, at gemme samtaler for altid.

(mere…)
Der skal kontrol med aldersgrænsen på sociale medier

Regeringen og Medierådet for Børn og Unge mener, at der skal kontrol med børns alder og aldersgrænserne på de sociale medier.

(mere…)
Politiker om nye regler for reklamer målrettet børn: Vi er ikke i mål

Det er ikke længere tilladt at målrette reklamer til børn og unge på digitale platforme ved for eksempel at bruge data om deres likes og netværk.

(mere…)
Universal Music vil fjerne sange fra TikTok

Musik er vigtig for videoerne på TikTok, men det kan snart blive uden artister fra pladeselskabet Universal.

(mere…)
Facebook lockout og lidt om Galaxy S24+

Mød Henrik, der blev hacket og smidt ud af Facebook. Hør, hvordan han genvandt kontrollen og adgangen til Facebook.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram